5 romantiske lyt på Mofibo

AfVi Elsker Serier
13. juli 2023
'Fjeldroser 17: Sølvringen' af Laila Brenden
'Fjeldroser 17: Sølvringen' af Laila Brenden / Foto: Mofibo
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/mofibo_logo_rgb_black.png
Dyk ned i et forførende univers af kærlighedshistorier med disse 5 romantiske lyt hos Mofibo.

Mofibo

Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.

Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag – ligegyldigt om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.

Gå på opdagelse i Mofibos katalog her.

Findes der et bedre tidspunkt end den lyse, danske sommer til at lade sig forføre af passionerede og inspirerende kærlighedshistorier fra nær og fjern? Hvad end der er tale om stormfulde, historiske romancer eller moderne datinghistorier fra tinder-verdenen, har Mofibo et bredt udvalg af romantiske lydbøger, du kan kaste dig over denne sommer.

Lydbøgerne kan både nydes på solstolen, på vandreturen eller derhjemme på terrassen, imens sommersolen går ned i horisonten.

Læs mere om vores 5 udvalgte romantiske lyt på Mofibo her under og husk, at du lige nu kan få 50 % på den første måned ved oprettelse af et abonnement hos Mofibo lige her.

1. Fjeldroser 17: Sølvringen

Af Laila Brenden

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/picture2_0.jpg
'Fjeldroser 17: Sølvringen' af Laila Brenden
Foto: Mofibo

Med Sølvringen er vi nået til bog nummer 17 i Fjeldroser-serien fra den populære norske forfatter, Laila Brenden. Fjeldroser er en gribende slægtssaga om kærlighed, svigt, drømme og længsler og følger de to søstre, Anna og Rise, fra Knatten i Norge. Da vi møder pigerne første gang, er de blot 12 og 16 år gamle og er netop blevet forældreløse. Som bøgerne skrider frem, vokser de op, og vi følger dem i tykt og tyndt gennem alskens kærlighedskvaler, familieforviklinger og andre dramatiske hændelser.

Forfatter, Laila Brenden, er også kvinden bag de populære slægtsromaner om Hannah, som ligeledes er at finde hos Mofibo.

Få et prøvelyt på Fjeldroser 17: Sølvringen her.

2. Historien om Herta 2

Af Anna Sundbeck Klav

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/9789180684323.jpg
'Historien om Herta 2' af Anna Sundbeck Klav
Foto: Mofibo

Denne bog er anden del af Mofibo Original-serien, Historien om Herta, der er en gribende fortælling om en ung kvindes kamp for uafhængighed og retten til sit eget liv i 1910'ernes Skandinavien. Historien udspringer på Sveriges vestkyst, men foregår også i både København og Stockholm. Tjenestepigen, Herta, bliver som 16-årig tvunget til at bortadoptere sin nyfødte søn, og siden bliver hun forvist fra den herregård, hun har tjent ved i flere år. Hvad skal der nu ske med Herta, får hun nogensinde sit barn at se igen – og hvad med kærligheden?

Historien om Herta er skrevet af svenske Anna Sundbeck Klav, der er kendt for sine romantiske historier om frygtløse og inspirerende heltinder.

Find Historien om Herta her.

3. Familien Rokesby: Den rebelske miss Bridgerton

Af Julia Quinn

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/9788775931569.jpg
'Familien Rokesby: Den rebelske miss Bridgerton' af Julia Quinn
Foto: Mofibo

Fortællingen om Bridgerton-familien er næppe gået manges næser forbi, efter at streaminggiganten Netflix filmatiserede den populære roman. Indtil videre er det blevet til to sæsoner af Bridgerton, en tredje sæson er på vej og man har også kunne nyde spin-off-serien Queen Charlotte: A Bridgerton Story.

Den rebelske miss Bridgerton er ligeledes en spin-off til den populære bogserie, og i denne møder vi familien Rokesby med den førstefødte søn, George, som hovedperson. George er udset til at skulle gifte sig med Billie Bridgerton, og dermed skulle hans lykke være gjort. Der er blot ét problem: George og Billie kan ikke fordrage hinanden. Eller det kan de i hvert fald ikke til at begynde med …

Find Familien Rokesby: Den rebelske miss Bridgerton her.

4. Teatrets hemmeligheder

Af Katrine Wessel

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/9788775710058.jpg
'Teatrets hemmeligheder' af Katrine Wessel
Foto: Mofibo

Teatrets hemmeligheder er første bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres. Det er en fortælling om fire unge mennesker med forskellige skæbner, som udfoldes i løbet af romanen. Hovedkarakteren er den fattige syerske, Oda, der ad omveje ender ved Christiania Teater, hvor hun stifter bekendtskab med en berømt og yderst krævende skuespillerinde.

Kan man ikke få nok af boheme-teaterverdenen, er der heldigvis 7 andre bøger i Katrine Wessels Kristiania-saga. Hun står også bag den populære Familien Winther-serie, der ligeledes kan findes hos Mofibo.

Find Teatrets hemmeligheder her.

5. Et år i frit fald

Af Jo Brand

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-12/9788773397534.jpg
'Et år i frit fald' af Jo Brand
Foto: Mofibo

I den lidt mere moderne boldgade finder vi den danske forfatter og journalist, Jo Brands, vittige og til tider tåkrummende fortælling om singlekvinden, Mette, der er blevet alt det, hun ikke ville være. Mette troede, at hun skulle have kernefamilie, i stedet ligger hun på sofaen og swiper på Tinder. Hun havde altid forestillet sig, at hun ville møde den rigtige mand, men i stedet møder hun den forkerte. Og så begynder Mette at gøre alt det, hun ikke må – og så går det helt galt!

Jo Brand har tidligere været ansat på bl.a. Eurowoman, Femina og Psykologi, og hun har også skrevet faktabøgerne Kroppen Taler og Food Prepping.

Find Et år i frit fald her.

Del artikel