C More sørger for børnene i vinterferien

Ideelt set burde vinterferien tilbringes med rødkindede unger i et sneklædt landskab. I skal selvfølgelig ud at kælke. Gå ture i skoven. Alt det, I ikke når til hverdag. Som de fleste småbørnsforældre ved I nok, at virkeligheden dog sjældent ser sådan ud. Der kommer dage, hvor regnen siler ned, og børnene helst vil være derhjemme. På kolde og triste dage er der ikke noget bedre end at hygge i sofaen foran fjernsynet med en varm kop kakao. På C More kan I finde mange gode børneserier, som kan tilfredsstille de små, og som er et glimrende udgangspunkt for sofahygge:

(Foto: Postmand Per/BBC ONE)

Postmand Per

Postmand Per er en total klassiker. Dukkeserien om det rare postbud og hans venner i den lille by Grønnedal er lige sagen for de mindste. I hvert afsnit opstår der et uskyldigt problem, som Postmand Per løser med hjælp fra de andre venlige mennesker i byen. Selv børn i vuggestuealderen kan følge med, og selvom vi voksne måske ikke altid forstår det, fanger serien stadig de små. Der ligger tre sæsoner på C More.

(Foto: Karlsson på taget/AB Svensk Industrie)

Karlsson på taget

Serien er baseret på bøgerne af Astrid Lindgren. Karlsson på taget er lavet som tegnefilm i serieform, og det er en god en af slagsen. Ligesom i bøgerne er Karlsson en lille, tyk mand, der kan flyve, og som besøger sin ven Lillebror ved at svæve ind gennem hans vindue. Karlsson er bedre end alle andre til alting, og lige der rammer han de fleste børn. Hvem vil ikke gerne have en ven, der kan flyve og er god til alt? Og som oven i købet tager en med ud på eventyr? Børnehavebørn og små skolebørn vil elske Karlsson. Der ligger 24 afsnit på C More.

(Foto: Morten og hans venner/Family Channel)

Morten og hans venner

Med Morten og hans venner er vi tilbage hos de helt små. Det er en sød og uskyldig serie om den lille skildpadde og hans venner. Børnene kan identificere sig med ham, fordi han går igennem meget af det, de selv gør. Han går i skole, har gode venner og er glad for sin bamse. Vi er i børnenes eventyrland med rare dyrevenner, og det er lige sagen på en kold dag med indehygge. 52 afsnit er tilgængelige på C More.

(Foto: Brandmand Sam/Channel 5)

Brandmand Sam

Brandmand Sam dækker bredt og minder i genren lidt om Postmand Per. Den foregår i den lille by Pontypandy, hvor der tit sker små og store ulykker. Som voksen kan man ikke lade være med at undre sig over, hvordan byens borgere overlever. Svaret er: Brandmand Sam. I Pontypandy tilkalder de nemlig hele tiden Brandmand Sam, når der sker stort og småt. De små elsker serien, fordi Brandmand Sam er en rigtig helt, der redder folk ud af brændende bygninger og ned fra tage. Forældrene kan så more sig over, at byen tilsyneladende er ved at gå under, når Brandmand Sam tager sig en fridag.

(Foto: Peddersen og Findus/SVT)

Peddersen og Findus

Den søde tegnefilmsserie om Peddersen og hans kat Findus er god underholdning, og den minder en del om de tegnefilm mange af os så i 80’erne. Den er lidt mere stille og rolig, end mange af de andre børneserier, men stadig sjov og hyggelig. Den appellerer til børnenes fantasi, og den er ikke så irriterende som mange af de andre børneserier. Der ligger 13 afsnit på C More, og det kan anbefales at supplere med bøgerne, som passer rigtig godt til serien.

Det var et lille udvalg af de gode børneserier, der er at finde på C More. Husk, at du også kan finde både Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Alfons Åberg på streamingtjenesten. God vinterferie – både til dig og til ungerne!

Dette indlæg er præsenteret i samarbejde med C More

Læs også: Astrid Lindgren på C More

Læs også: Jakob Oftebro er den unge Hamilton i ny serie

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *