Serier | Nyheder

Den populære norske krimiserie 'Wisting' er klar med fjerde sæson

Af
Signe Bjørg Granberg
22. marts 2024
'Wisting'
Den populære krimiserie 'Wisting' er tilbage med en fjerde sæson på Viaplay 24. marts / Foto: Viaplay

Del artikel

Den nye sæson af krimiserien har endnu en gang Sven Nordin i titelrollen som William Wisting, og denne gang er det Henrik Georgsson fra 'Broen', der instruerer.

I Norge har de et fænomen, de kalder 'påskekrim', som betyder, at hele Norge dedikerer påskeferien til at se krimiserier.

Selv om vi ikke gør det samme i Danmark, er der rig mulighed for at kaste sig over en god krimiserie i løbet af påsken, og er man til den norske serie, Wisting, er der godt nyt.

Fjerde sæson af den populære krimiserie får nemlig premiere på Viaplay allerede 24. marts.

I den nye sæson er vi tilbage i Larvik på en tilsyneladende idyllisk sommeraften hos familien Greenwood. Men intet er, som det ser ud på overfladen – og den efterfølgende morgen bliver en hotelmedarbejder fundet myrdet, og 6-årige Clifford Greenwood er sporløst forsvundet.

Familien modtager et krav om en løsesum fra kidnapperen, og da familiehemmeligheder afsløres, mistænker Wisting, at der kan ligge et personligt motiv bag den lille drengs forsvinden.

Wisting er baseret på en karakter, skabt af Jørn Lier Horst, men den fjerde sæson er den første i serien, som er originalskrevet af hovedforfatteren, Vegard Steiro Amundsen. Det er Henrik Georgsson, som også var involveret i Broen, der instruerer.

Wisting sæson 1-3 kan se på Viaplay og sæson 1-2 kan også ses på DRTV. Fjerde sæson får premiere 24. marts eksklusivt på Viaplay.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder