Viaplay satser på “uartig” egenproduktion med Thomas Bo Larsen i hovedrollen

Veni Vidi Vici, det betyder på dansk: jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Det er en af Julius Cæsars mest populære fraser, og det er også navnet på Viaplay’s nye egenproduktion med Thomas Bo Larsen i hovedrollen.

Vi Elsker Serier, var så heldige at blive inviteret med til  gallapremieren på denne serie, hvor der i Dagmar biografen i København blev rullet en rød løber ud, og hvor vi fik mulighed for at komme helt tæt på castet i denne serie. Karsten har lige lavet et indlæg, hvor han fortæller om mødet med hans store idol, Michael Wincott – der også var at finde på rollelisten i denne serie. Det kan du læse lidt om her.

Jeg var selv lidt mere på bar bund, og det var først da Karsten oplyste mig om, hvilken stor filmpersonlighed vi havde med at gøre, at jeg vågnede lidt op. Jeg er faktisk generelt ikke særligt starstruck, og jeg er faktisk tit bange for, at komme til at virke uengageret når jeg møder kendisser. Det er ikke fordi jeg ikke anerkender deres dygtighed snarere tværtimod, men det er vel blot noget med, at jeg måske har benene mast for langt nede i den Nordjyske muld, hvor jeg er opvokset. Selvfølgelig er David Lynch, Robert De Niro, Quentin Tarantino og Al Pacino da undtagelser. Okay så – jeg kan faktisk godt blive starstruck…ikke mere om det!

Læs også: Hvornår bliver du afhængig af serier?

Selvom jeg “ikke bliver starstruck” så kan jeg fandeme godt blive ovenud imponeret, og nu er det sådan, at flere af mine favoritskuespillere faktisk er danskere. For nogle uger siden var vi så heldige at lave et kort interview med Paprika Steen, hvor det dog primært var Karsten der tog kegler. Hun er jo bare super cool! Denne gang var det min tur, og her fik jeg faktisk selveste Thomas Bo Larsen i tale. Han er efter min mening en de sejeste danskere og jeg fik lov til at stille ham et par spørgsmål omkring hans favoritserier og om hans rolle i Veni Vidi Vici.

 

Sponseret: Se Veni Vidi Vici og andre spændende serier på Viaplay. Få første måned gratis. Køb her

Du kan læse den korte Q&A med Thomas Bo Larsen her:

VES: Kan du give os din top 3 over all time favoritserier?

TBL: Den bedste serie jeg har set, er helt klart mini-serien Rich man, Poor man med Nick Nolte i hovedrollen. Hvis ikke i har set den, så skal I helt klart tjekke den ud. Derudover må det være True Detective altså den første sæson!…Den sidste hmmm lad mig se, det må være biker-serien, hvad er det nu den hedder?…Aaah ja Sons of Anarchy den er fandeme også fantastisk!

VES: Hvordan vil du beskrive din egen rolle i denne serie? Og hvad kan vi forvente af serien?

TBL: Jamen Karsten er en rigtig tøffelhelt. Han er en filminstruktør der har floppet med sin seneste film, og så bliver han rodet ind i pornoindustrien, da han støder på en gammel kammerat der har været en tur i Hollywood. I kan forvente en meget skæv serie, hvor alt kan ske!

VES: Hvilken amerikansk serie kan Veni Vidi Vici sammenlignes med?

TBL: Hmm det var et godt spørgsmål, måske kunne man sammenligne den lidt med Breaking Bad, det er jo noget med en mand der bliver desperat og må genopfinde sig selv. det må man sige Karsten gør.

VES: Hvad skal vi tage med os fra denne serie?

TBL: Jamen det er en røvhamrende underholdende serie, og som sagt er det et skævt univers, som jeg håber publikum vil tage imod med åbne arme

(Kim, Vi Elsker Serier & Thomas Bo Larsen, Veni Vidi Vici)

Thomas Bo Larsen var præcist lige så cool og venlig som jeg havde forestillet mig, og det er fedt at opleve danske stjerner af hans kaliber, der optræder super professionelt og imødekommende. Han er ikke kravlet længere ned på min popularitetsliste efter vores korte møde. Det bliver 6 hjerter til Thomas Bo Larsen herfra!

Veni Vidi Vici

Som nævnt fik vi lov til at se to afsnit af serien, der har premiere d.13/4, og vi blev ikke skuffet. Specielt afsnit to var virkeligt underholdende. Det meste af salen skraldgrinede sig igennem afsnittet og specielt sekvenserne, hvor seriens hovedperson Karsten Daugaard ( Thomas Bo Larsen) ankommer til det økologiske griseslagteri  i Sverige, hvor han skal arbejde for sin svigerfar. Det er ikke gået som planlagt med hans sidste film, og nu skal han altså æde sin kunstneriske stolthed, ved at arbejde for hans ret så brovtne svigerfars ret så klamme griseslagteri, der hedder Økogris.

(Karsten Daugaard – Thomas Bo Larsen)

Da Karsten bliver kontaktet af sin gamle ven Vincent fra filmskolen, der spilles af Rafael Edholm ( han er også instruktør på serien) fordi han har en spændende mulighed, går det snart op for Karsten, at denne mulighed omfatter pornofilm, hvilket til at starte med bestemt ikke huer ham og hans kunstneriske integritet. Vincent, er dog en karismatisk og veltalende omend lidt glat herre, der lige er vendt hjem fra det glamourøse Hollywood, og da desperationen over jobbet på grisesalgteriet tager til, står Karsten i et dilemma, der måske kan bringe hans familieliv og ham selv i fare.

(Vincent – Rafael Edholm)

Vi var rigtigt vilde med serien, og vi vil anbefale at du downloader Viaplay, og får set serien, der har premiere d.13/4, hvis du ikke allerede er kunde. Du får den første måned gratis, og du kan bestille Viaplay lige her. Jeg har selv været kunde en i en del år, og Viaplay er faktisk rigtig stærke på nye film og live sport også!

Se trailer til Veni Vidi Vici nedenfor:

 

Læs også: Q&A med Niarn

Læs også: 5 podcasts du ikke bør undgå!

Sponseret: Se Veni Vidi Vici og andre spændende serier på Viaplay. Få første måned gratis. Køb her

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *