Serier | Guides

Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i marts

AfBrian Mogensen
14. marts 2022
'TROM'
Foto: Viaplay

Del artikel

Der er lidt af hvert på vej til de forskellige streamingtjenester: drama, komedie, sci-fi, dokumentar osv. osv.


Så er spørgsmålet bare, om der er nok dage i marts til at nå at se det hele?

Den sjove: Hacks (HBO Max)


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/source-jeansmarthannaheinbinder.jpg
Hacks / Foto: HBO Max

Definitionen på slangordet ”hack” er en person, der ikke er specielt god til det, han eller hun laver. Og i serien Hacks er det netop det, der er problemet med de to hovedpersoner.

Deborah Vance er en efterhånden noget bedaget komiker, der har udlevet sin egen relevans i Las Vegas, og som desperat prøver at finde en måde at give karrieren et noget tiltrængt kunstigt åndedræt. Da hun møder Ava, en yngre comedy-skribent, der er røget ud i kulden efter at have skrevet noget dumt på twitter, vælger de to at prøve at få vendt deres held.

I den ene hovedrolle finder vi Jean Smart, der har været med i en række serier som Fargo, Legion, Mare of Easttown og mange flere. Hun spiller overfor den noget mere uprøvede Hannah Einbinder, der alligevel har formået at blive nomineret for sin rolle i Hacks.

Den danske: Trom (Viaplay)


'TROM'
Foto: Viaplay

I serien Trom går turen til Færøerne, hvor Ulrich Thomsen skal finde frem til, hvad der egentlig skete under en hvalfangst, hvor en lokal aktivist mister livet.

Thomsen spiller overfor Maria Rich, der har vist sit værd i tredje sæson af Bedrag.

Serien er optaget på Færøerne, og alt emmer af spænding, stemning og Nordic Noir, så det batter.

Den dramatiske: The Gilded Age (HBO Max)


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/819220_5802150_6000x4000.jpg
The Gilded Age / Foto: HBO Max

Industrialiseringen var i fuld fart, og USA fik et massivt forspring på den globale økonomiske scene i slutningen af 1800-tallet. Alligevel var der mange vaner fra den gamle verden, der har hængt stædigt ved.

Og for mange er det ikke nok bare at have penge. Bertha Russell er fast besluttet på at bryde ind i de bedre borgerskab, uanset hvad det kræver.

The Gilded Age er skabt af Julian Fellowes, der også har stået bag Downton Abbey. Det lover godt for dem, der er sultne efter velfungerende drama i en tidsalder, der – på visse punkter – er anderledes end vores egen.

Den hårdtslående: Reacher (Prime Video)


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/03/RCHR_S1_UT_101_210428_ANDKER_00859RC.jpg
Reacher / Foto: Prime Video

Tom Cruise spillede Lee Childs effektive Jack Reacher i filmen, og nu har Alan Michael Ritchson (Blue Mountain State, Titans) overtaget rollen i serien Reacher.

Jack Reacher bliver i serien kastet ud i en sag om vold og sammesværgelse i den landlige del af Georgia i USA.

Med sig har Ritchson blandt andet den danske skuespiller Maria Sten.

Den fra fremtiden: Raised by Wolves (HBO Max)


Raised By Wolves / SD 02 / Ep 101 / Foto: HBO Max
Raised By Wolves / SD 02 / Ep 101 / Foto: HBO Max

Anden sæson af Raised By Wolves fortsætter den til tider surrealistiske historie om konflikten mellem de troende og ateisterne, mens androiden Mother skal forlige sig med en ny rolle i sammenholdet.

Det er et markant skifte i indhold, men der er stadig fuldt blæs på symbolik og smukke billeder i HBO-serien med Amanda Collin i hovedrollen.

Efter alt at dømme er anden sæson i stand til at holde standarden, og da vi her på redaktionen var begejstrede (nogen mest for Collins præstation), er det en nem anbefaling at skyde afsted.

Den fra den virkelige verden: The Andy Warhol Diaries (Netflix)


The Andy Warhol Diaries / Andy Warhol i The Andy Warhol Diaries. Cr. Netflix © 2022 / Foto: Netflix
The Andy Warhol Diaries / Andy Warhol i The Andy Warhol Diaries. Cr. Netflix © 2022 / Foto: Netflix

32 malerier af tomatsuppe. Forskelligt farvede tegninger af Marilyn Monroe. En banan, der endte på forsiden af Velvet Undergrounds debutalbum.

De fleste har set Andy Warhols arbejde, og dem, der kender bare lidt mere til kunstneren ved, at han er en af de mest markante navne inden for pop-art.

Men nu kan de nysgerrige få bedre indsigt i kunstnerens liv, tilværelsen i The Factory og episoden i 1968, hvor han blev skudt af Valerie Solanas.

LÆS OGSÅ: True crime-serie om rig sexforbryder: Månedens anbefaling på C More

LÆS OGSÅ: Fra drama til komedie: 5 oversete og absolut anbefalingsværdige serier lige nu

LÆS OGSÅ: Redaktionens favoritter: De bedste serier fra 2021

Del artikel