Brdr. Coen hopper på TV-toget!

The Coens

De to Hollywood-darlings har en western-serie i ærmet ved navn The Ballad of Buster Scruggs, som de selv instruerer, skriver og producerer. Selvom deres Oscarvindende film Fargo blev serieficeret for nogle år siden med stor succes, er dette den første gang, de to talentfulde bruhs selv står bag en tv-serie! Det vilde vesten er ikke helt ukendt territorium for brødrene, for som kendt står de bag både den helt og aldeles super spændende No Country For Old Men og den helt og aldeles super kedelige True Grit. Ja, jeg husker faktisk stadig, hvor meget min kæreste og jeg havde glædet os til endnu en fantastisk Brdr. Coenfilm, og hvordan vi i stedet så fortvivlende og forvirrede på hinanden efter tæppefald. Det er vi aldrig rigtig kommet os over. Jeg håber, at de med tv-serien vender tilbage til den form, der gjorde dem til noget særligt til at begynde med!

Serien vil være en miniserie på 6 afsnit, som måske også vil kombineres med en film i biografen! Se, det har vi ikke set før, og alt nyt er godt nyt. Bortset fra dårligt nyt, selvfølgelig, og det håber vi ikke, at The Ballad of Buster Scruggs bliver!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *