3 gode serier man kan se sammen som par i efterårsferien

Hvis du holder fri i efterårsferien og du ikke har børn, eller hvis de bliver passet, hvad er så mere oplagt end at hoppe ind under dynen sammen og se et par afsnit af jeres favorit-serie.

Jeg har baseret på egne erfaringer, besluttet mig at give 3 tips til serier, man med rette kan hygge sig med i efterårsferien.

Udover at I sikkert er godt i gang med sidste sæson af Game of Thrones og for længst har fået set Breaking Bad og Mad Men, så er her nogle gode bud på nogle knapt så promoverede serier, som jeg med god samvittighed kan anbefale jer, at kaste jer over på de kølige efterårsdage.

1. The Affair

Jeg skal jeg starte med at sige, at jeg kun har set et par afsnit, men jeg synes faktisk det tegner meget godt, den virker spændende og intenst, og der bør være rigeligt at tale om som par, selvom temaet med affærer måske ikke virker som noget der bringer den ideele ”feel good” stemning ind i parforholdet. Det kan man jo så vende til noget positivt og minde hinanden om, hvor godt man selv har det.

HBO Nordic kommer med 3 sæson af serien her i November – så derfor er det helt oplagt at se de to første sæsoner på allerede nu.

Se trailer her:

Læs også: Serier der er gode at se sammen som par

2. The Americans

Min kæreste og jeg er begge helt solgt på denne serie. Den handler om et russisk spion-par, der bor i USA under dække, med henblik på at spionere for KGB, som er den russiske efterretningstjeneste. De bor i en lille forstad og har på overfladen et fuldstændigt almindeligt liv, hvor deres i virkeligheden opstillede parforhold,også har en del udfordringer. De kæmper en kamp for at undgå at ryge under FBIs radar – hvilket ikke er nemt når der bor en FBI agent i nabohuset.

Den er helt oplagt hvis man også kunne lide Homeland.

Sæson 1 til 3 af The Americans kan ses på Netflix.

Se trailer her:

https://www.youtube.com/watch?v=y4D96fPl_hI

Læs også: Homeland anmeldelse af sæson 1-4

Læs også: Homeland sæson 6-7-8

3. Swedish Dicks

Hvis man bare gerne vil grine lidt sammen og koble fra i efterårsferien, så er den nye Viaplay-serie Swedish Dicks et rigtig godt bud. Den handler om to svenske detektiver, der uden licens starter et detektiv-bureau i LA og derfra kommer ud på en rutschebanetur af vanvid og fald-på-halen-komik.

Serien bedømmer jeg ud fra at have set 3 afsnit og det er måske ikke helt i verdenklasse hele vejen igennem – set i forhold til hvad instruktøren får ud af plot, manuskript og skuespiller præstationer, men det er faktisk ganske underholdende alligevel.

Du kan i øvrigt downloade Viaplay her og få 1 måned gratis!

Se trailer her:

Læs også: Et par anbefalinger fra Viaplay – Empire og American Prime

Rigtig god fornøjelse og god efterårsferie!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like