Kristian Halken: “Jeg prøvede at komme ud, og så var døren låst”

1. Hvad er din seneste store kulturoplevelse?

– Der er faktisk to. Min kone og jeg var i Wien for at besøge vores søn og svigerdatter, og de havde en gave til os, som var en jødisk Klezmerkoncert. Det var en fantastisk oplevelse. Den anden var også i Wien, hvor vi var inde og se Orson Welles’ film Den tredje mand, der er optaget i Wien. Og selv om den er fra 1949, er de fleste locations der stadigvæk, så vi kunne gå lige ud i gaderne bagefter og se det hele. I slutningen af filmen kører de blandt andet i en karrusel i en forlystelsespark, og både den og karrusellen er der stadigvæk, så den prøvede vi også. Det var en rigtigt stor oplevelse.

2. Hvem nyder du mest at dele kulturoplevelser med?

– Jeg må indrømme, at det er mine børn. Det lyder så sentimentalt, men det der samvær med ens voksne børn er det bedste i verden. Og jo ældre jeg bliver, jo mere værdsætter jeg det. Man mødes om noget, der har en vægt og en vigtighed, og man kan have en samtale om det bagefter. Det kan jeg godt lide. Det at man føler sig som en familie og har en fælles oplevelse med alle de refleksioner og tanker, der kommer frem.

3. Er der en særlig kulturoplevelse, du aldrig glemmer?

– Jeg var for nogle år siden inde og se En sælgers død i London med et sort cast, og det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Især fordi det var så enkelt med skuespillerne i centrum uden så meget udenom. Det kan jeg godt lide. Det var med Wendell Pierce fra The Wire, og det var en fantastisk oplevelse. Også fordi det jo er et mesterværk af et stykke.

4. Er du nogensinde gået midt i et teaterstykke en koncert eller andet?

– Jeg er ikke så meget til opera. Jeg har stor respekt for dem, der kan og gør det, men jeg har svært ved at blive grebet af det. Og engang skulle vi ud og se en opera på Drottningholm i Sverige. Det var et mareridt, så jeg prøvede at komme ud, og så var døren låst. Der stod jeg så inde i salen og rev i en dør, mens alle kiggede på mig. Det var ikke så godt. Jeg måtte pænt luske tilbage på min plads og blive der alle fire timer. Men som regel bliver jeg hængende og prøver at få noget ud af det – for det får man for det meste.

5. Hvilken by er din yndlingskulturby?

– Jeg elsker at komme til London og se teater, for det giver mig sådan en tro på teatret igen. I Danmark bliver det meget en stor dagligstue det hele, hvor man kender alle dem, der står på scenen. I London bliver det lidt større. Og så har de en bedre teatertradition. Jeg kan godt lide den måde, de tager teaterhistorien alvorligt på. Vi skal for eksempel derover og se en forestilling, der handler om den gamle engelske skuespiller John Gielgud, som instruerer Richard Burton i at spille Hamlet. Det er stykket. Det er dramaet. Teatret fylder så meget, at de kan lave et stykke om en instruktør, der iscenesætter en skuespiller til at spille Hamlet. Det har jeg svært ved at se for mig i København.

6. Har du en kulturvane, du helst ikke vil være ved?

– Min guilty pleasure er helt klart musik fra min ungdom. Jeg ved ikke, om alle har det sådan, men jeg hænger fast i en eller anden tidslomme fra halvfjerdserne til midtfirserne. Sådan noget som James Taylor og C.V. Jørgensen. Så sidder jeg og småflæber til det.

7. Hvilke kulturoplevelser glæder du dig til?

Det bliver endnu en teatertur! Jeg skal til London og se Lang dags rejse mod nat med Brian Cox – ham fra Succession – i hovedrollen. Det var et stykke, jeg så, da jeg var helt ung, 14-15 år, og det har altid siddet i mig. Jeg har ikke set det siden, så det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig også til gadeteaterfestivalen Passage i Helsingør til august, hvor der kommer gadeteaterkunstnere fra hele kloden og optræder med numre, de har udviklet gennem nærmest hele deres liv. Det plejer at være en rigtigt god oplevelse.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: