Hvordan jeg kom igennem første afsnit af Taboo

Lige siden jeg blev anbefalet at se Nikolas Winding Refns Bronson af min BFF Asbjørn, har jeg haft et man crush på Tom Hardy. (BFF står her for Best Friend Forever og ikke Big Fat Fuck.) Normalt har Asbjørn og jeg ellers meget forskellige kulturelle præferencer, især hvad angår film og tv. Asbjørn er Walking Dead/Breaking Bad-typen, og jeg mere er Homeland/House of Cards-typen. Der er dog noget på det helt grundlæggende menneskelige plan, som ham og jeg synes enige om, og det vidner vores kærlighed til Tom Hardy om. Ikke at nogen af os minder om Tom Hardy. Slet ikke! Af statur tilhører vi begge det høje, ranglede gennemsnit, hvor Tom Hardy tilhører det gennemsnit, der ligner en krydsning mellem en bulldog og en gummiged. Asbjørn og jeg er derudover også velartikulerede mænd, der er trænet til at kunne sætte ord på komplekse følelser, hvor det oftest er svært overhovedet at høre, hvad Tom Hardy siger imellem gryntene. Og det er nok netop pga. denne kontrast imellem os og Tom Hardy, at vi er så vilde med ham. Jeg tror, at han for os er manifestationen på alle vores inderste, mystiske og mørke følelser. For indeni er både Asbjørn og jeg tromlende, gryntende bulldogs, der holder os selv i kort snor af tillærte sociale normer for ikke at ødelægge alting. Ja, Tom Hardy minder os om, at vi i virkeligheden er mystiske, mørke individer fuld af power!

Taboo

En dag i sidste uge efter en gigantisk mængde undervisning var jeg rigtig træt og havde brug for at koble af til en serie. Jeg tændte min bærbare og gik ind på HBOs hjemmeside, som var plastret til af Tom Hardys gritty profil, som jeg selvfølgelig bare måtte klikke på! Big mistake! Mørkt og mystisk var det helt sikkert. Men efter tyve min. blev jeg frustreret. Jeg kunne slet ikke lide den. Det var alt for meget. Personerne snakkede mærkeligt, og jeg kunne heller ikke rigtig se noget – så jeg forstod intet af, hvad det var, der foregik, og den smule jeg forstod lød indviklet. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg nok bare ikke er sådan en, der er til serier, der foregår i gamle dage. Så jeg slukkede for den og faldt i stedet i søvn til Family Guy. – Jeg behøver jo heller lytte mig helt igennem en Justin Bieber-sang for at vurdere, om det var værd at høre færdigt, vel!? Da jeg vågnede havde jeg glemt alt om Taboo og alt om Tom Hardy. Lige indtil min BFF Asbjørn skrev følgende til mig senere på ugen:

”Har du forresten set Taboo? Den nye superserie med Tom Hardy. Første afsnit var sindssygt fedt! Er helt solgt.”

Så svarede jeg:

”Hvor er det sjovt, du siger det med Taboo! Jeg har virkelig forsøgt at kæmpe mig igennem dialogen! ”There’s a dead man walking!”. Jeg tror, jeg vil tælle hvor mange gange Tom Hardy smiler for at få set det første afsnit færdigt. Sælg den lige for mig, for jeg er ikke overbevist. Men vil gerne have, at den er god!”

(Den med at tælle Tom Hardy-smil er en joke, jeg har tyvstjålet fra et andet site, men det ved Asbjørn ikke, så han tror, at det er mig, der er sjov i beskeden…)

Asbjørn svarer:

”Jeg forstår slet ikke din kritik. Jeg synes, at de formår at skabe ekstremt meget mystik, spænding og mørke omkring en hovedkarakter. Det vækker virkelig min nysgerrighed. Så er jeg også vild med hele Jack the Ripper-miljøet, de får skabt.”

Sold! For det Asbjørn siger er, at Tom Hardy spiller en Tom Hardy-rolle i en Tom Hardy-setting! What is not to like? Men i min higen efter mit her-og-nu seriefiks for at sløve min bevidsthed levede Taboo op til sit navn, og jeg slukkede for den. Det var jo meningen, at jeg skulle besvime i en slikekstase til noget let fordøjeligt! At vælge at se sådan en serie på det tidspunkt, var simpelthen torskedumt, for der var end ikke en flig tilbage af nysgerrighed i mig den dag. Efter Asbjørns besked kom den dog igen, og jeg svarede ham:

”Jeg må give den en ny chance!”

Og efter et par dage skrev jeg til ham igen:

”Hey. Jeg så det første afsnit af Taboo på HBO efter det du skrev. Må jeg citere dig i et indlæg som hedder ”Hvordan jeg kom igennem første afsnit af Taboo?”

Og så tilføjede jeg:

”For det viste sig, at det var godt givet ud – jeg er hooked!”

Og i skrivende stund har jeg planer om at se næste afsnit. Mine mandage er nemlig de længste dage, og jeg er vildt træt og mangler at koble af til en serie… Nå nej!

Læs også: En hyldest til Family Guy

Læs også: Hvorfor vi mænd forstår Dexter

Læs også: Hvorfor du tiltrækkes af horror!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *