Serier | Nyheder

6. sæson af TV 2-serien 'Sygeplejeskolen' er på vej

Af
Signe Bjørg Granberg
7. maj 2024
sygeplejeskolen
Bjørn (Jesper Groth), Anna (Molly Egelind), Peter (Mikkel Hilgart) og Else (Ulla Vejby) vender tilbage i sjette sæson af 'Sygeplejeskolen'. / Foto: Mike Kollöffel /TV 2

Del artikel

Optagelserne til den nye og 6. sæson af den populære danske dramaserie, 'Sygeplejeskolen', er i fuld gang og byder både på et gensyn med kendte og helt nye karakterer.

Femte sæson af TV 2-serien Sygeplejeskolen endte på dramatisk vis med en tragisk brand, og derfor venter vi nu i spænding på, hvad der er sket med Fredenslund og personalet efter ulykken.

Heldigvis får vi snart syn for sagen, for optagelserne til den nye og sjette sæson er i fuld gang.

Blandt de tilbagevendende karakterer er Molly Egelind, Anna Stokholm, Ulla Vejby, Thue Ersted Rasmussen, Jesper Groth, Mikkel Becker Hilgart, Jakob Åkerlind, Jens Jørn Spottag, Katrine Greis-Rosenthal, Preben Kristensen, Andreas Jebro og Jon Lange.

Derudover medvirker en række nye karakterer, der blandt andet bliver spillet af Caspar Phillipson, Vibeke Hastrup, Anders Hove, Birgitte Raabjerg og Jens Sætter-Lassen.

Et velkendt ansigt, der vender tilbage bag kameraet, er seriens konceptuerende instruktør fra første sæson, Roni Ezra. Han instruerer de tre første episoder af den nye sæson, hvorefter Ask Hasselbalch tager over.

sygeplejeskolen
Instruktør Roni Ezra sammen med skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Jens Jørn Spottag under optagelserne til 'Sygeplejeskolen' sæson 6.
Foto: Mike Kollöffel /TV 2

Samtidig er optagelserne af serien i denne sæson flyttet fra Skt. Hans Hospital i Roskilde til Risbystudierne i Albertslund, der tidligere har huset Badehotellets kulisser.

Sygeplejeskolen produceres fortsat af SF Studios ved Senia Dremstrup, og Claudia Boderke og Lars Mering er seriens to hovedforfattere.

Sjette sæson af Sygeplejeskolen får premiere til efteråret på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder