Annonce |
Bøger | NyhederI 'Herrens bødler' kæmper Anne Skomager med hekserianklager, utroskab – og orgasmekløft
Urter, krystaller og stjernetegn.
Hekserierne er her, der og alle vegne. Mange moderne kvinder tager fordums naturmagi til sig som en feministisk modmagt til patriarkatet og viser det stolt frem på Instagram.
Men sådan har det ikke altid været.
I Maria Hellebergs nye bog, Herrens bødler, lægger hovedpersonen Anne Skomager stor afstand til hekseriet.
Hun lever et liv som alle andre kvinder i 1600-tallets Ribe. De gemmer deres hår og kroppe væk bag kyser og stramme, sorte kjoler. De ligner hinanden så meget, at mændene indimellem ikke kan kende forskel på dem.
Så meget desto bedre. Kvinderne gør, hvad de kan, for ikke at stikke ud. Konsekvenserne, hvis de gør, er alt for store.
”I byen Ribe har alle deres plads. Alle gør det samme. Alle går i kirken hver søndag, og man bærer det samme tøj som alle andre. På den måde kan man vide sig sikker, ” siger Maria Helleberg om den særlige, religiøse tid præget af frygt for djævlens ondskab og verdens undergang. Det var den sorte stemning, der kunne skabe massehysteri i befolkningen, få én anklaget for trolddom og brændt på bålet.
”Og så en dag eksploderer frygt og rygter, og endnu en borger skal fængsles og trækkes hele vejen til rådhuset og anklages for den værste forbrydelse i verden.”
Hekseforfølgelserne rasede i Europa fra 1300 helt frem til slutningen af 1700-tallet. I Danmark blev tusind - fortrinsvis kvinder, men også mænd - anklaget, dømt og henrettet for hekseri. Særligt under Christian den Fjerdes tid – der også er Anne Skomagers – stod det slemt til.
Men nogle gik fri. For Maria Helleberg begyndte Herrens bødler med en nysgerrighed på de 40 procent anklagede, som på en eller anden måde slap fri fra hekseforfølgelserne, og hvis sager blev lagt ned.
Ud af den fascination trådte Anne Skomager.
”Så kom Anne, ung og uskyldig og helt skyldfri. Men bestemt ikke dum. Hun tænker hele tiden, og hun iagttager de mennesker, hun er afhængig af i Ribe,” siger forfatteren. Og det er særligt mænd.
Anne Skomager er gift med den søde og dygtige skomager Mårten, som faren har sat hende sammen med. Det er mændene, der vælger, hvem kvinderne skal giftes med. Han er et godt parti, men Anne keder sig. Hun har svært ved at få børn, og timerne er lange, alene i huset.
”Anne er ikke overklasse. Hun har ingen magt. Hun er der i samfundet, hvor man tager imod og gør sit bedste for at undgå straf, sorg og tab. Hun har kun få og beskedne drømme. Man ved jo, hvad der ikke kan blive til noget. Og så begynder hun på en voldsom frigørelse.”
”I retten, i privatlivet, i tankerne,” siger Maria Helleberg om Anne Skomager, der undervejs anklages for hekseri på grund af sin barnløshed.
Det hamrende hjerte
Forfatteren Maria Helleberg (f. 1954) har skrevet utallige, fængslende og storsælgende romaner gennem sin lange karriere. Mere end 80 romaner, noveller og skuespil er det blevet til. Derfor går hun visse steder under betegnelsen ”Den historiske romans dronning.”
På det seneste har hun skrevet om det nære. Hendes egen families historie i serien om Kvinderne fra Thy og om sorgen over tabet af sin mand i Kold maj.
Nu er hun tilbage som ekspert i at skrive fortiden frem gennem sin grundige research, så danmarkshistorien bliver virkelig, som stod man lige midt i den.
Sådan er Herrens bødler også. Man træder direkte ind i en fremmed verden af kyser, hestekærrer og store, sorte skørter. Og et tankesæt, der er helt, helt anderledes end nutidens.
I vokslysenes skær er der meget, som er blindt for guds altid vågende øje. Anne gør, hvad hun kan, for at passe ind i det religiøse samfund, så ingen kan anklage hende for at træde ved siden af og være en dårlig hustru for den lidt kedelige skomagermand, Mårten. Eller værst af alt: i ledtog med Djævelen.
Men hjertet og begæret banker lige så tungt i hende, som det altid har gjort i kvindebryster gennem historien. Selvom hun gør alt for at undertrykke det. Så sker der noget, der vækker en lyst i hende, hun ikke kan styre.
Det kom bag på bogens forfatter.
”Der skete ting med historien, mens jeg sad og skrev. Hurtigt og glad gik det, og jeg var ved at skrive sådan en pæn og ordentlig bog om heksejagt. 1600-tallet foldede sig ud, der var ikke grænser for de nederlandske genremalerier, jeg kunne bruge,” fortæller Maria Helleberg om tilblivelsen af Herrens bødler og kalder udkastet ”verdens mest korrekte bog om heksejagt”.
”Men så sagde hovedpersonen Anne stop. Hun satte grænser, og hun sendte mig ud i galaksen. For hun åbenbarede sin hemmelighed, som jeg end ikke kendte til, og som jeg måtte skrive ind i manuskriptet. Det ændrede godt nok fokus.”
”I hendes hjemby talte man aldrig om sex eller endsige nydelse. Det gjorde Anne heller ikke. Men begge dele var flyttet ind i hendes liv. Og så måtte jeg følge hende...”
Ingen taler om orgasmekløfter
Anne finder frigørelsen et helt andet sted end gennem trylleri og besværgelser. Som alle andre i byen havde hun en hemmelighed. Ikke noget med hekse, men med en mand, som kom ind i hendes liv og ændrede det, fortæller forfatteren. Og herigennem lærer hun noget om sig selv og sin krop, der ellers har været lukket land i det ultrareligiøse samfund.
For når Anne har sex med sin mand Mårten, er der ingen af dem, der ved, hvordan Anne selv får nydelse ud af det. Og der er ingen, der taler om orgasmekløfter.
Men så begynder den rige og smukke Henrik, der engang friede til hende - men som hun ikke måtte få - at besøge hende. Han kommer med gaver og komplimenter. Noget vækkes inde i Anne. For han ved, hvordan han skal røre ved hende.
”Der er intet navn for udløsningen. Den findes ikke, men nogen oplever den som selve medicinen mod frygt,” siger Maria Helleberg om romancen under de uhyggelige hekseforfølgelser.
Herrens bødler emmer af sanselighed. Både i beskrivelserne af 1600-tallet, men også som erotisk roman.
Den rummer scener, hvor den uskyldige, men smukke Anne opdager sin seksualitet sammen med en mand, hun egentlig ikke må røre. Og som ikke må røre hende.
Og når det sker, formår Maria Helleberg at skrive det så langt fra klichéen, man kan komme. Vi er helt med inde under huden på Anne, der for første gang i sit liv oplever, hvordan det er at være i en kvindekrop, der virkelig gerne vil.
Det handler om, at der er meget mere på spil end mødet mellem to mennesker, der er tiltrukket af hinanden.
”Nydelsen gør hende autonom. Hun opdager, at hun kan styre den, og hun opfatter nydelsen som en lovlig, kun god glæde,” siger Maria Helleberg om Annes frigørelsesproces.
” [At skrive en god sexscene, handler om,] at man selv forstår, hvad der foregår i teksten og under dens overflade. At man er med hende og ikke griber til pornoficerede ord og normer. Hun har intet at sammenligne med, og hun rækker ud efter den frihed, som findes.”
Ser du en sammenhæng mellem Anne og nutidens diskussion om orgasmekløften?
”Ja, for pokker. Den betød faktisk noget. Det er ikke svært at komme, hvis man er tændt, vild med partneren og selv ved, hvordan man trækker orgasmen frem. Men det er dæleme ikke noget, man underviser kvinder i i midten af 1600-tallet.”
Herrens bødler af Maria Helleberg udkom 29. oktober og kan købes her.