De 5 bedste serier på HBO Nordic i 2017

Dette indlæg er præsenteret i samarbejde med:

Med Telmore kan du få syv stærke streamingtjenester sammen med dit mobilabonnement, blandt andet HBO Nordic, C More og TV 2 Play. Se mere her

 

(Foto: Showtime)

2017 var uden tvivl et stærkt serieår for HBO Nordic, der både bød på et gensyn med bl.a. Game of Thrones  og den længe ventede genkomst af Twin Peaks. På Vi Elsker Serier har vi hver især lavet en top fem over de allerbedste, og samlet dem til en overordnet liste. I boblerne var der bl.a. den nye korsridder-serie Knightfall, den tredje sæson af Fargo og den mørke serie Taboo med Tom Hardy i fronten.

Vi Elsker Seriers top fem over årets bedste serier på HBO Nordic er:

5. Game of Thrones – sæson 7

(Foto: HBO Nordic)

Ingen HBO Nordic topliste uden Game of Thrones! Eventyrserien baseret på George R.R. Martins bøger er næsten blevet synonym med HBO Nordics program, og i 2017 kom syvende sæson så hen over sommeren. Sæsonen havde flere højdepunkter som bl.a. mødet mellem Jon Snow og Daenerys Targaryen, Arya og Bran Starks tilbagekomst til Winterfell og selvfølgelig dragerne. Særligt én drage. Har du set sæsonen ved du hvad vi mener… Der blev lagt i ovnen til et brag af en afsluttende sæson i det sidste afsnit, som vi nok skal lade være med at afsløre mere om her. Serien har fået en ikonisk status, og selvom der er andre, der har forsøgt at gøre dem kunsten efter er det endnu ikke sket. Der er intriger, mord og masser af det. Vi er fans!

4. The Handmaid’s Tale

(Foto: HBO Nordic)

I en nær, dystopisk fremtid har et diktatorisk teokrati fået magten, og indført et umenneskelig konkubinesystem, der skal sikre deres fremtid med børn. Det er nemlig langt fra alle kvinder, der er frugtbare længere. De velhavende og magtfulde mænd benytter sig derfor af såkaldte Tjenerinder (handmaids), der skal bære deres børn. The Handmaid’s Tale følger Offred i hendes liv som Tjenerinde, mens vi som publikum langsomt lærer mere om hendes liv før, og hvordan denne ukendte verden ser ud. Historien er oprindeligt skrevet af Margaret Atwood, der har indkapslet en fremtidsfrygt på en rigtig god og skræmmende måde. Serien er stilren og flot med de forskellige farvede dragter, seriens figurer bærer, og man kan ikke undgå at gyse over Offreds hårde skæbne. Nu venter vi bare på, at anden sæson får premiere i 2018.

3. Big Little Lies

(Foto: HBO Nordic)

Jane og hendes søn er nytilflyttere i en by i det nordlige Californien. Madeline og Celeste er imidlertid hurtige til at tage hende under deres vinge, uden at vide, hvordan deres liv for evigt ændres af deres nye venskab. Big Little Lies er omsluttet af en rammefortælling, hvor vi finder ud af at der er blevet begået et mord, men vi ved ikke hvem, der er død og eller hvem morderen er. Det giver en helt særlig spænding i serien, der er præget af at afsløre vores små og store hemmeligheder i hverdagen. Jean-Marc Vallée, der også har lavet det Oscar-belønnede drama Dallas Buyers Club, har instrueret den besnærende dramaserie, og rollelisten med bl.a. Shailene Woodley, Nicole Kidman og Reese Witherspoon er også ret imponerende. Der har været store kræfter på spil, og det kan mærkes.
Selvom serien oprindeligt var planlagt som en afsluttet miniserie er det nu blevet offentliggjort, at der kommer en ny sæson. Dog er en særlig premieredato endnu ikke planlagt. Vi glæder os til at se mere!

2. The Deuce

(Foto: HBO Nordic)

Manden, der stod bag en af 00’ernes mest ikoniske serier, The Wire, vendte i år tilbage med første sæson af serien The Deuce. Serien, der foregår i 70’erne, handler om livet i New York, og fokuserer på prostitution samt pornoindustriens begyndelse. James Franco spiller et tvillingepar, og Maggie Gyllenhaal spiller en uafhængig prostitueret, der forsøger at arbejde så sikkert som muligt. De andre prostituerede arbejder under alfonser, der ikke altid er lige søde ved dem. The Deuce følger politiet, de prostituerede og de andre, der laver lyssky aftaler i perioden. David Simon er eminent til at portrættere troværdige mennesker, der alle har deres egne udfordringer, og serien er også et interessant indblik i en anden tid. Selvfølgelig skulle den have en flot andenplads!

1. Twin Peaks: The Return

(Foto: HBO Nordic)

Der var ingen tvivl blandt os. Twin Peaks: The Return er årets bedste serie på HBO Nordic! Efter 25 (lange) år vendte kultserien tilbage med nye og endnu mere outrerede afsnit, der samlede op på nogle af de mange spørgsmål, de to begyndende sæsoner skabte. Og så kom der også flere spørgsmål til. David Lynch og Mark Frost har haft frie hænder til at udforske deres mystiske univers, og resultatet er intet mindre end magisk. Vi sidder fortsat på redaktionen og diskuterer vores (meget forskellige) teorier og glædes over den langt mere kunstneriske tilgang, Lynch har i Twin Peaks: The Return. Du kan læse hele anmeldelsen af serien her. Hvis du endnu ikke har set Twin Peaks, vil vi dog anbefale at starte fra begyndelsen, så du ikke bliver helt fortabt.

 

Du kan iøvrigt her nedenfor se eller gense 3 film vi har lavet i samarbejde med Telmore, som alle relaterer sig til nogle af ovenstående serier:

Game of Thrones

Se filmen her hvor det koster dyrt ikke at være heeeelt skarp på Game of Thrones.

Twin Peaks

Se hvordan det kan gå, hvis man fordyber sig lidt for meget i Twin Peaks-universet lige her

The Handmaids Tale

Det er trist, når julegave indkøbene kommer i vejen for, at du kan se dine favoritserier. Se mere her

Læs også: Anmeldelse af Twin Peaks The Return

Læs også: Har du ikke fået set Game of Thrones sæson 7? Så kom igang!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *