Gittes serie-top 3 for 2016!

Jeg har set mange serier i år, nok også flere end jeg plejer. Det der med at starte en blog, er jo en god undskyldning for at ”binge-watche” en masse. Jeg har set mange nye serier, men også set en del gamle sæsoner. Henover sommeren så jeg f.eks. alle de gamle sæsoner af Gilmore Girls, så jeg kunne være helt klar til de nye afsnit – der var jo alligevel næsten gået 10 år.

Jeg syntes der har været mange serier, som kan fremhæves. Jeg har personligt være meget imponeret af The Night of, Stranger Things, Vinyl og mange flere, men når man nu skal skære helt ind til benet, så kommer her min top 3 for 2016.

 3. Walking Dead

The Walking Dead

The Walking Dead er en af mine favoritter – og nu føler man efterhånden, at de få personer, der tilbage helt fra starten af, er en form for familie. Og det gør det kun endnu mere nervepirrende, når en af dem igen er i fare for at miste livet til en af zombierne.

2016 startede med anden del af sæson 6, og efterlod alle fans med vild cliffhanger… Nu kunne vi så alle, gå rundt og vente i spænding på, hvem Negan skulle vælge. For mit vedkommende brugte jeg, noget af ventetiden på at se Fear the Waling Dead, bare for lige at få et lille fix. Og selvom det også er god underholdning, er det ikke helt det samme.

Her i efteråret kom så 7. sæson, og spændingen kunne langt om længe udløses.

2. SKAM

skam

Før 2016 havde jeg ikke hørt om SKAM, og lige pludselig begyndte folk at tale om den her super fede norske teenage-serie…? Til at starte med var jeg lidt forvirret over, hvor jeg skulle finde den henne?? Men det var ret nemt på NRK.

Serien er blevet et fænomen, og ikke kun blandt de unge seere. Jeg har flere steder set, at serien er blevet sammenlignet med Beverly Hills, bare mere realistisk, og med rigtige 16-årige. Og nu skal den også laves i en version til det amerikanske marked – læs mere her.

Noget af det som jeg synes, der har gjort at SKAM skal fremhæves i 2016, er den måde som den vises på og hele det community, som der er opstået omkring serien. Den er virkelig i øjenhøjde med sin målgruppe.

Og efter DR3 har vist den som julekalender, er der vist ikke mange tilbage i Danmark, der ikke ved hvem Eva, William, Noora og de andre er.

1. Game of Thrones

got_4

Nu er det snart længe siden, at 6. Sæson af Game of Trones blev tilgængelig. Men for mig har 2016 været året, hvor jeg for alvor gik all in på GOT. Jeg har faktisk startet på serien flere gange, men aldrig helt set nok afsnit, til at blive suget helt ind i universet.

Men med så mange gode anmeldelser af serien, og så meget hype omkring den kommende sæson, så måtte jeg se at komme igang – og det har jeg ikke fortrudt. Det er et fantastisk univers, og jeg er i den grad blevet grebet af spillet om tronen. Da den 6. Sæson startede, kunne jeg slet ikke vente, og de fleste afsnit blev set mere end én gang, mens jeg ventede på det næste. Sjældent har jeg været så optaget af en serie – og derfor bliver den nr. 1 på min liste.

Læs også: Karstens serie-top 3 for 2016!

Læs også: Kims serie-top 3 for 2016!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *