Det skal du se i Oktober

Så kom efteråret og der er masser af kommende serier. Faktisk kan man også se at det er blevet efterår når man kigger på TV oversigten, for nu er det ikke længere kun genudsendelser der er på programmet. Så måske skal HBO og Netflix til at slås lidt mere for at vinde vores opmærksomhed – som ellers er rettet mod Den Store Bagedyst, Bedrag, Topmodel og sæsonpremieren på Greys hvide verden.

Kommende serier på HBO Nordic:

HBO Nordic har to store serier på programmet i oktober, som jeg personligt har set frem til i et par måneder. Den første er Westworld som har premiere på mandag. Det ser ud til at blive en stor serie og med Anthony Hopkins og Ed Harris på rollelisten er forventningerne helt i top.

Læs mere om serien og se traileren her: Anthony Hopkins og Ed Harris i HBOs nye Sci-Fi serie!

westworld_okt
Foto: HBO // Westworld, Anthony Hopkins 

Den anden serier som jeg har set frem til længe er Divorce med Sarah Jessica Parker. De sidste par uger har jeg set mange overskrifter som fremhæver at denne serie ikke er en ny Sex and the City, men det er fristende at drage paralleller, og svært ikke at tænke Carrie når man ser billeder. Men ligegyldigt hvad så skal jeg i hvert fald se med d. 10. oktober og jeg har glædet mig længe.

Læs mere om serien her: Divorce med Sarah Jessica Parker

divorce_okt
Foto: HBO // Divorce, Sarah Jessica Parker i rollen som Frances.

Foruden disse to store satsninger har HBO Nordic også en ny serie Supergirl på programmet. Fra d. 1. oktober kan vi se hele sæson 1 og så følger sæson 2 trop med et afsnit af gangen fra d. 11 oktober. Den handler kort fortalt om Supermands kusine Supergirl, umiddelbart føltes det lidt som et “blast from the past” da jeg så traileren, men måske kan hun virkelig rede hele verden.

En anden serier er Insecure. En komedieserie om Issa, en afro-amerikansk kvinde. Omdrejningspunktet er kærlighed, forhold, raceforskelle, ekskærester og meget mere… Første afsnit ligger på HBO Nordic så du kan allerede nu få et sneak peak.

Serier på HBO Nordic:
Westworld sæson 13. oktober
The Mindy Project sæson 5 5. oktober
Divorce sæson 1 10. oktober
Insecure sæson 1 10. oktober
Supergirl sæson 1 (alle afsnit) 1. oktober
Supergirl sæson 2 11. oktober
TURN: Washington's Spies sæson 3 27. oktober
Eyewitness sæson 1 30. oktober
Wasteland sæson 1 30. oktober

Kommende serier på Netflix:

Netflix har også en hel del serier på programmet i oktober. Vi får bl.a. anden del af sæson 1 af The Ranch med Ashton Kutcher. En let og meget klassisk amerikansk komedieserie. Jeg kom hurtigt igennem den første del af sæsonen og tænker jeg også let kommer igennem den anden. Nogen gange kan det virke helt forfriskende med en serie, hvor man bare kan slå hjernen fra og føle sig underholdt.

En anden nyhed fra Netflix er dramaserien Glitch som handler om en lille by, hvor 6 indbyggere pludselig en dag vågner op fra de døde. Politimanden James Hayes kaldes ud til kirkegården og får sin sag for med dette mysterie.

glitch
Foto: Netflix // Glitch

Netflix kommer også med serien Designated Survivor med Kiefer Sutherland i hovedrollen som president Tom Kirkman. Han er en helt almindelig minister, som bliver president efter et katastrofalt angreb dræber alle højerestående embedsmænd. Således kommer han til at stå i spidsen for en regering i kaos.

designated_survivor1

Serier på Netflix:
Doctor Foster sæson 1 1. oktober
The Affair sæson 2 5. oktober
The Ranch sæson 1 – part 2 7. oktober
Haters Back Off! sæson 114. oktober
Glitch sæson 5 15. oktober
Scream – Halloween Special special 18. oktober
Black Mirror sæson 3 21.oktober
Black Sails sæson 3 24. oktober
Designated Survivor sæson 1 28. oktober
Chewing Gum sæson 1 31. oktober

Hvilke serier skal du se i oktober?

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

1 Comment

  • Jeg skal helt sikkert se the ranch, den er helt vild skæg. Selvfølgelig er jeg også igang med gilmore girls så den skal lige ses færdig først 😊 Samt Pritty Lillte liers….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *