5 Cool Serier med gode Sommervibes!

Sommeren er over Danmark! Eller det kommer den snart igen…? Hvor om alting er, skal vi selvfølgelig se en masse gode serier når vi holder pause med at bade, drikke coctails og se EM i fodbold.

Jeg vil her prøve at komme med 5 gode forslag til til serier som skaber en god og cool sommer stemning.

5. En serie som faktisk egner sig fint til at drikke cosmopolitans til og har en vis sommer/party vibe over sig er storbyserien om de fire slyngveninder i Sex and The City, som lever det gode og komplekse New Yorker liv med masser af flirts, sex, par-forholdskriser og fester. Serien har en overordnet feel good stemning og er altid garant for for at kunne fremkalde en ekstra gnist og “Lyst til at leve livet”-følelse. Hvorvidt den favner begge køn lige meget vil jeg være op til jer?

Sex and the City kan ses på HBO

4. Vinyl er jeg selv lige kommet igennem og selvom jeg ikke var synderligt  flink med at give hjerter til serien, så er det faktisk en underholdende serie, som har masser af Rock`N Roll og fed stemning over sig. Det skader naturligvis heller ikke at den stadig er ret ny og aktuel, så man lige kan kapre sig lidt street cred, ved at kunne tale med venner og veninder om serien, når man vender tilbage i skole eller på jobbet efter sommerferien. Den er ikke tung og den er ret letfordøjelig – perfekt warm-up til en god sommerfest men go easy on the drugs!

Vinyl kan ses på HBO

3. Serien Eastbound & Down fra HBO er meget god og uforpligtende underholdning om den fallerede baseball spiller Kenny Powers som efter karrieren er gået downhill vender tilbage til sin barndomsby hvor han får et job på sin gamle skole.

Kenny Powers har svært ved at tilpasse sig livet uden kendis status og hans stodder attitude volder ham en del problemer. Det er efter min mening en overset og ret underholdende serie som for især drengerøve let fordøjes de lune sommeraftener eller med en god gang tømmermænd.

Eastbound & Down kan ses på HBO

2. Entourage er en helt oplagt serie at se hvis man vil i god sommer stemning. Vince Chase er en up and coming skuespiller, der har taget sit slæng med til sunny LA for at støtte ham mens han dyrker sin karriere. De introduceres hurtigt til den flamboyante og vilde livsstil, der er omkring Hollywood og den får ikke så lidt gas i seriens 8 sæsoner. Der er rigeligt med sommer underholdning at hente og det er en absolut fed serie, som blot kræver at man sparker tilbage i sofaen og nyder underholdningen.

Entourage kan ses på HBO

1. Vi bliver i LA når det kommer til min 1. plads. Californication er en must see når der er sommer udenfor. Selvom vi ikke har nær det samme klima som på den amerikanske vestkyst, så er det uundgåeligt at man kommer i godt humør og får nogle gode grin når man følger storcharmøren og playboy forfatteren – Hank Moody, når han forfører kvinder i flæng (der faktisk er ok pæne). Serien har dog et element af “Uneasy lovestory” over sig, fordi Hanks virkelige kærlighed består i datteren Rebecca og hans ekskæreste som også er Rebeccas mor – Karen, som han har et kompliceret forhold til.

Californication kan ses på Netflix og HBO

Se også: https://vielskerserier.dk/serier-jeg-hader-at-elske/

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *