Serier der er gode at se sammen som par

Opdateret

Hvad er bedre end at sætte sig til rette sammen i sofaen og se en god serie? Når freden har sænket sig, paraderne er nede og det sidste kompromis indgået, så er der endelig plads til at give sig hen til seriernes forunderlige univers. Hvad skal man så vælge at se sammen som par? Jeg har prøvet at liste 5 tip, som jeg efter bedste evne prøver at komme med en lille begrundelse for, ville fungere godt og formentligt give jer god kvalitetstid som kærester.

5. Californication

5. Californication

At se Hank Moody give den som kvindebedårer og playboy i Sunny California er et hit for begge køn og et godt grundlag for gode samtaler, om hvordan mænd og kvinder skal være og nok mest relevant, ikke skal være, hvis de skal fungere sammen i et parforhold. Derudover er der meget sex med i serien, hvilket måske også kan danne grobund for lidt inspiration?

4. Game of Thrones

4. Game of Thrones

Jeg troede ærligt talt ikke på det, da jeg hørte, at der er mange kvindelige seere af denne serie, da mænd jo tit har mere hang til fantasygenren og blod og vold, men efter jeg selv fik set et par afsnit, kunne jeg måske se hvorfor? Det er jo dampende hedt, vildt fascinerende og råt, hvilket jeg faktisk tror tiltaler begge køn. Derudover er jeg sikker på, at der er et par kvinder derude, der i smug savler lidt over Nikolaj Coster Waldau… og nej, jeg er ikke jaloux, jeg er mere en Al Pacino kind a guy.

3. Sex and the City

3. Sex and the City

Yes drenge, mand jer op og nap et par afsnit med konen, jeres manddom lider kun et lille kortvarigt knæk. Det kan sgu være OK at lære lidt om kvinder, ligesom kvinder også ville kunne få en masse ud af at se Hank Moody i Californication. I virkeligheden er en kønsopdeling, når det kommer til at se serier, jo i bund og grund noget fis. Udover, at der sikkert er noget med den association, der er fra kvinde til kvinde og mand til mand, så er det i virkeligheden ret inspirerende at høre, hvad hinanden tænker og derved enten få af- eller bekræftet diverse myter om hinanden.

2. Danske søndagsserier på TV2 og DR1

2. Danske søndagsserier på TV2 og DR1

Ja der er ingen grund til at være for fin til at følge med i Broen, Forbrydelsen 18 eller hvad der måtte være at finde i flimmeren i bedste sendetid søndag aften, inden mandagens barske realiteter indtræffer. Det er en god afslutning på ugen, efter børnene er puttet.

1. Twin Peaks

1. Twin Peaks

Hvis man endnu ikke har fået nydt en kop damn good coffee og et stk. blueberry pie med sin bedre halvdel samtidig med, at man har set på kævlekvinder, polerede FBI agenter og dansende dværge i rødt jakkesæt, så er det bare at komme i gang, og hvis han/hun ikke er til Twin Peaks, så bør du genoverveje, om det er det rette parforhold. Basta!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *