Kan du huske serien? Skadestuen

Opdateret

1994 var året, hvor Silvio Berlusconi før første gang blev valgt til Premierminister i Italien, og det var året, hvor Brasilien vandt VM i fodbold. Men 1994 var ligeledes året, hvor den indflydelsesrige hospitalsserie Skadestuen (ER) for første gang løb over skærmen. Serien var – sammen med Chicago Hope (som faktisk havde premiere dagen før Skadestuen) – et tidligt eksempel på en lang række af serier om hospitaler, læger og andet sundhedspersonale, der er fortsat helt op til vore dage.

(Foto: ER/John Wells Productions)

Skadestuen blev skabt af forfatter Michael Crichton (der i øvrigt også er læge), hvis navn nok vil virke bekendt for nogen. Det er såmænd Crichton, som har skrevet og instrueret filmen Westworld fra 1973, der fungerer som forlæg for serien af samme navn på HBO Nordic.

Jeg var op igennem 00’erne en trofast fan af Skadestuen, og fulgte stort set hver eftermiddag med i en af de utallige genudsendelser i fjernsynet. Det jeg bedst husker serien for, er de mange små (men vigtige) bi-historier, hvor alskens både triste og smukke skæbner kommer ind og ud af County General Hospitals skadestue og påvirker personalet både professionelt og personligt. Og så husker jeg naturligvis seriens on-going flirt mellem Carter og Abby. Jeg var jo teenager dengang, så deres forhold brændte sig fast.

Som i enhver god amerikansk serie er der en god del moral i serien, hvilket de fysiske rammer (en skadestue) naturligvis understreger, da man i denne sammenhæng kan vise, hvad konsekvenserne af eksempelvis spirituskørsel eller bandeaktivitet kan blive. Men jeg synes dog, at serien balancerede denne implicitte moraliseren meget godt ved også at vise, at mennesker jo bare er mennesker. Selv seriens ‘helte’ har jo deres små særheder eller ‘fejl’ om man vil – og det er ok. De finder deres plads alligevel.

Se den klassiske intro-sekvens til Skadestuen her:

Udover seriens faste karakterer, hvor en del af skuespillerne (selvfølgelig udpræget George Clooney) efterfølgende gik hen og blev etablerede navne inden for både film og tv, bød Skadestuen desuden på en lang række gæsteoptrædener fra store stjerner, der var med til at tilføje kvalitet til serien, men også fungerede som en slags bevis på, at Skadestuen faktisk var en ganske stærk produktion. Af disse guest stars kan nævnes: Alan Alda (fra klassikeren M*A*S*H), Ray Liotta (aktuel i Shades of Blue), Ewan McGregor, Danny Glover og Susan Sarandon.

(Foto: ER/John Wells Productions)

Der findes 15 sæsoner og hele 331 episoder af Skadestuen, så os der er fans af serien kan ikke klage over, at der ikke er nok at gå i gang med. Serien har haft sin tid på den måde, at der nok ikke er behov for flere afsnit. Når dette er sagt, er jeg dog af den mening, at de sæsoner af serien, der faktisk findes, stadig er aktuelle og værd at se. Skadestuen behandler temaer som etik, kærlighed og basal menneskelighed – emner der er universelle og derfor aldrig går af mode.

I vores partnershop kan du lige nu købe Skadestuen DVD-Boks til 269,95

Læs også: The Affair er snart tilbage med ny sæson

Læs også: Vind medlemskab af serieklubben og få 10% rabat på rejsen til USA

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *