Min top fem: Skurke i TV

Jeg er ærligt talt en sucker for skurke – dem, der er onde hele vejen igennem, dem der bliver gode til sidst, dem der starter gode, men slutter som skurke – de er alle sammen min guilty pleasure, og jeg kan ikke lade være med holde en lille smule med dem.

Og hvis du er lidt ligesom mig, så har du også en liste over dine top 5 skurke – hvis ikke, så kan du i hvert fald følge med her!

(Der kan forekomme spoilers)

(Foto: Parks and Recreation/NBC)

Jeremy Jamm (Parks and Recreation)

Vi starter lidt let ud, med en møg-hamrende irriterende karakter i et ellers hammer godt program. Jeremy Jamm (Jon Glaser), tandlægen der endte i byrådet, er den perfekte skurk til den gode og dejlige Leslie Knope. Han gør sit bedste for at stå i vejen for hende (blandt andet ved at drikke sig fuld og smide stinkbomber til hendes bryllup), og han er en konsistent plage. Selvom han måske viser, at han godt kan ændre sig lidt gennem serien, må jeg sige, at man aldrig skal stole på en, der har givet sig selv et slogan.

Alle sæsoner findes på Viaplay.

(Foto: Jessica Jones/Netflix)

Killgrave (Jessica Jones)

En skurk, der har hold i virkeligheden. Killgrave (David Tennant) repræsenterer en type mand, der har magt og udnytter den på det groveste – seksuelle overgreb, manipulation af kvinder og meget mere, der kan trække tråde til den virkelige verden. Killgrave bruger manipulation og andre tricks til at kontrollere folk omkring sig, og han havde Jessica Jones under sin kontrol og misbrugte hende, indtil hun kunne slippe fri fra ham – han er en skurk, der er usandsynligt karismatisk og selvom han er galant, så er der hele tiden en underliggende dyster tone ved ham, der gør ham til en forfærdelig (god) skurk.

Alle sæsoner findes på Netflix.

(Foto: Big Little Lies/HBO)

Perry Wright (Big Little Lies)

Føj for satan, en fyr. Udadtil ligner Perry (Alexander Skarsgård) en elskværdig ægtemand og en god far, på trods af sine rejser. Men på indersiden manipulerer han hans familie ved at kombinere lyst og manipulation, og han er en skurk, der lader os se, at det ikke altid er det, skurke gør i øjeblikket, der gør dem til skurke, men nærmere de langsigtede effekter af deres forbrydelser. Han viser, at en skurk ikke altid er en tydelig skurk, men noget der ligger under overfladen – og alt han gør, er for egen vindings skyld.

Alle afsnit findes på HBO Nordic.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

Joffrey Lannister (Game of Thrones)

Ja, jeg ved det – alle ved, at Joffrey (Jack Gleeson) er det menneskelige svar på PMS, og han er en forkælet møgunge, MEN han skal altså nævnes. Joffrey er en ”boy-king”, der nyder den magt, en titel giver ham – han kapper hovederne af andre karakterer til højre og venstre, slår på kvinder, skider højt og helligt på sin familie (minus moderen) og er generelt hvad der svarer til forstoppelse.

Han er en forfærdelig karakter, og man elsker at hade ham – hans pubertære angst og hans magt-hunger er så sindssyg, at det hele virker så surrealistisk, at man nærmest ikke kan forstå det – og helt ærligt, Ramsay Bolton er jo ingenting i forhold til Joffrey.

Joffrey er en skurk, man elsker at hade og hvis man skal være ærlig, så heppede man mens han blev kvalt.

Sæson 1-7 kan findes på HBO Nordic.

(Foto: Pretty Little Liars/ABC)

A (Pretty Little Liars)

Åh, ja, de sms’er. En skurk er normalt en, der viser sin ondskab frem, men “A” er gemt i skyggerne med en mobiltelefon, så hun/han (hvem ved det helt ærligt?) kan rode i liv, død og kærlighed.

”A” gør alt, fra at køre en af pigerne over, til at dræbe en andens mor, smide en anden af pigerne i en kiste med en død mand, til at… Ja, du forstår nok hvor jeg vil hen med det – hele 7 sæsoner af frem og tilbage, drab, uskyld, nye kompagnoner og forsøg på at finde identiteten på ”A”. Og hvis der rent faktisk er en skurk, der kan lave ravage, så er det altså ”A”.

”A” viser os, at man ikke behøver et ansigt eller en person bag, men nærmere at en enkelt dråbe kan skabe mange ringe i vandet!

Alle sæsoner kan findes på Netflix.

Andre skurke, der er værd at nævne!

Gus Fring, Breaking Bad, Better Call Saul (Netflix)
Cersei Lannister, Game of Thrones (HBO Nordic)
The Yellow King, True Detective (HBO Nordic)
James Moriarty, Sherlock (Netflix)

Læs også: Min top 5: Bedste komedieserier

Læs også: Min top 5: Sexede bad boys, der bare gerne vil elskes

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *