Westworld’s etik del 1: Grow Up!

Opdateret

(DELVIS AFSLØRING AF PLOT)

”Something is rotten in the state of Denmark”. Sådan lyder det i Shakespeares Hamlet – og lidt samme fornemmelse har man, når man ser Westworld. Der er noget galt. Konceptet i dette lysternes slaraffenland piner os. Men hvad er det helt præcist der generer os?
De fleste af os har et infantilt ønske om, at verden indretter sig efter os – at tingene og menneskene havde bare ét medfødt mål: At please os. Dagligt. Dette barnlige ønskes fallit – om det sker én gang for alle i de sene teenageår/tidlige tyvere eller man (som mig) konstant og hele tiden skal kæmpe med det – er i bund og grund at sammenligne med det at blive voksen.

At tage verden på sig fra periferien og acceptere, at vi kun er en del af et større cirkus, dét er de voksnes kunst. Det er klart for enhver, at denne problematik omkring den menneskelige frihed og viljes forhold til verden omkring sig gennemsyrer Westworld, og at der er nogle helt basale etiske forhold på spil. Jeg har udvalgt de tre eksempler som jeg mener, er mest relevante for Westworld (de vil blive behandlet i en føljeton på tre artikler her på Vi Elsker Serier). Disse artikler er derfor ikke en bedømmelse af serien som sådan (som vi dog elsker), men holder udelukkende fokus på de etiske spørgsmål, det overordnede plot rejser.

Læs også: Se Westworld sæson 2 trailer og få lidt updates på handlingen!
Som førstegangsseer skal man ikke vente længe på en følelse af ubehag. Åbningsscenen, hvor Dolores (Evan Rachel Wood) sidder slidt, udstillet og med en flue på sig, giver ikke en opstemt fornemmelse af værdighed og glæde, men varsler udnyttelse og undertrykkelse. Bedste eksempel på Westworlds uetiske natur er dog lidt senere i første episode, hvor The Man in Black (uforlignelige Ed Harris) i samme scene både dræber og (må vi gå ud fra) voldtager – fordi han kan.
Vores umiddelbare indskydelse når vi ser disse ting er, at sådan kan man da ikke behandle andre. Men hvorfor egentlig ikke? Se dét gjorde den tyske filosof Immanuel Kant sig nogle tanker om, og han kaldte sin løsning Det kategoriske imperativ – vi kunne kalde det en form for manual til grænserne for, hvad vi kan tillade os med henvisning til vores personlige frihed. Man kan lave en grov sammenfatning af Kants etik på denne måde:
– Dine handlinger skal kunne gøres til en generel lov.
– Du må ikke udnytte folk, men altid have deres velbefindende med i overvejelserne.
– Alle bevidste væsener har lige megen ret til at bestemme, hvad den rigtige handling er.
Set på denne måde, er det klart, at mord og voldtægt er dybt forkasteligt. Hvis vi godtog disse gerninger ved lov, ville samfundet lynhurtigt bryde sammen – ja vi ville simpelthen dræbe hinanden. Det er derfor en logisk umulighed. Desuden er den andens velbefindende tilsidesat i allerhøjeste grad ved mord og voldtægt (Dolores søger ”an order to our day – a purpose” – men hun bliver KUN brugt som middel). Derudover synes alle ikke at være medbestemmende for, hvad den rigtige handling er i Westworld. The Hosts er (i første omgang) prisgivet gæsternes lyster, og alt i alt må konklusionen altså være, at Westworld dumper Kants etiske test.

Læs også: QUIZ: Er du en Westworld-robot?

Grunden til at dette måske stemmer meget godt overens med vores umiddelbare intuition er nok, at der findes en del kristen tradition i Kants teori. Vi er, uagtet kirkens decimerede rolle nu til dags, dybt påvirket af 2000 års kristen kultur, og ”elsk din næste” er stadig manges ubevidste etiske ledetråd – om de vil det eller ej.
Men vent et øjeblik! Disse etiske forpligtelser vi har, er de ikke kun overfor andre mennesker? Er disse forpligtelser ikke netop suspenderet i et parallelsamfund med indbyggere med kunstig intelligens? Kan dette ikke undskylde stort set alt? Har Mr. Sizemore ikke ret når han proklamerer, at stedet kun virker, fordi gæsterne ved, at dem det går ud over ikke er virkelige? Tjoooooo… For det første siger Kant dog, at dette etiske fællesskab indbefatter alle fornuftsvæsener. Han præciserer ikke om det er kvalitativ forskel på en biologisk og en teknologisk fornuft, og i så fald, hvilken slags der giver adgang til de etiske privilegier. For det andet; hvis man vil tolke dette forhold omkring fornuftsvæsener hen i retning af personer med egen vilje og følelser, ja så er der jo netop tale om et grænseland i tilfældet Westworld – det er jo netop dette serien handler om.


Igen lander vi – med Kants teori – på, at de ting der foregår i Westworld er etisk forkastelige. Men hvis vi skulle lege djævlens advokat, kunne vi spørge os selv, hvorvidt der er situationer eller scenarier, hvor disse handlinger faktisk kunne tilgives – ja ligefrem bifaldes som værende etisk konsistente. I så fald ville det bedste sted at starte nok være i en hedonistisk eller utilitaristisk tradition. Hvad disse to teorier siger om Westworlds univers vil være emnet for næste artikel.

Husk at sæson 1 af Westworld kan ses på HBO Nordic

Læs også: Westworld, Mr. Robot og Taboo Hvordan vi bekæmper det onde!

Læs også: Anmeldelse af Westworld sæson 1

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *