HBO Nordic satser på (øst)europæiske perler

(Foto: Blinded by the Lights/HBO Nordic)

HBO Nordic satser dette efterår og vinter på en række stærke serier fra kontinentet. Og tre af de kommende serier, som du kan nyde godt af, kommer fra lande fra den østlige del af Europa. Nærmere bestemt Polen, Kroatien og Rumænien. Der er tale om Blinded by the lights, Succes og Hackerville.

(Foto: Hackerville/HBO Nordic)

Af disse tre glæder jeg mig personligt allermest til Blinded by the Lights, som omhandler en pushers liv i 7 dage, og nærmere bestemt, hvordan dette liv – der ellers er præget af enorm planlægning og detaljesans – langsom men sikkert styrter i grus. Fra 27. oktober er alle episoderne af Blinded by the Lights tilgængelige, og indtil da kan du nyde traileren til serien her:

(Foto: Success/HBO Nordic)

Success er derimod skabt af Oscar-vinderen Danis Tanovic (No Man’s Land), og omhandler en gruppe mennesker, der ufrivilligt kædes sammen af en skæbnesvanger begivenhed. Alle seks afsnit kan ses fra 26. december.

Om den sidste serie i rækken, Hackerville, skriver HBO Nordic følgende:

“Hackerville fik for nyligt verdenspremiere på filmfestivalen i Zürich og er en thriller i seks afsnit, der er fyldt med både action og humor. Den handler om et hackernetværk og de efterforskere, som får til opgave at opspore netværket og folkene bag. Serien er skabt af Ralph Martin og Joerg Winger, og det er Igor Cobileanski og Anca Miruna Lăzărescu, der har instrueret. Blandt de medvirkende er Lisa Metz, Andi Vas Luiano og Cipi Matei. “

Se trailer til Hackerville – der får premiere 4. november – her:

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i oktober

Læs også: True Detective sæson 3 får premiere på HBO Nordic 14. januar!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *