Så kom sommeren til Danmark! Det har DMI selv sagt…de næste 48 timer ihvertfald!
OG det er jo baaare dejligt, det skal vi da nyde. Men….for sådan et er der naturligvis. Det skal IKKE gå ud over vores “bingewatching”, og heldigvis er der masser af håb forude med en perlerække af fede nye og velkendte stjernespækkede og populære serier lige om hjørnet.
Det er jo ikke sådan, at vi sidder og krydser fingre for, at du ikke kan bade på stranden, spise dig glad i grillmad og tage på en campingtur fra helvede med resten af ” Familien Danmark”. NEJ- sådan er det nemlig slet ikke, for vi ved, at du er ligesom os, og uanset vejret så skal du se dine serier. Ikke sandt?
Vi synes, at du har fortjent et samlet overblik, over hvilke serier du skal se i sommeren. Derfor har vi måtte researche lidt ekstra og gå diverse streamingtjenester endnu mere på dørene.
Det er der kommet denne ultimative sommer-serieguide ud af:
Sommeren på C More
Nu er ventetiden forbi! Den prisbelønnede og populære fængselsserie Wentworth er stærkt tilbage med en femte sæson. Den rystende afslutning på fjerde sæson sendte følelsesmæssige og psykologiske chokbølger gennem Wentworth Correctional Cantre. Vera Bennet er under skarp beskydning fra Corrective Services, og med Will, der er blevet suspenderet, så søger hun mere og mere støtte fra Jake uden at vide, at han nu styres af Ferguson. Udenfor skal Franky fortælle Allie den frygtelige nyhed om Bea.
The Magicians er en ny fantasyserie på C More baseret på Lev Grossmans bestseller bogserie. I The Magicians følger vi den tilbagetrukne Quentin Coldwater (Jason Ralph), der er en intelligent ung mand, der lever og ånder for fantasy-romaner, som foregår i det magiske land Fillory. Quentins liv er ikke det mest spændende, men da han bliver optaget på et mystisk og hemmelighedsfuldt college for magi i New York, begynder der at ske ting og sager. Der gennemgår han en grundig og streng uddannelse i moderne trolddomskunst. Premiere den 20. juni.
Game of Thrones – Trods overskriften så er vinteren på vej! 7 sæson af den mange gange prisbelønnede serie lander på C More den 17. juli.
Nu kan man også streame hele første sæson af C Mores egenproducerede dramathrillerserie Farang. Efter et bemærkelsesværdigt bankrøveri efterlades Rickard (Ola Rapace) uden valgmuligheder. Han tvinges til at flygte ud af Sverige og efterlade sin familie for at starte forfra i Thailand. Her lever han et liv som småkriminel i Phukets gader med en ny identitet og en dusør hængende over sit hoved.
Den prisbelønnede serie Power fortæller den barske historie om forretningsmanden James “Ghost” St. Patrick, der driver den succesrige natklub Truth i New York. Men bag den polerede facade skjuler der sig organiseret kriminalitet i form af en omfattende narkohandel. Man kan streame de første tre sæsoner på C More.
Versailles er storslået kostumedrama, når det er bedst! Serien fortæller den spændende historie om magtspillet ved Ludvig XIV hof i Versailles. Her er hverdagen fuld af intriger og hemmeligt begær. Den unge konge er i færd med at konsolidere sin magt, bl.a. ved at opføre et nyt palads i udkanten af Paris, men hans magt er truet fra mange forskellige sider. I hovedrollen som Solkongen ses George Blagden. De første to sæsoner af Versailles er tilgængelige på C More.
Into the Badlands – I fremtidens USA styres feudalsamfundet Badlands af lokale baroner og deres loyale krigere. To af dem er erfarne Sunny og hans protegé, teenagedrengen MK. Sammen kommer de til at spille en afgørende rolle i kampen om Badlands fremtid. Serien er fyldt med heftige actionscener og dramatik. I hovedrollen ses den kinesisk-amerikanske kampsportsstjerne Daniel Wu. De første to sæsoner kan ses på C More.
To venner i 80’ernes Texas bekæmper i dramaserien Hap & Leonard kriminelle i deres desperate jagt på hurtige penge. Den ene af dem, Hap, er militærnægter med et kompliceret forhold til ekskonen Trudy. Den anden mand, Leonard, er en homoseksuel Vietnamveteran med kort lunte. Den skæve thrillerdrama-serie er baseret på Joe R. Lansdales kultbøger. James Purefoy og Michael K. Williams spiller titelrollerne. De to første sæsoner er at finde på C More.
Desuden har C More også de tre første sæsoner af den BAFTA vindende gangsterserie Peaky Blinders med Cillian Murphy. Første sæson af The Young Pope med Jude Law som vandt en pris ved Venedig Filmfestivalen. Dramaserien The White Queen som blev nomineret til en Golden Globe. Billy Campbell i krimithrillerserien Cardinal – og mange, mange andre til at gøre sommeren endnu mere underholdende!
Sommeren på HBO Nordic
Der er også masser af lækkert på vej fra HBO Nordic. Game of Thrones sæson 7 er selvfølgelig den største, og den giver nok mange hardcore fans lyst til at holde vinter midt i juli.
Se resten af det sprøde sommer line-up her:
Mr.ROBOT
Hele sæson 2 er tilgængelig 1. juni
Elliot Alderson (Rami Malek) er en ung programmør, der arbejder som cyber-sikkerhedsingeniør om dagen og som hacker om natten. En mystisk leder (Christian Slater) fra en underjordisk hackergruppe rekrutterer Elliot til at ødelægge det firma, han er betalt for at beskytte. Elliot kæmper for at modstå chancen for at nedlægge de multinationale selskaber, som han mener ødelægger verden. I sæson 2 kommer Elliots psykiske problemer endnu mere til udtryk, og det er svært at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er Elliots specielle sind.
THE GOOD FIGHT
Hele sæson 1 er tilgængelig 1. juni
Den politiske dramaserie følger op på hitserien The Good Wife. Christine Baranski har hovedrollen som forretningskvinden Diane Lockhart, der har besluttet sig for at gå på pension efter mange års hårdt arbejde i advokatfirmaet. Den plan må hun droppe, da hun mister hele sin opsparing på grund af økonomisk svindel. Diane bliver tvunget tilbage til arbejdet, og nu skal hun arbejde sammen med konkurrenten Lucca Quinn (Cush Jumbo). Den første sæson består af 10 episoder, og sæson 2 er allerede på vej.
Sæson 1 er på 10 episoder
I’M DYING UP HERE
Sæson 1 har premiere 5. juni
Det er hårdt arbejde at være sjov. Det bliver vi mindet om på underholdende vis i I’m Dying Up Here. Det amerikanske komedie-drama foregår på comedy-scenen i Los Angeles i 70’erne; bedre kendt som komediens storhedstid. Pilotafsnittet blev skrevet af David Flebotte og instrueret af Jonathan Levine. Serien, der er baseret på William Knoedelseders bestseller, er blandt andet produceret af Jim Carrey.
Sæson 1 er på 10 episoder
FEAR THE WALKING DEAD
Sæson 3 har premiere 5. juni
Det er tid til at se frygten i øjnene, når den nye sæson af Fear the Walking Dead vender tilbage med alt, hvad det indbefatter af sultne zombier, familieuhygge og dommedagsstemning.
Den populære series hårdtprøvede hovedpersoner befinder sig nu på grænsen mellem USA og Mexico. I en verden af kaos skal de genopbygge samfundet og deres familier.
Madison er tilbage hos Travis, mens Alicia er nedbrudt efter at have dræbt Andres. Nick har som nyudråbt leder set Luciana blive angrebet af en amerikansk militsgruppe. Victor Strand genvinder sin styrke både fysisk og mentalt, og Ofelia får testet sit overlevelsesinstinkt i fangenskab.
Første del af sæson 3 er på 8 episoder, episode 1+2 har premiere 5. juni
THE GARDEN OF BRONZE
Sæson 1 har premiere 26. juni
The Garden of Bronze (originaltitel: El Jardín De Bronce) er baseret på Gustavo Malajovichs’ bog af samme navn. Arkitekten Fabian Donau forsøger desperat at finde datteren, der er forsvundet uforklarligt og uden spor. På grund af manglende hjælp fra politiet tager Fabian sagen i egen hånd. Serien er gennemsyret af Buenos Aires-stemning, og byen spiller en lige så stor rolle i The Garden of Bronze som plottet. Serien er en originalproduktion fra HBO Latin America/Argentina.
Sæson 1 er på 10 episoder
POWER
Magtkampe i club-miljøet, stofhandel og skurke er hovedingredienserne i serien Power, og tredje sæson sluttede med noget af en cliffhanger, hvor hovedpersonen Ghost (Omari Hardwick) endte i fængsel, anklaget for et (af de få) mord, han IKKE havde begået. I fjerde sæson må Ghost kæmpe både inde og ydre kampe; kan han blive til den mand, han ønsker at være, og kan han sejre over de fjender, der ikke kun går efter ham men også efter hans familie. Den kendte rapper 50 Cent står bag serien.
KILLJOYS
1. juli, sæson 3 består af 10×60 min.
Gør dig klar til mere dramatisk, sjov og syret kamp i rummet med den nyeste sæson af Killjoys. I Quad, et planetarisk system på randen af en blodig krig, forsøger en trio af dusørjægere at forblive upartiske. Det er ikke let, og trioen må forberede sig på kamp, konflikter og tragedier. På rollelisten ses Hannah John-Kamen, Aaron Ashmore, Luke Macfarlane, Patrick Garrow og Thom Allison. Alle tidligere sæsoner af Killjoys er tilgængelige fra 1. juli.
SNOWFALL
6. juli, sæson 1 består af 10×60 min.
Ny dramaserie fra John Singleton – skaberen af Boyz n the Hood om crack-epidemiens udbrud i Los Angeles. I 80’erne faldt crack-sneen over Los Angeles, og grådighed, magtkampe og vold fulgte i kølvandet af stoffet. Gennem en række skæbner på kollisionskurs ser vi, hvordan stoffet indtog samfundet. FX-dramaet er skabt af John Singleton, Eric Amadio og Dave Andron. Singleton, Amadio, Andron, Thomas Schlamme, Michael London og Trevor Engelson er producenter, og Dave Andron er showrunner.
WATAHA
Hele sæson 1 (6×60 min) er tilgængelig 15. juli
Wataha fortæller historien om mennesker på grænsen – statsgrænser, grænsen mellem rige og fattige, og grænsen for etiske dilemmaer og valg. Serien foregår i de polske Bieszczady-bjerge og handler om grænsevagter, der hver dag bliver testet både moralsk og fysisk. Den giver et sjældent indblik i, hvad der er på spil, når mennesker illegalt krydser grænsen. Historien begynder med et bombeangreb, hvor en fra grænsevagtenheden i Bieszczady-bjergene bliver dræbt, og kaptajn Rebrow (Leszek Lichota) forsøger at komme til bunds i angrebet. Serien er en HBO Original fra Polen, og den er instrueret af Michal Gazda og Kasia Adamik.
GAME OF THRONES 7
17. juli, sæson 7 består af 7×60 min.
Vinteren er over os med sæson 7 af Game of Thrones; Den mest populære serie i verden. Baseret på “A Song of Ice and Fire” af George R.R. Martin, er denne Emmy-vindende fantasy-serie en episk kamp om magt. Cast i den syvende sæson inkluderer Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau, Lena Headey, Emilia Clarke, Kit Harington, Sophie Turner og Maisie Williams. Kampen for jerntronen skærper til. Hvem ender i Jerntronen? Bliver The Night King den endelige vinder og vinteren uendelig …
Er du forberedt? Glem ikke at se/gense sæson 1-6 af Game of Thrones.
BALLERS
24. juli, sæson 3 består af 10×30 min.
Vi befinder os i den glamourøse del af amerikansk fodbold, hvor den tidligere superstjerne Spencer Strasmore (Dwayne Johnson, der også er kendt for sit WWE-navn The Rock) har genopfundet sig selv som pengemand for en række topspillere. I sæson 3 er Dwayne Johnson og resten af ”Ballers” klar til at gøre det solbeskinnede Miami ekstra hot.
Ballers er skabt af Steve Levinson og produceret af Stephen Levinson, Mark Wahlberg, Dwayne Johnson mfl.
HELL ON WHEELS
Hele sæson 5 (7×60 min) er tilgængelig 24. juli
Cullen Bohannon (Anson Mount), en tidligere sydstatssoldat, følger sporet af en flok nordstatssoldater, der dræbte hans kone. Det bringer ham til byggeriet af den transkontinentale jernbane. Efter krigen i 1860’erne forbandt jernbanen øst med det stadig vilde vest. I sæson 5 ender Cullen i en californisk jernbaneby med tusindvis af kinesiske arbejdere; fremmede i sprog, kultur og traditioner. Cullen må lede tunnelen gennem Sierra Nevada-bjergene for at fuldføre jernbanen.
Dette er den sidste sæson i AMC-serien.
INSECURE
24. juli, sæson 2 består af 8×30 min.
Skuespillerne Issa Rae, Yvonne Orji, Jay Ellis og Lisa Joyce er omdrejningspunktet i den skarpe komedieserie, som sætter spot på venskabet mellem de to kvinder og deres hverdagsudfordringer. De forsøger at navigere i forskellige verdener og klare en endeløs række af ubehagelige, akavede og sjove situationer. Issa Ray har lovet, at “Vi kommer tilbage lykkeligere, stærkere, bedre og sejere end nogensinde” i sæson 2. Insecure er baseret på Raes webserie “Awkward Black Girl”. Insecure er skabt af Issa Rae og Larry Wilmore og produceret af Issa Rae med flere.
ROOM 104
29. juli, sæson 1 består af 12×30 min.
Room 104 foregår, som titlen signalerer, på et hotelværelse på et helt almindeligt amerikansk motel. I serien følger vi de forskellige karakterer, der kommer forbi hotelværelset, og det er ikke så lidt, der foregår bag hoteldøren. På rollelisten ses blandt andre James Van Der Beek; især kendt for sin rolle som Dawson i Dawson’s Creek, og Jay Duplass (Transparent). Jay er sammen med Mark Duplass skabere og producere på serien. De produktive brødre er kendt for at stå bag serier som Togetherness og Animals.
RAY DONOVAN
7. august, sæson 5 består af 12×60 min.
Den bedste “fixer” i Los Angeles er tilbage. Ray Donovan (Liev Schreiber) hjælper de rige og berømte i Los Angeles, så deres problemer forsvinder. Men Ray kunne have brug for hjælp til at løse sine egne problemer. De fleste af Rays problemer kan spores tilbage til hans far; en gangster, der efter 20 år i fængsel, dukker op hos Ray i Los Angeles og laver ballade. Liev Schreiber har sagt, at sæson 5 bliver ekstra hård for Ray, og Susan Sarandon er ny på rollelisten. Andre navne på rollelisten er Jon Voight, Eddie Marsan og Katherine Moennig. Showtime-serien Ray Donovan er skabt af Ann Biderman.
DIFFICULT PEOPLE
9. august, sæson 3 består af 10×30 min.
Julie og Billy hader næsten alt i verden; undtagen hinanden. De to venner er begge i 30’erne, bor i New York og drømmer om at bryde igennem som komikere. De er bitre, fordi deres personlige og professionelle liv ikke opfylder deres forventninger, og de lader deres frustrationer gå ud over alle omkring dem. De lander konstant i akavede situationer på grund af deres dårlige opførsel og brokkeri. Lucy Liu er ny i Hulu-serien i en tilbagevendende rolle som bogredaktør med succes og tvivlsom moral. Amy Poehler er producer.
PRÓFUGOS
Sæson 1-2 er tilgængelige 10. august
Fire mænd bliver flygtninge efter en mislykket narkotikahandel i Chile i den actionfyldte Prófugos, der er en HBO Latin America Original-serie. Vincente Ferragut (Nestor Cantillana) Tegui Gonzalez (Benjamín Vicuña), Oscar Salamanca (Francisco Reyes) og Mario Moreno (Luis Gnecco) er ansat til at transportere en forsendelse af kokain fra den bolivianske grænse til Chile. Da de leverer kokainen til køberne, går det galt, og de fire meget forskellige mænd må stå sammen for at overleve.
HAP AND LEONARD: MUCHO MOJO
Hele sæson 2 (6×60 min) er tilgængelig 19. august
De to taber-typer og venner Hap (James Purefoy) og Leonard (Michael K. Williams – kendt for sin rolle som Omar Little i The Wire) er forskellige som dag og nat. Hap er hvid militærnægter med svaghed for kvinder og glimt i øjet, og Leonard er homoseksuel Vietnam-veteran med heftigt temperament. Serien foregår i slut-80’ernes østlige Texas, og den er baseret på en roman af Joe Lansdale. Hap and Leonard er skabt af Jim Mickle og Nick Damici.
DICE
21. august, sæson 2 består af 7×30 min.
The Diceman er tilbage og klar til at rulle… 25 år efter at have taget underholdningsverdenen med storm som den stride, macho-agtige The Diceman er Andrew Dice Clay ivrig efter at genvinde sin komedietrone. Men det er lettere sagt end gjort at være sej på scenen, når det sejler bag scenen. Her er der bøvl med kæresten, børn, gæld og alle livets forhindringer. Den sjove, semi-selvbiografiske Showtime-serie er skabt af Scot Armstrong. I hovedrollen (som sig selv) ses Andrew Dice Clay.
SURVIVOR’S REMORSE
21. august, sæson 4 består af 10×30 min.
Starz-serien Survivor’s Remorse er en komedieserie om basketballstjernen Cam Calloway (Jessie T. Usher), der kommer fra “the hood”, men han er heldig at underskrive en fed kontrakt i Atlanta og leve et velhavende liv sammen med sin familie. I den nye sæson har Cams succes utilsigtede konsekvenser, og fortiden indhenter ham. Sæsonen har gæstestjerner som Isaiah Washington, Vanessa Bell Calloway, Neal McDonough og DJ Khaled. Serien er skabt af Mike O’Malley.
Sommeren på Netflix
Flaked– Sæson 2
Premiere 02/06/2017
Orange is the New Black – Sæson 5
Premiere 09/06/2017
Orphan Black – Sæson 5
Premiere 11/06/2017
Shadowhunters: The Mortal Instruments– Sæson 2, Part 2
Premiere 11/06/2017
You Me Her– Sæson 2
Premiere 15/06/2017
The Ranch – Part 3
Premiere 16/06/2017
Glow – Sæson 1
Premiere 23/06/2017
Free Rein – Sæson 1
Premiere 23/06/2017
Okja
Premiere 28/06/2017
Gypsy – Sæson 1
Premiere 30/06/2017
Sommeren på Viaplay
PREACHER SÆSON 2 KOMMER SNART PÅ VIAPLAY
Fortsættelsen på den populære DC Comics-serie kommer til sommer
En af Viaplays største seer-successer vender lige straks stærkt tilbage, når sæson to af den amerikanske “superhelte-serie” Preacher sæson 2 får premiere den 27. juni med 13 spritnye episoder om livet, døden og den manglende – tro på Gud.
Med den stærkt alkoholiserede Texas-præst Jesse Custer (Dominic Cooper) med overnaturlige kræfter og den irske vampyr Cassidy (Joseph Gilgun) som det stærke hovedrolle-makkerpar har serien fået voldsom popularitet på ganske kort tid. På filmsiden IMDB har serien pt. en rating på 8,1 ud af 10 baseret på over 30.000 brugeranmeldelser efter blot ti episoder i første sæson.
Det umage par fortsætter deres søgen efter den almægtige Gud på en roadtrip sammen med Jesses kæreste Tulip, der er en kende utilregnelig og med garanti nok skal skabe ravage.
Serien udspringer af DC Comics-tegneserien med samme navn, der blev udgivet fra 1995 til 2000. Tegneserien var bl.a. så populær i sin tid, at hovedrollen Jesse Custer blev kåret til den 11. bedste tegneseriekarakter af Empire Magazine.
Preacher er et af de nyeste skud på vampyrstammen, der har vokset sig større og mere populær over de seneste år. Hos Viaplay kan du bl.a. også finde alle sæsoner af The Vampire Diaries og alle filmene i Twilight-sagaen, hvis din tørst for vampyrer er lige så stor som deres tørst for blod.
Sæson et af Preacher kan ses allerede nu på Viaplay, og første afsnit af sæson to får premiere d. 27. juni 2017.
4 comments
Det ville da være godt dumt at se Magicians sæson 1, når de første 2 sæsoner er tilgængelige på HBO
Rettighederne er vi ikke altid herre over hvem der har, men vi oplyser hvad der kommer på streamingtjenesterne 🙂
18. August kommer Ensemble serien med Jessica Jones,Luke Cage,Iron Fist og Daredevil på Netflix Defenders.
Helt korrekt. Tak Carsten!