Kaffe & serier med Paprika Steen

Velkommen til VI ELSKER SERIERS nye føljeton: KAFFE & SERIER:

 

At “Vi elsker serier” kan vi vidst ikke længere løbe fra, og hvis vi prøvede ville vi nok have vores navn en anelse imod os. At vi også elsker kaffe, har vi måske kun antydet for jer i tvetydige vendinger og gerne med reference til “damn good coffee” og ‘Twin Peaks’. Så lad os én gang for alle understrege, at vi er helt vilde med kaffe hos VI ELSKER SERIER. Derfor er det med stolthed, at vi kan præsentere vores nye format, som vi kalder: Kaffe & serier. Kort fortalt så går “kaffe & serier” ud på, at vi interviewer en kendt eller på anden måde spændende personlighed, der er vild med serier og en god kop kaffe.

Paprika Steen

I den første udgave af føljetonen har vi været så heldige at få Paprika Steen i tale, fordi hun lige nu er meget aktuel i C More serien Modus, der havde premiere på anden sæson den 2. november. Vi mødtes med Paprika på Espresso House på Frederiksberg til en snak om ‘Modus’, hendes kommende spillefilm og om serier generelt. Vi er store fans af Paprika Steen, og vi fik lyst til at tale mere med hende, da vi for et stykke tid siden, var så heldige at tale lidt med hende til en gallapremiere på en anden serie. Jeg kan afsløre så meget, at jeg fik lektier for i forhold til hvilken serie jeg bare skal have set, baseret på Paprikas anbefalinger. Derudover kan hun bedre li’ det gamle ‘Twin Peaks’ fremfor det nye. Nu vil jeg ikke afsløre mere, du kan se selv se hele den ca 5 minutter lange video nederst i denne artikel.

Modus

‘Modus’ er opfølgeren på den spændende første sæson, som jeg selv er igang med lige nu. Det er meget nervepirrende og hvis anden sæson holder samme niveau, så kan det gå hen og blive en rigtig interessant serie, der kan kaste endnu mere fokus på Skandinavien som en habil spiller indenfor serie -og streamingverdenen.

Når anden sæson af ‘Modus’ starter, er den amerikanske præsident Helen Tyler (Kim Catrall) på statsbesøg i Stockholm. Hele sikkerhedsapparatet er i højeste gear, og intet kan gå galt. Alligevel forsvinder hun sporløst under særdeles mystiske omstændigheder. Midt i det intense politiarbejde, anført af politikommissær Alva Roos (Paprika Steen), foregår der også en magtkamp mellem et panikslagent USA og et ansvarligt Sverige, da truslen mod en af verdens mægtigste personer, sætter verden på den anden ende.

Du kan se hele sæson 1 af ‘Modus’ på C More og de to første afsnit af sæson 2, der er tilgængelige nu. Få C More gratis i 14 dage her

Se hele interviewet med Paprika Steen her:

Læs også: Kaffe, kirsebærtærter & kloge kævler

Læs også: Disse serier skal du se på C More i november

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *