Serier | Guides

Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i oktober

AfBrian Mogensen
13. oktober 2021
Foto: Kastanjemanden/Netflix

Del artikel

Oktober måned byder på dansk monsterhit, klassiske komedie-legender og den måske mest imponerende sci-fi-serie længe.


Men skulle du mangle en undskyldning for at blive hjemme på sofaen, mens mørket falder på tidligere og tidligere, så har vi her på redaktionen fundet nogle af de bedste bud på serier, du kan fylde dine oktoberaftener (og -dage) med.

Og der er noget for enhver smag og ethvert humør.

Den danske: Kastanjemanden – Netflix (Ude nu)


True Detective

Der er ikke mange, der endnu ikke har kastet sig hovedkulds ind i dette nye danske mordmysterie. Det bliver ivrigt diskuteret i frokostpauserne og på nettet, og det er ikke kun danskere, der har det sådan.

Vores anmelder kaldte den oplagt kandidat til titlen ”Danmarks bedste TV-serie”, og hvis ikke det er anbefaling nok i sig selv, ved vi ikke, hvad der er. Sæt i værk, og lad os høre, om du er enig?

Den uhyggelige: Chucky (C More - 31. oktober)


American Horror Story

Alle horrorfans elsker Chucky, og nu kommer han også til hjemmeskærmen. Den morderiske dukke fandt stor succes i slutfirserne, da filmen Child’s Play ramte biograferne.

Vi glæder os meget til at se, hvad skaberne af filmene kan diske op med, for filmene har formået at bringe mange nye elementer i spil, og på den måde har de været i stand til at holde sig friske. Det tænker vi også bliver en faktor i serien.

Den fantasifulde: Foundation (Apple TV+)


The Expanse

Hvis der nogensinde var en serie, der kunne udfordre Star Wars og Star Trek, er Foundation et solidt bud.

Denne superlækre sci-fi-serie har virkelig overrasket positivt, og vores anmelder kan slet ikke få hænderne ned. Det er heller ikke ufortjent ros, for Foundation har masser at byde på, når universets skæbne er på spil.

Den sjove: Only Murders in the Building (Disney+)


Knives Out

Martin og Martin er tilbage sammen, og vi er mange, der har glædet os til at se, hvad de to komiker-ikoner kan diske op med i dette Murder Mystery, der kombinerer Agatha Christie med True Crime.

Tilsat Steve og Shorts umiskendelige og fantastiske sans for det humoristiske, er det en sikker vinder, som vi for alt i verden bare SKAL se.

BONUS

Og er du blandt dem, der ærgrer sig dagligt over, at din yndlingskomedieserie om absolut ingenting stoppede for over 20 år siden, kan du se frem til, at alle afsnit af Seinfeld nu er landet på Netflix.

Dramaet: Succession (HBO Nordic - 17. oktober)


Billions

Der er lagt op til det helt store showdown, når Kendall Roy følger op på den fantastiske sæsonfinale. Nogen skal stå tilbage, når støvet har lagt sig, og vi har ingen anelse om, hvor det hele ender.

Succession har hurtigt bevæget sig op i toppen af milliardær-dramaserierne, og vi kan slet ikke få nok af Brian Cox og Jeremy Strongs magtkampe i medieverdenen.

Dokumentaren: Turning Point (Netflix)


Terrorism Close Calls

Du kan måske nok huske, hvor du var den 11. september, da terror blev hverdag, og World Trade Center sank i grus, men har du fulgt med i udviklingen siden? Er du opdateret på Krigen mod Terror? Og ved du overhovedet, hvad der ligger forud for Al-Qaedas angreb?

Turning Point giver dig svarene på alt dette og meget mere, så der er ikke længere nogen undskyldning. Serien er samtidig vellavet og spændende, og det er svært ikke at lade sig rive med.

LÆS OGSÅ: Skaberne af 'Kastanjemanden': Derfor er vi så gode til krimiserier i Danmark

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Midnight Mass': Der er ikke noget at sætte en finger på

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Squid Game': Årets serie på Netflix

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Del artikel

Andre Serier | Guides