Westworld: Hvem er The Man in Black?

Opdateret

– Teorien er næsten helt bekræftet efter mandagens afsnit.

spoiler-alert

Læs ikke videre, hvis du ikke har set afsnit 9 af Westworld

På reddit.com, youtube og alverdens andre steder online figurerer der spandevis af teorier om Westworld, og hvordan det hele mon hænger sammen. Hvem er The Man in Black? Hvad er The Maze, og hvorfor har Dolores slået Arnold ihjel? Indtil videre er de største fan-teorier blevet bekræftet. Især teorien om, at Bernard Lowe var en modelleret android-version af medskaberen af Westworld, Arnold Weber. Ja, selve navnet Bernard Lowe er endda et anagram over Arnold Weber, men det havde helt hardcore Westworld-nørder allerede opdaget for laaaang tid siden. (Ikke mig, dog…)

westworld_man-in-black
Foto: HBO // Ed Harris som The Man in Black

I mandags blev teorien om, at der i Westworld kører parallelle tidsforskudte handlinger bekræftet.

Se, et menneske har evnen til at huske tilbage og se datidens begivenheder i billeder. Både når vi drømmer, og når vi er vågne. Men billederne er lidt slørede, mærkede og forandrede af tidens tand, og vi er hele tiden bevidste om, at det vi oplever er minder og drømme – ikke virkelighed. For androiderne i Westworld er minderne lagret på deres harddisk. De er ligeså tydelige som den virkelighed, de oplever i nuet. Det betyder, at for hver gang de mindes, bliver mindernes billeder virkelige for dem. Lidt ligesom når vi afspiller en film på vores smartphone, så afspilles deres minder inde i hovedet på dem. Når vi som seere følger begivenhederne fra androidernes synspunkter, kan det derfor være lidt vanskeligt at følge med, for hvad er det, vi ser? Er det nuet, er det et minde, eller er det en blanding? For mig var mandagens afsluttende sekvens med Dolores vanvittigt forvirrende, for her oplevede vi hendes minder samtidig med hendes oplevelse af virkeligheden.

Dog er ikke alt, hvad vi ser ud fra androidernes synspunkt. Vi følger også medarbejderne i Westworld, William og hans svoger Logan og så, selvfølgelig, The Man in Black. Disse må vi, indtil videre i hvert fald, formode er mennesker. Men for at forvirre os endnu mere, så foregår nogle af disse handlinger tidsforskudt:

Kan du huske allerførste afsnit? Her finder Dolores’ far et slidt fotografi af en kvinde, der synes at stå og smile i et moderne urbant miljø. For Dolores lignede det ingenting, men det fik faren til at betvivle sin egen eksistens.

westworld_dolores
Foto: HBO // Evan Rachel Wood i rollen som Dolores

Dette fotografi var igen at se i sidste afsnit i hænderne på Williams’ svoger Logan, der desperat forsøgte at minde William om, at han har en derude i virkeligheden ventende på ham – pigen på fotoet. Idet fotoet er i hænderne på Logan lige der, så godt som nyt, så betyder det, at alle begivenhederne med William, Logan og Dolores foregår før faren finder billedet – før begivenhederne med The Man in Black. Og da vi ser Dolores bliver ”åbnet” af Logan for at William vågner op og ser, hvor mekanisk hun egentlig er, minder det mig om dengang, The Man in Black nævnte, at han i tidernes morgen også så dette syn. Så det ser mere og mere ud til, at William er en ung version af The Man in Black – langsomt fordærvet af Westworld og sin besættelse af at finde ”The Maze”. Williams pletfrie hvide hat er også langsomt blevet mere og mere beskidt, og det kunne sagtens være et symbol på hans komplette forvandling er den nu, ca. 30 år senere, er skiftet ud med en helt sort.

I sidste afsnit på mandag tror jeg, at vi endelig får bekræftet, at The Man in Black er William, plus at vi samtidig kommer et skridt nærmere af, hvad The Maze egentlig er. Selv tror jeg, at The Maze er en vej til frihed for androiderne, skabt af Arnold Weber uden om Robert Ford. Derfor tror jeg også, at Arnold blev dræbt af Dolores på Fords opfordring for at androiderne i stedet kunne holdes som gidsler i Westworld, så Ford og uden indblanding fra andre kan eksperimentere med grænsen imellem menneske og maskine igennem sine historier.

Vi bliver alle klogere mandag!

Læs også: Yiiiihhaaa vi får mere mord og hor i Westworld!

Læs også: Westworld: Status efter afsnit 7

Læs også: Stream Westworlds super cool pianola covers!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *