Anmeldelse af Game of Thrones sæson 1-6

Game of Thrones er en meget stor mundfuld at anmelde på nuværende tidspunkt. Der er 6 sæsoner (den 7. starter i juli 2017) hver med 10 episoder, så det er alligevel 60 timers TV jeg skal beskrive. Derfor har jeg valgt at tale lidt om serien sæson for sæson, så det ikke bliver for uoverskueligt.

Bemærk dog, at der vil forekomme spoilers i denne anmeldelse.

Først et par generelle ord om serien: Den er baseret på George R.R. Martins fantasybogserie A Song of Ice and Fire, hvor der til dato er udkommet fem bind. Bind 1 hedder A Game of Thrones, bind 2 A Clash of Kings, bind 3 A Storm of Swords, bind 4 A Feast for Crows og bind 5 A Dance with Dragons. Det 6 bind kommer til at hedde The Winds of Winter og forventes at udkomme inden for de næste par år, selvom Martin aldrig er til at stole på, når det gælder levering af sine bøger. Den sidste bog, som han end ikke er begyndt på endnu, kommer formegentlig til at hede A Dream of Spring.

Hele denne lange serie er en fiktiv version af Rosenkrigen i England, hvor forskellige adelsfamilier kæmpede om at få deres konge på tronen. Og det er denne ide, som Game of Thrones er bygget på – den evige kamp om magten på kontinentet Westeros.

Sæson 1

Da Eddard Stark, som i sin tid hjalp kong Robert Baratheon på tronen, bliver indkaldt til at tjene ham igen, er det ikke noget han har lyst til. Han er tilfreds med sit liv i det kolde nord, hvor han er ”Warden of the North” og øverstbefalende for hele området. Men Kong Robert der i parentes bemærket var en stor kriger i sin ungdom, men nu er både fed og fordrukken, har brug for hans hjælp. Hans højre hånd (i serien givet titlen Hand of the King) er død, og der er brug for en mand, man kan stole på. Eddard (eller ”Ned”, som han normalt kaldes) finder snart sig selv og det meste af sin familie overvældet af livet i hovedstaden King’s Landing langt mod syd. Her er livet helt anderledes, og hans ene datter Sansa nyder livet ved hoffet væsentligt mere, end han selv gør. Hans yngste datter Arya er en drengepige med helt andre interesser, og hun tager i stedet timer med en mester fægter. Han har måttet efterlade sine to sønner derhjemme, hvor den ene passer jobbet som herre på slottet, og den anden fordi han – meget beklageligt – brækker ryggen efter et fald fra et tårn.

Ned opdager at alt ikke er, som det bør være. For den tidligere Hand døde ikke bare, for noget tyder på, at han blev myrdet på grund af en farlig viden, han sad inde med, nemlig at kongens søn slet ikke er hans biologiske søn, men i stedet barn af et incestforhold mellem dronningen Cercei og hendes tvillingebror, som er den højt dekorerede ridder Jamie Lannister.

I mellemtiden på den anden side af havet sidder de to sidste medlemmer af Targaryan-huset, hvilket er den slægt som Robert væltede af tronen, da han fik magten. Prins Viserys Targaryan planlægger at købe en hær af primitive krigere Dothraki’erne til at kæmpe for sig og vende tilbage til Westeros for at underlægge sig landet igen. Hans plan om at gifte sin unge søster væk til deres leder Khal Drogo går dog ikke helt, som han havde planlagt.

Helt mod nord mere nordligt end selv Ned Starks borg Winterfell, ligger muren The Wall. Muren er ikke bare en almindelig mur, men en mange hundrede meter høj isvæg fyldt med magi. Den er bygget for at holde de mystiske White Walkers væk, der en slags u-døde, som ikke har været set i mange år, og den bemandes af The Night’s Watch, som er en gruppe mænd ,der af en eller anden grund er forvist fra deres eget hjem. Det er kriminelle, uægte sønner eller folk, der bare ville væk fra det hele, og er i det store og hele en slags Fransk Fremmedlegion i 10. potens. Når du først har sværget eden, der knytter dig til deres orden, er alle tidligere synder tilgivet. Til gengæld kan du ikke vende tilbage til dit gamle liv, men må bevogte muren til den dag, du dør. Her finder vi Ned Starks uægte søn Jon Snow, som slutter sig til deres rækker for at finde en mening med sit liv, som han ikke kan finde som et uægte barn.

Sidst, men ikke mindst følger vi dværgen Tyrion Lannister, der er bror til Cercei og Jamie Lannister, som har travlt med at komme galt afsted. Han bliver både anklaget for ting, han ikke har begået, og når næsten at deltage i store slag. Han er en festglad mand med hang til vin og kvinder, men finder så småt ud af, at der også er andre ting i verden, da hans far sender ham til King’s Landing for at hjælpe til, for pludselig er magten skiftet. Kong Robert dør uventet, og landet kastes ud i en borgerkrig, for hvem skal nu sidde på tronen? Robert har to brødre, som begge gør krav på den, men samtidigt har han jo en søn. Ned Stark ved nu, at sønnen Joffrey ikke er Roberts søn, men han når ikke at gøre meget med sin viden, før han skaffes af vejen.

Til sidst i sæsonen sker det fantastiske, at tre drager som ellers regnes for at være uddøde klækkes fra deres æg og knytter sig til Daenerys, som nu er blevet Khaleesi, der er dronning over en lille Dothraki-stamme.

Hele sæson 1 er fantastisk godt skruet sammen. Det hele flyder, selvom det går hurtigt af og til. Du føler virkelig med Ned Stark, mens han langsomt skræller det løg af intriger, han undersøger, og du lærer alle de personer at kende, som du vil følge serien igennem. Og allerede i sæson 1 giver Martin sit varemærke, nemlig at du skal ikke regne med, at alle heltene overlever!

Sæson 2

I sæson 2 bygger vi op til ”The War of the Five Kings”, som den så smukt kaldes. De fem konger som gør krav på tronen, samler alle deres tilhængere. Alliancer formes og brydes, og Stark-familien er splittet i mange stykker. Sansa er stadig i King’s Landing, Arya er på flugt forklædt som dreng, og den ældste bror Robb har formået at samle hele Norden omkring sig, og han er udråbt til konge i hvert fald deroppe. Samtidigt kæmper Roberts to brødre Renley og Stannis om at få det, de ser, som deres retmæssige krav på tronen.  Stannis er en erfaren kriger og har sluttet en pagt med Melissandra, som er en rød præstinde for ildens gud, der kan praktisere farlig magi. Renley er en mere fredelig mand og er desuden homoseksuel. Og så er der selvfølgelig den uægte søn af Kong Robert, som dukker op og gør tingene endnu mere komplicerede. For slet ikke at tale om kongen af The Ironborn, der er en flok pirater, som bebor de isolerede øer The Iron Islands. Robb Stark havde egentlig regnet med deres støtte, men bliver slemt skuffet, da de har deres helt egne planer.

Daenerys og hendes lille stamme rejser gennem ørkenen med sine nye drager, som langsomt vokser. De finder både allierede og fjender, mens de prøver at genopbygge deres styrke.

Nordpå ved Muren er Jon Snow en del af en ekspedition, der bliver sendt op på den anden side af muren for at lede efter forsvundne medlemmer af deres orden, og samtidigt undersøger de rygterne om, at The Wildlings, som er de mennesker, der bor nord for muren er ved at samle sig i en hær. Jon bliver pludselig kastet ud i en spionopgave, han langt fra havde regnet med.

Arya som flygtede forklædt som dreng, får chancen for at lære en snigmorder at kende ved navn Jaqen H’ghar, som tilhører gruppen The Faceless Men,  der er en snigmorder-kult, som kan skifte udseende og ansigt, som de vil. Hun får lov at vælge tre mord, som han kan udføre for hende. Men kun tre.

Sæsonen kulminerer i et gigantisk slag ved King’s Landing, hvor Stannis’ flåde angriber byen, og hvor Tyrion som i hele sæsonen har fungeret som Hand of the King, har lagt en dødelig fælde for ham. Afsnittet med slaget er i øvrigt instrueret af Niel Marshall, der også er instruktøren af film som Descent, Centurion og Dog Soldiers, som alle sammen er film med en vild stemning af ”vi er her inde i midten og her er der lyst, men ude i mørket er DE, og de er mange flere end os… og nu kommer de!”

Sæson 2 bygger videre hvor sæson 1 slap. Der er mere politik i denne sæson, og det er en fornøjelse at se Tyrion styre riget som Hand of the King, mens intrigerne bygges op omkring ham som et spindelvæv. Hvordan han skaffer sig af med illoyale folk er en genistreg. Hvor sæson 1 fulgte bogen meget tæt, begynder sæson 2 at afvige mere, og ikke mindst fordi forfatterne til serien har andre ting, de gerne vil fremhæve, end Martin havde i romanerne. Martin skriver dog selv flere episoder i løbet af serien, så han giver sin velsignelse til den fortolkning, de laver.

Slaget ved Blackwater er et af de mest spændende kampscener vist på TV. Den er superbt instrueret og meget spændende. Og jeg må indrømme, at siden jeg mødte The Faceless Men i denne sæson, var jeg hooked på dem.

Sæson 3

Efter Renleys død og Stannis tab af flåden, er de største trusler mod kong Joffrey løst, men der er stadig Robb Stark i nord at slås med, og Joffrey har sikret sig en alliance med en adelsfamilie fra de sydlige egne, familien Tyrell. Den unge Margery Tyrell var faktisk gift med Renley, men da han aldrig fuldbyrdede ægteskabet, bliver det omstødt, og hun bliver i stedet forlovet med Joffrey. Dermed har Joffrey den største hær i landet, og kan gå imod Robb Stark.

Robb har også andre problemer. Hans egen borg og store dele af hans land er besat af The Ironborn, og fordi han valgte at bryde et ægteskabsløfte til familien Frey, har han også dem på nakken.

Bran Stark, den yngste Stark-søn, er på flugt fra slottet, da det blev invaderet af Ironborn, og sammen med sin tjener og et par venner sniger han sig nordpå. Hans plan er at slutte sig til Jon ved Muren, for han ved jo ikke, at Jon er nord for muren og i gang med at lave alliancer med the Wildlings, som selv er ved at forberede en invasion af Westeros gennem muren. De har nemlig set, at The White Walkers er vendt tilbage, og at de snart vil angribe. Og så gælder det om at komme så langt sydpå som overhovedet muligt!  Jon har imidlertid ikke regnet med, at han faktisk bliver forelsket i den smukke wildling-kvinde Ygritte.

Tyrion er knap kommet sig over det sår, han fik under slaget, før han bliver sat til at gifte sig med Sansa Stark, for derfor at lave en ægteskabelig alliance mellem de to familier. Ingen af de to har dog det mindste lyst til at være gift med hinanden, og da Sansa får chancen, stikker hun af fra King’s Landing og forsvinder.

Jamie Lannister som blev fanget af Robb’s hær, bliver eskorteret hjem af en kvindelig kriger Brienne, og de kommer ud for mange eventyr undervejs. Gennem denne tur går Jamie fra at være en person, du virkeligt ikke bryder sig om, til faktisk at være en af dem, du holder lidt med.

Daenerys, som nu befinder sig i slavebyen Slaver’s Bay, er i gang med at skabe sig en hær af elitesoldater, imens hendes drager stadig vokser.

Sæson 3 er en sæson der bygger op. Den dækker cirka halvdelen af A Storm of Swords, og der er klemt utroligt meget ind i de 10 afsnit. Samtidigt har den nok æren af at være den sæson med det mest chokerende afsnit i. Når du har set episoden The Rains of Castamere, er det sjovt at gå på youtube og se de videoer, der er lagt op af folks ansigter, mens de ser de vildeste scener.

Samtidigt er sæsonen mørkere end de foregående. Hvor der før var en forholdsvis enighed inde i familierne, og de sloges mod de andre, er der nu tydelige interne kampe i familierne. Både Lannister-familien og Stark-familien har store interne opgør undervejs, og flere af hovedpersonerne går fra at være højt på strå til – ja, til at være væsentligt mindre.

Sæson 4

Joffrey sidder nu trygt og godt på tronen, og ingen kan rigtigt true ham mere. Kun i norden, hvor der stadig er Ironborn, der har besat visse områder og på øen Dragonstone, hvor Stannis har trukket sig tilbage samt det sydlige land Dorne, og det lukkede bjergrige The Veil er han ikke enehersker.  Den virkelige magt sidder hans bedstefar, Tywin Lannister, dog på som Hand of the King. Han har skubbet Cercei tilbage til en nærmest ceremoniel position, og styrer selv landet.

En ny Warden of the North, Roose Bolton, og hans uægte søn Ramsey, holder orden nordpå med et terrorregime, og Ramsey (nok seriens mest hadede karakter efter Joffrey) er vild med at tortere sine fanger, deriblandt Theorn Greyjoy,  der er søn af kongen af the Iron island, og tidligere myndling hos Ned Stark.

Stannis har nu fokuseret sin energi på landet nord for muren. Han har fået den ide, at han vil gå imod den hær, der er blevet samlet deroppe.

Dorn har nu sendt en stor delegation til King’s Landing for, at alliancen med dem kan blive sluttet, heriblandt prins Oberyn, der er en dreven kriger, som er fuld af hævntørst mod Lannister familien, som for længe siden sårede ham dybt. Han har en gæld at betale.

Daenerys har nu opbygget en stor hær, og hendes drager er store nok til at kunne bruges som våben. Hun bruger dog sin magt ikke til at slavebinde, men til at befri. Efter at have sat slaverne i Slaver’s Bay fri, er hun gået videre til Mereen, hvor hun i modsætning til sine tidligere sejre er ventet, og hvor de har forberedt sig på at kæmpe imod.

Ved Muren ruster The Night’s Watch sig til kamp mod en enorm hær af Wildlings, som langt overstiger de få medlemmer af deres orden, uden at vide at der også er Wildlings, der er sluppet over muren og vil falde dem i ryggen. Mellem disse er Jon Snow, som stadig er undercover som spion. Men han ved, at der vil komme et øjeblik, hvor han må vælge side.

Sæson 4 dækker anden halvdel af A Storm of Swords, men har også lidt elementer fra bog 4 og 5. Denne sæson er meget personlig, og du går meget ind i de enkelte personer især over, hvor splittede mange af dem føler sig. Jon Snow som står med valget om den kvinde, han er kommet til at holde af eller sin ed til sine brødre. Daenerys føler sig splittet mellem sit ønske om at vende hjem til Westeros eller befri slaverne i Mereen og skabe et rige. Tyrion elsker og hader sin familie på en og samme tid og ikke mindst sin far. Og Arya Stark, som er tvunget til at blive beskyttet af en mand, hun absolut hader. Du føler med dem, og når støvet efter denne sæson har lagt sig, er du godt klar over, at Westeros allerede er voldsomt forandret.

Sæson 5

Riget hænger knap nok sammen efter de mange dødsfald i toppen, og Cercei ser nu sit snit til at tage magten, som leder af Lannister familien og med sin yngste søn Tommen på tronen. Cercei vil så styre som regerende dronning. Desværre er hun hverken en god strateg eller diplomat, som hendes far og bror var. Selvom Stark familien er blevet knust, er det en bitter sejr. Nu kalder de store banker, som har lånt tronen penge nemlig deres gæld ind, og kassen er så godt som tom. I stedet for at forberede sig på den lange vinters komme har Westeros nu brugt de sidste par år med at føre krig mod hinanden, så der er ikke meget tilbage til forrådskamrene. Flere store familier er blevet slået ned, og deres slotte er ødelagte, og de almindelige borgere er blot blevet endnu fattigere. I denne tristhed vinder religionen frem, og folk falder tilbage på de gamle traditioner. Cercei giver kirken lov til at genoprette sin militære arm Kirkemilitsen, men det bliver en beslutning, hun kommer til at fortryde bitterligt.

Margery Tyrell, som først var gift med Renley og senere forlovet med Joffrey (men aldrig fudbyrdede nogen af ægteskaberne!) bliver nu gift med Tommen, som i hende ser en ven og fortrolig. Desværre betyder det, at Margery og Cercey kommer til at kæmpe om pladsen som dronning. Og Margery har folkets opbakning.

Den eneste som virkeligt kan se tingene gå sin vej, er Lord Baelish den tidligere skatmester for regeringen, der nu er blevet nyudnævnt protektor for bjergriget The Vale. Hans spil har gennem alle sæsonerne bestået i at skabe splid og spille familierne ud mod hinanden, og nu er han snart klar til at gå videre med sin plan om at sidde på tronen, og hans vigtigste kort på hånden er Sansa Stark.

I Dorne kræver folk hævn for, hvad der skete med prins Oberyn i sidste sæson, og flere af hans døtre (som er en gruppe trænede krigerkvinder kendt som Sandslangerne) har taget missionen op. Men først skal de få herskeren af Dorne til at gå med på deres ideer.

Ved muren spiller Jon Snow, som nu er blevet leder af The Night’s Watc, farlige politiske spil for at føje Stannis, og samtidigt undgå at bryde sine egne løfter om ordenens neutralitet. Hans lederskab er langt fra populært hos alle, og der konspireres om at få ham skaffet af vejen.

Daenerys har problemer med at holde grebet om Mereen. Modstandsgrupper myrder og hærger, og hun tvinges til at tage en ægtemand af politiske årsager. Hendes drager som nu er vokset enormt store, er nødt til at blive spærret inde i en kælder under byen. Hun kan derfor ikke længere regne med dem til at bakke sin hær op.

Og hele tiden rykker The White Walkers nærmere…

Sæson 5 flytter igen fokus udad. Den er meget politisk og meget spændende, for den viser med al tydelighed, hvordan et ustabilt rige knirker i fugerne. Også de meget store forskelle mellem de forskellige lande er nu blevet meget tydeligt, og mentaliteten i Dorne er en hel anden end i norden.

At se en figur som Jon Snow der hele tiden har været en underdog, og at han pludselig få lov at være den, der bestemmer og leder The Night’s Watch er for mig et af seriens højdepunkter. Hvordan en upopulær uægte søn kan udvikle sig til en stærk leder, er fascinerende at iagttage.

Med denne sæson endte showet sit følgeskab med bøgerne, da de nu overhaler de fem udgivne bøger. Der var derfor stor spekulation over, hvad der mon ville ske i sæson 6, for nu var der ingen, som kunne sige at ”de havde læst det i bogen.” Alle stod lige. Dog var der stadig dele af bog 5 i sæson 6.

 

Sæson 6

Dronning Cercei er blevet ydmyget af kirkens nye overhoved og de stærkt religiøse borgere i byen, og hun kæmper hårdt for at genopbygge sin magt, men alle har vendt hende ryggen. Alle i familien og regeringen forsøger med al magt at holde hende væk fra alt, der bare ligner kontrol og magt. Hendes onkler prøver at rydde op efter hendes fadæser i familiens alliancer, og både bankerne og kirken står for døren. Hendes bedste triumfkort er hendes nye bodyguard, der er en mand, som ikke er helt menneskelig.

Dorne må forberede sig på krig efter det uhyggelige giftmord, selvom det ikke er i regentens interesse. Sandslangerne hvæsser deres knive og gør sig klar til kamp.

Arya Stark, som er rejst til den anden side af havet, er ved at blive trænet af den hemmelige snigmorder liga. Hun lærer at glemme sin egen identitet og kun handle for mordernes interesser. Men er hun nu også så loyal, som hun siger?

Daenerys, som blev bortført i sidste sæson, finder nu sig selv tilbage hos en gruppe Dothraki, men ikke nogen, der ønsker at være loyale mod hende. Tværtimod vil de gøre hende til en fange i deres by, hvor alle enker efter Khals sidder til de dør en naturlig død. To af Daenerys venner er sat ud efter hende, mens Tyrion passer butikken i Mereen som Hand of the Queen. Borgerkrigen eskalerer i byen, og det er ikke sikkert, de kan holde sammen på tingene til, Daenerys kommer tilbage.

Piraterne på Iron Islands er nu ved at vælge en ny konge, og de har også planer. For den nyvalgte konge vil forme en alliance med Daenerys og hjælpe hende med at erobre Westeros mod selv at få kongeværdighed. The Iron Born har stadig en enorm flåde, hvilket ikke ret mange andre i Westeros der har, og de kan derfor være et stort aktiv.

Og ved Muren er der… Nej, det skal faktisk ikke afsløres her.

Sæson 6 har igen følelsen af at være en ”opbygge sæson”, der lægger op til den næste. Ikke fordi der ikke sker noget spændende (for det gør der), men fordi det hele føles som opvarmning til det helt store. Cerceis kamp mod kirken og sin egen familie får lidt for meget fokus efter min smag, og enkelte af de andre karakterer bliver lidt kørt ud på et sidespor. Dog må man give serien, at deres finale faktisk er en af de mest elegante måder at skaffe sig af med en masse fjender på en gang på.

Efter hvad skuespillerne selv har sagt, bliver de næste to sæsoner (de bliver to korte sæsoner, så i stedet for en normal 10 episoders sæson, får vi to på hhv. 7 og 6 episoder) de mest vilde indtil nu, med de største overraskelser. Flere af dem har sågar sagt, at de selv græd eller blev chokerede over historien, så det lover jo godt.

For lige at runde af: Game of Thrones er ganske enkelt en af de bedste og mest gennemarbejdede serier, der nogensinde er lavet. Der er kælet for alle detaljer – også for de af jer, der ikke bryder sig om ”rigtig” fantasy. Serien er attraktiv, fordi det magiske element faktisk først begynder at sive ind i historien fra slutningen af sæson 1, og så langsomt skruer op for gassen. Historien handler i bund og grund mere om politik og karakterer end om sværd og trolddom. En sammenligning med en serie som House of Cards er lidt nærliggende, fordi den også handler om magt og politik. Men hvor House of Cards har formået at lave en serie udelukkende med karakterer, der er i større eller mindre grad er onde og egoistiske, så har Game of Thrones formået at være meget bredere end det. Der er både gode og onde og midt-imellem i Westeros. Der er helte, der er skurke, og der er helt almindelige mennesker. Så der er hele tiden nogen, du kan holde med. Samtidigt er historien så kompleks, at du ikke bare kan se den med et halvt øje. Du er nødt til at følge opmærksomt med og holde øjne og ører åbne. Man skal leve Game of Thrones.

Så hvad venter du på?

Dette indlæg er skrevet af  Vi Elsker Serier i samarbejde med forfatteren Claus Holm

(Anmeldelsen blev præsenteret i samarbejde med Telmore)

Husk du kan se serien på HBO Nordic med Telmore Play.

Læs også: En tv-serie i bogform: Anmeldelse af Claus Holms Tempus Investigations

læs også:  Hvorfor ser man Game of Thrones?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like