Anmeldelse af The Defenders

Opdateret

(Foto: You Tube)

Marvels tv-shows har gennem det sidste par år virkeligt haft en storhedstid. Superhelte med en mørk og ”realistisk” tone har fået lov at udvikle sig på Netflix, mens Arrow og The Flash har gjort det på andre kanaler. Selv Supergirl har fået en ny chance og er kommet på banen igen. Ligesom i Marvels og DC’s film er universet et såkaldt ”delt univers”, altså at karakterer fra den ene serie kan krydse over til den anden. Marvels tv-univers består af DareDevil, Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist. Og derudover er der serien ”Agents of Shield,” som endnu ikke har krydset over med de andre.

Fælles for de fire helte er, at de kører meget på ”gadeplan.” Her er ingen superskurke fra rummet, ingen ”vi skal redde verden”-fornemmelser – det er mest af alt noget med at rydde op i New York’s bydel Hells Kitchen (og i Luke Cage’s tilfælde, Harlem.) Hell’s Kitchen er et nedslidt og trist nabolag, hvor kriminaliteten er høj, hvor banderne har magten, og hvor folk generelt ikke har ret meget håb. Og det er så der, heltene kommer ind i billedet.

Uden at gå for meget ind i de enkelte heltes historier – det kræver en helt anden artikelplads! – så er DareDevil den blinde advokat Matt Murdock, der ved et ulykke mistede synet, men fik en slags radarsans og enorm behændighed i stedet for. Jessica Jones er en tidligere superhelt, som nu driver et privatdetektivbureau, hun har superstyrke og kan flyve (selvom det, ifølge hende selv, mere er en slags ”kontrolleret fald…”) Luke Cage har skudsikker hud. Og Iron Fist er en slags buddhistisk superhelt, der kan bruge sin indre energi (chi) til at gøre sin ene hånd til et kraftfuldt våben.

Læs også: Ny sæson af uhyggelig true crime-serie på Netflix

Udover deres egne solo-historier (der er to sæsonner af DareDevil, og de andre tre har en sæson hver) så har de også en slags superheltegruppe, kaldet ”The Defenders.” Det sker jo, at de render ind i ting, de ikke kan klare alene, og så er det godt at have venner. Lige siden Marvel offentliggjorde, at de ville lave Jessica Jones, har fans ønsket sig at se dem komme sammen i The Defenders. Og nu er det sket. Serien er landet. Og hvordan er det så gået?

Selve historien i serien er faktisk overraskende tynd – især efter de virkeligt gode plots, vi så i DareDevil og Jessica Jones’s egne serier. Det drejer sig kort fortalt om en flok onde ninja’er – The Hand – som gennem århundreder har styret verdens kriminelle side. De har tidligere været skurke i både DareDevil og Iron Fist, men nu er de tilbage igen. Denne gang er de dog mere overdrevne end før. Hvor de altid har været super seje og lidt overnaturlige, er deres ledere nu blevet decideret udødelige. Det vil sige… det VAR de. For nu er den øverste leder blevet syg af kræft, og den energi, de har brugt til at forlænge deres liv gennem århundreder, er udtømt. De har desperat brug for at få fat i ny energi. Og nøglen til den energi… er den mand, der blev skabt til at udslette dem: Iron Fist.

De fire kommer fra fire forskellige sider, men hvirvles hurtigt ind i sagen og møder hinanden for første gang. Det ville være synd at sige, at de alle kommer godt ud af det med hinanden fra starten. Faktisk skændes de mere eller mindre konstant – men det er vist en naturlov, når helte mødes. Sådan skal det være. Faktisk er seriens bedste scene det afsnit, hvor de stort set bare sidder på en kinesisk restaurant og lærer hinanden at kende. For det er sjovt at se dem snakke med hinanden og at se de forskellige verdener mødes. DareDevil som er utroligt retfærdig, Jessica som er fuldstændigt kold bagi over alting, Iron Fist som er millionær i sit civile liv og bare lige køber restauranten for at de kan få fred, og Luke Cage som bare er en stor bamse af en mand, og som bare så gerne vil gøre det rigtige… men ikke helt er smart nok til at vide, hvad det rigtige er…

Da det efterhånden bliver klart for dem, at de uanset hvad har større chancer ved at samarbejde, begynder serien sjovt nok at blive lidt mere kedelig. Det er sjovest at se dem skændes – når de samarbejder, er spændingen på mange måder væk. Men naturligvis er der masser af flot koreograferede kampscener, og det er fedt at se de fire helte spille på hinandens styrker og hjælpe hinanden under kampene ved, at for eksempel den usårlige Cage beskytter Jessica mod et slag, og hun derefter slår angriberen til lirekassemand. De har da også en udmærket dialog heltene imellem. ”The Defenders” er ikke en dårlig serie – slet ikke. Det kræver lidt, at man har set alle de andre for at få fuldt udbytte af den – men på den anden side, hvis man ikke har set de andre, ville man nok aldrig sætte sig ned og se den.

Jeg giver serien 3 ud af 6 hjerter. Den er godt produceret og elementært spændende – men det er som at spise sig mæt i dessert. Jeg savner noget mere kød og kartofler. Især når man tænker på, hvor lidt der skulle til, for at det havde været en fantastisk historie. En anden skurk, måske (The Hand er ved at være brugt op) eller mere karakterudvikling for heltene. Men det kan man selvfølgelig se i deres egne serier… Mere om dem en anden gang.

Læs også: Alt om David Finchers Netflix-serie Mindhunter

Læs også: GreenOS Konkurrence

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *