Søs Egelind: ”Jeg så Sound of Music otte gange og drømte om at være et af børnene”

1. Hvem lærte dig noget om kultur, da du var barn?

– Det var helt klart min mor. Vi var en skilsmissefamilie, og min mor fik en stor omgangskreds, som primært bestod af billedkunstnere. Hun hev mig også med i teatret, fra jeg var helt lille. Jeg så nærmest alt, hvad der gik på Aarhus Teater, til trods for at vi ikke var særligt velhavende. Men det var noget, hun prioriterede, fordi hun godt kunne mærke, hvad vej vinden blæste, og det takker jeg hende meget for. Jeg syntes også, det var fantastisk at gå i biffen, fra jeg var helt lille. Jeg tror, jeg så Sound of Music otte gange og drømte om, at hvis bare nogen ville opdage mig, så kunne jeg være et af børnene – selv om den jo var lavet, kan man sige.

2. Hvilken teaterforestilling har du set flest gange?

– Det må være “West Side Story”, som de satte op på Aarhus Teater, da jeg kom ind på elevskolen. Jeg sad og så prøverne, så snart jeg kunne komme til det. Musikken er jo helt fantastisk.

3. Hvem vil du helst dele kulturoplevelser med?

– Det har været mine børn, som jeg gerne ville give det, jeg selv fik, og nu er det mine børnebørn. Det er jo fantastisk at opleve kunst og kultur gennem børns øjne.

4. Er der en kulturoplevelse, du aldrig glemmer?

– På studierejse til Berlin med elevskolen så vi Oristien på Shaubühne. Det var en elleve timer lang forestilling bestående af tre græske dramaer, på tysk, som jeg ikke er særligt god til. Vi sad på sådan nogle havefliser med en lille måtte, og der blev serveret et par måltider. Noget suppe. Nu tænker du måske, at jeg ikke kunne glemme det, fordi det var helt forfærdeligt, men det var faktisk lige modsat! Da de var færdige, rejste hele salen sig op og råbte “Mere! Mere! Mere!” Og det er jo det, teater kan. Jeg glemmer det aldrig. Det var meget enkelt lavet, men de spillede, så man forstod alt – også selv om man ikke forstod det. Senest har jeg også været inde og se The Wall på Østre Gasværk, og den satte sig virkelig i mig. Bagefter tænkte jeg “Så se dog at komme på verdensturné med det”, så godt var det.

5. Hvilken by er din yndlingskulturby?

– Der er mange, men jeg tror, jeg er nødt til at pege på Amsterdam. Jeg kan godt være dårlig til at benytte mig af de muligheder, der er derhjemme. Man er mere fokuseret, når man tager ud. Og vi har sådan en familietradition med at holde efterårsferie i Amsterdam og cykle rundt og se de forskellige udstillinger, og hvad der ellers er. Der er altid så meget fantastisk at komme efter. Men jeg kan faktisk også rigtigt godt lide Silkeborg, hvor jeg kommer fra. Der ligger Jorn Museet, der har en stor Kirkebyudstilling, som man kan se igen og igen og glemme tid og rum.

6. Er der en kulturoplevelse, du glæder dig særligt til?

– Jeg var ikke inde og se den der mastodontforestilling på Skuespilhuset, som hed Arven, men den bliver genopsat til august, og der skal jeg ind og se den – og jeg snupper den lange afdeling! Jeg glæder mig også rigtigt meget til at se filmen Maestro om Leonard Bernstein. Dels fordi han var en fantastisk komponist og dirigent, og jeg har interesseret mig ret meget for at dirigere, men også fordi den har fået rigtigt mange spændende anmeldelser med sig. Og så er jeg vild med Bradley Cooper, der har instrueret og spiller hovedrollen.

Den artikel blev oprindelig bragt i Søndag. Dette er en redigeret version.