Anmeldelse af Wild Wild Country

Gode intentioner der ender i bristede illusioner, kaos og mord. Vi har hørt det før i en lang række af politiske sammenhænge. Wild Wild Country fra 2018 – som du kan se på Netflix – handler om præcis denne bevægelse fra godt til (rigtig) skidt, bare på det åndelige eller religiøse felt. I serien på 6 afsnit af omkring en times længde møder vi den indiske kærlighedsguru Bhagwan Rajneesh – bredt kendt som ‘Osho’ – der grundet problemer i hjemlandet flytter med sine utallige støtter til en ranch i Oregon lige udenfor mikrosamfundet Antelope, hvor der dog vil vise sig at opstå endnu større problemer, både med de lokale, regeringen og blandt andre Nikes grundlægger Bill Bowerman, der kritiserer den selvudnævnte kærlighedskult ganske markant. Som det fremgår, er historien i Wild Wild Country næsten for utrolig til at være sand. Ikke desto mindre fandt de portrætterede begivenheder faktisk sted i 80’ernes USA.

(Foto: Wild Wild Country/Duplass Brothers Productions)

Kort fortalt handler Wild Wild Country altså om guruen Osho, der – gennem sin peronlige sekretær Ma Anand Sheela – mener at finde et religiøst fristed i Oregon i USA. Hele bevægelsen omkring Osho bosætter sig derfor på en afsidesliggende ranch udenfor det lille bysamfund Antelope. Og ikke så snart er det første spadestik taget i forsøget på at bygge et både spirituelt og socialt idealsamfund, før problemerne og konflikterne regner ned over nybyggerne. Uden at spoile for meget af den virkelig medrivende handling kan jeg sige, at historien om Oshos ‘eventyr’ i USA indeholder retssager, masseforgiftning, strategiske lovbrud, bitre følelser og mordforsøg.

Udgangspunktet i seriens begyndelse er ganske naturligt Osho og hans spirituelle lære – en lære, der meget groft sagt kan siges at kombinere kærlig introspektion med produktive handlinger i den fysiske verden. Men ganske hurtigt skifter fokus, og opmærksomheden rettes mod sekretæren Sheela, der på det nærmeste fremstår som Oshos krigsminister i offentlige spørgsmål. Osho trækker sig tilbage i tavshed, mens Sheela trækker i arbejdstøjet. Senere trækker hun våbnene. Derfor fremstår Osho også meget uskyldig, pacifistisk og fraværende i det meste af serien. Men hen imod slutningen, da visse begivenheder rammer ham hårdt (no spoilers!), oplever man et skift i Oshos fremtræden. Han bliver aggressiv og konfronterende., og pludselig er seriens store konflikt ikke længere imellem kulten og det omkringliggende samfund, men en intern konflikt mellem kultens topfolk.

(Foto: Wild Wild Country/Duplass Brothers Productions)

En af Wild Wild Countrys helt store styrker er de indlagte interviews med sagens hovedpersoner. Særligt interessant er det naturligvis at høre Sheelas side af sagen, om end hun fremstår ensporet, hård og uden fortrydelse af nogen art. Uanset hvor filantropiske og algode hendes oprindelige motiver har været, så står det som et faktum, at hun var en (endog meget stor) del af en konflikt, der løb helt af sporet og som blandt andet kostede menneskeliv. Man sidder – når man har set Wild Wild Country – tilbage og savner en smule reflekteret eftertænksomhed fra hendes side. Derimod virker det som om, at hun én gang for alle har besluttet, hendes ‘mission’ var – og er – af guddommelig art. Når det er sagt, er interviewene med hende selvfølgelig redigeret og klippet, og råmaterialet kan potentielt set indeholde en ‘anden’ Sheela. We will never know.

Mere nuancerede virker en del af de andre kult-deltagere i deres tilbageskuende blik på fortidens begivenheder. Eksempelvis virker kultens tidligere advokat og senere borgmester – der selv var en af Oshos disciple – til både at kunne se de gode ting guruen og hans tilhængere ville og gjorde, men samtidig opretholde en ironisk distance til alle de politiske og juridiske problemer de skabte. På samme vis i interviewene med en af kultens kvindelige deltagere, som rent faktisk var villig til at slå ihjel for sagen. Hun virker oprigtig talt rystet i sin grundvold over de kræfter der blev aktiveret i hende ved at være en del af det spirituelle (og socio-økonomiske) projekt.

(Foto: Wild Wild Country/Duplass Brothers Productions)

Det er desuden interessant at se, hvordan jalousi og magtkampe – som de fleste af os kender til – også finder sted i en kult, hvor kærlighed og tolerance tegner den officielle historie. Da Sheelas position trues af den succesrige, ny-tilkomne Hasya, der får et nært forhold til Osho, bryder helvedet løs. Personlige ambitioner og forsmåede følelser er altså ikke fremmede for personer i kredse, der skal forestille at fremme uselviskhed, enhed og fællesskab. Og – som nævnt ovenfor – altså heller ikke hos guruen selv.

Der er ingen ‘good guys’ i Wild Wild Country. Efter sidste afsnit sidder man tilbage med en fornemmelse af, at have set en kamp mellem to dæmoner. På den ene side en meget konservativ og protektionistisk dæmon (de amerikanske myndigheder) og på den anden side en yderst skrupelløs og virkelighedsfjern dæmon (folkene i kulten). Så hvem skal man holde med? Ingen måske egentlig. Men tilværelsen er måske heller ikke sort-hvidt opdelt i ‘de gode’ og ‘de onde’, og parterne i de fleste store historiske konflikter har bevæget sig i gråzonen mellem disse yderpoler. Måske skal man bare anerkende de gode intentioner Osho og hans tilhængeres projekt rent faktisk indeholdt i begyndelsen, og så håbe, at der vil opstå lignende intentioner hos andre, men hvor der findes mere pragmatiske og kompromissøgende mennesker til at føre disse idéer ud i livet. Jeg tror det er dét, jeg tager med fra serien.

(Foto: Wild Wild Country/Duplass Brothers Productions)

Serien om Osho, Sheela, samfundet omkring Antelope og de uhyrligheder dette mix medførte er en fantastisk oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Den er både tankevækkende, spændende og flot. Tankevækkende fordi den problematiserer, om samfundet – som vi har indrettet det – ville være i stand til at modtage en Jesus-lignende (eller mindre pompøst: en spirituel) frelser – et velkendt tema, som blandt andre den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij gentagne gange har behandlet. Spændende fordi man efter hvert afsnit liiige skal se, hvordan den utrolige historie udvikler sig i det næste. Og flot fordi interview-sekvenser, historiske klip og grafiske effekter er velbalancerede og – efter min mening – går op i en højere enhed.

Afslutningsvis er der kun tilbage at nævne, at Wild Wild Country er produceret af Duplass Brothers, som ligeledes står bag dokumentaren Evil Genius: The True Story of America’s Most Diabolical Bank Heist – en serie, jeg for nylig skamroste her på siden. Hvor jeg gav Evil Genius 5 hjerter og på det nærmeste kaldte den for den fedeste dokumentar fra Netflix i år, har min entusiasme nu bevæget sig op i endnu højere luftlag, og jeg giver derfor 6 hjerter til Wild Wild Country. Så hvis du er til dokumentarer om historiske begivenheder, er serien et must see.

Læs også: Anmeldelse af Evil Genius

Læs også: Anmeldelse af The Keepers

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *