Det skal du se på Netflix i marts

Opdateret

Marts måned byder både på flere gensyn med bl.a. Jessica Jones og Santa Clarita Diet, men der er også nye serier på vej. Vi glæder os til at se mini-serien Collateral med Carrey Mulligan.

(Foto: Santa Clarita Diet/Netflix)

Santa Clarita Diet – sæson 2
Premiere den 23. marts
Et gensyn med ægteparret Joel og Sheila, hvis liv ændrede sig drastisk da Sheila døde og blev til en zombie…

(Foto: Marvel’s Jessica Jones/Netflix)

Marvel’s Jessica Jones – sæson 2
Premiere den 8. Marts
Jessica Jones begynder bl.a. til terapi, der gerne skulle få styr på hendes vrede. Derudover beskytter heltinden sin del af byen fra farlige trusler, og forsøger samtidig at finde svar på, hvordan hun har fået sine evner.

(Foto: A Series of Unfortunate Events/Netflix)

A Series of Unfortunate Events – sæson 2
Premiere den 30. marts
Fortsættelsen af Lemony Snickets historie om Baudelaire-børnene, og den onde Count Olaf (spillet af Neil Patrick Harris). Den nye sæson fokuserer på handlingen i bøgerne af samme navn, denne gang nummer fem til ni i serien.

(Foto: Love/Netflix)

Love – sæson 3
Premiere den 9. Marts
Sidste sæson med Mickey og Gus, der forsøger at få deres forhold til at fungere i Los Angeles. Hun er producer på et talkshow og han er en aspirerende manuskriptforfatter, der er endt som tutor for en barneskuespiller i en dårlig tv-serie.

(Foto: Requiem/Netflix)

Requiem – sæson 1
Premiere den 23. Marts
En ung kvinde undersøger en historisk sag, hvor en pige fra en lille walisisk by er forsvundet, og sideløbende optrevler hun sin egen identitet.

(Foto: Collateral/Netflix)

Collateral
Premiere den 9. marts
En ung mand skydes, da han leverer en pizza. Umiddelbart virker mordet ligetil, men kriminaldetektiven Kip Glaspie (Carrey Mulligan) er overbevist om, at der er mørkere kræfter på spil.

Læs også: Den første danske Netflix-serie foregår i et post apokalyptisk univers

Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *