Anmeldelse: David Dencik er tilbage bag tremmer i ’Dramatikeren og nynazisterne’

28. maj 1999 er Tony Olsson på udgang fra fængslet. Om kort tid skal han løslades. Men det sker ikke. For den dag røver han sammen med to andre en bank, og under flugten dræber de to politimænd. Dagen før har Tony Olsson spillet den sidste i en række af teaterforestillinger sammen med to andre medfanger.

Det hele starter med et brev.

I 1998 skriver Carl Thunberg (Einar-Hugo Strömberg), en indsat fange på højsikkerhedsanstalten Tildaholm i Østre Gotland, til dramatikeren Lars Norén (David Dencik). Han er stor beundrer af hans dramatik og spørger, om han har et stykke, som han og to andre medfanger, Tony Olsson (Martin Nick Alexandersson) og Ola Svensson (Linus Gustafsson) kan spille i deres teatergruppe. Dramatikerens nysgerrighed bliver pirret, og han tager til anstalten sammen med sin samarbejdspartner, teaterproducent Isa Stenberg (Maria Sid).

Menneskeforsker

Journalist Elisabeth Åsbrink undersøgte i bogen Smertepunktet fra 2009 både stykkets tilblivelsesproces og de tragiske dødsfald efterfølgende. De to ting bliver nemlig indledningsvist set som en samlet hændelse og røveriet betragtet som en konsekvens af teaterprojektet.

Både Norén og Stenberg blev dog i en efterfølgende undersøgelse af politiet frikendt for ansvar. Manuskriptet til den svenske miniserie er skrevet af Palle Rådström og tager udgangspunkt i bogen.

Lars Norén, som døde i 2021, var allerede i sin levetid en af de mest spillede dramatikere i Europa. Han så sig selv som ”Menneskeforsker”, og i serien forklarer han sit kunstneriske ærinde således: ”Jeg vil synliggøre samfundets mange smertepunkter.”

Stemningen er allerede ved første møde i fængslet præget af varme og nysgerrighed. Lars og Isa møder de tre fanger med respekt, omsorg og krav. Møder dem som mennesker, ikke som kriminelle.

Men den gode stemning får en brat ende, da Ola insisterer på at være ærlig og fortæller, at han og Tony er nationalsocialister. Efter mange overvejelser beslutter Isa og Lars at sige ja til et samarbejde, dog med det krav, at Tony og Ola under forløbet ikke har kontakt med Den Nordiske Modstandsbevægelse (NRA).

Dynamisk fortælling

Serien er ladet med en stemning af uro, der konstant lurer under overfladen, som om det hele når som helst kan springe i luften.

Det håndholdte kamera følger karaktererne og ikke omvendt, hvilket tilfører en dynamik til fortællingen. Sammen med billedernes belysning og farvevalg skaber det en dokumentarisk fornemmelse, som var man selv til stede, mens begivenhederne udspillede sig.

Mange følelser florerer under prøverne. Opmærksomheden fra Lars og Isa gør fangerne både stolte og usikre. At spille skuespil er grænseoverskridende nok i sig selv, og oveni det er stykket bygget på deres egne liv.

Norén skriver stykket, der får titlen 7:3, sideløbende med prøverne. Alt optages, og ud fra materialet skriver Lars manuskriptet. I begyndelsen er det meningen, at stykket kun skal sættes op i fængslet, men efterhånden som processen skrider frem, bliver det besluttet, at det også skal sættes op på Riksteatret i Stockholm, som Norén og Stenberg leder.

Ingen løftede pegefingre

Seriens skabere har ingen løftede pegefingre eller forsøger at fremtvinge en bestemt holdning. I stedet ser vi processen fra mange forskellige perspektiver, der viser, at de alle er komplekse mennesker. At situationen på ingen måde er simpel.

Vi følger hverdagen i fængslet og er med i samtalerne mellem Lars og Isa, der spænder fra eufori til uro. Vi er med til møderne i kriminalforsorgen, hvor de diskuterer teaterprojektet. Undervejs klippes der til korte sekvenser af røveriet.

Teaterproducenten Isa Stenberg har et kæmpe overskud og er ikke bange for noget. Men naiviteten og begejstringen tager over, og hun får særligt i sidste del af forløbet svært ved at sætte grænser.

Tony bliver kaldt ’Tildaholms lille husmor’. Han hygger sig med at bage boller og er generøs med at dele kram ud, men bliver han usikker, forvandler han sig lynhurtigt til en voldelig tyran.

Selv om Lars Norén meget hurtigt knytter et tæt bånd de tre fanger, knækker han sammen og kaster op på fængslets parkeringsplads efter en intens diskussion under prøverne, hvor Ola og Tony lufter deres nazistiske holdninger. Diskussionen bliver til en kontroversiel scene i stykket.

På trods af de imponerende mange perspektiver, som skaber en mangefacetteret fortælling, forsvinder den tredje indsatte, Carl Thunberg, desværre næsten ud af fortællingen. Fokus er på Ola og Tony. Formentlig pga. den skarpe vinkling på fangernes nazisympatier og de ret få afsnit. Men Carls blik og rolle kunne faktisk have forstærket Ola og Tonys vinkler, og man kunne sagtens have tilføjet en episode mere.

Uhyggelig tro kopi

Serien er præget af skuespil på meget højt niveau. Kameraets mange nærbilleder fordrer meget af skuespillerne. David Dencik fortolker den krævende rolle som Lars Norén til perfektion.

I 1997 mødte han selv dramatikeren, da han spillede hovedrollen i hans opsætning af Hamlet på Kronborg. Han har udtalt, at Lars Norén gjorde ham til en bedre skuespiller. Dencik har tillært sig meget af Noréns gestik, især hans måde at kæderyge på er en uhyggelig tro kopi.

Hvis man er nysgerrig på at dykke yderligere ned i begivenhederne, så gå ind på SVT Play og se udsendelsen Smärtpunkten eftersnack. Et program, hvor de involverede i serien og i de virkelige hændelser, bliver interviewet.

Serien er et pragteksempel på, hvordan man skildrer en uhyre kompleks, virkelig tragedie. På intet tidspunkt svigtes sagligheden og respekten for de involverede. Og man forfalder heller ikke til at dyrke det sensationelle i historien.

Alligevel skildrer man alle de mange modsatrettede følelser, så beretningen bliver både uhyggelig og bevægende uden at diktere, hvad publikum skal føle. For serien har tillid til, at publikum selv kan tage stilling.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: