Will & Grace og Kongen af Queens fylder 20 år

Opdateret

(Foto: The King of Queens/CBS)

Hvis man var amerikansk serie-entusiast med hang til komedieserier, så var 21. september 1998 en rigtig, rigtig stor dag. Her havde to af de helt store serier de seneste 20 år nemlig premiere – to serier, der også har gået deres sejrsgang på de danske tv-kanaler i løbet af årene. Der er tale om Will & Grace og Kongen af Queens. Det er klart, at det på premiere-dagen langt fra var kendt, at det var to sværvægtere man slap løs, men set i tilbageblik, har der været noget magisk over denne aften i de sene 90’ere.

Af disse to serier, har jeg personligt set mest til Kongen af Queens, som i mine tidlige teenageår var en fast bestanddel af mine serie-eftermiddage på TV2 (der også talte Venner og… Beverly Hills 90210). Jeg husker en konstant undren over, hvordan Carrie (Leah Rimini) kunne være sammen med en fyr som Doug (Kevin James), mens jeg nød venskabet mellem samme Doug og Deacon (spillet af Victor Williams). Min favoritkarakter var dog Jerry Stiller som Arthur Spooner (et ekstremt corny navn til en super corny fætter), han var bare noget særligt, og de fleste af mine grin dengang skyldtes ham.

(Foto: Will & Grace/KoMut Entertainment)

Will & Grace ‘forstod’ jeg først senere. Det var som om, at den solide humor over LGBT-problematikker, der faktisk var banebrydende på dette tidspunkt, røg lidt hen over hovedet på en yngre fyr som mig. Sidenhen har jeg dog i højere grad sat pris på denne klassiske komedie, hvor jeg særligt finder de to originaler Jack og Karen elskelige. Det er karakter som disse, der gør en serie til en klassiker.

Så, tillykke med fødselsdagen til Kongen af Queens og Will & Grace!

Læs også: Kan du huske serien? Beverly Hills 90210

Læs også: Kan du huske serien? Rap fyr i L.A.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *