Netflix-undersøgelse: De rigtige serie-vaner forbedrer dit sex- og kærlighedsliv

netflix-lovesurvey3
Du er hvad du ser.

Er du på Tinder eller noget helt fjerde, så har du måske allerede tilføjet dine yndlingsserier til din profil. Hvis ikke, så kan du nå det endnu ligesom 58% andre singler online.

Netflix har foretaget en undersøgelse af ca. tusind registrerede Netlflix-brugere for at vise hvor meget vores serievaner har indflydelse på romantikken. Flere end halvdelen, altså 58%, har tilkendegivet deres serievaner på et online-dating site for at finde en passende partner. Hos 63% er serier ice-breaker nummer ét på allerførste date.

Det kan lyde som hyggelig snik-snak at sludre om serier på en date, men det er faktisk seriøs seriøsitet og alvorlig alvor. For det er slet ikke ligegyldigt hvad du ser. Hver fjerde tager seriebrillerne på for at vurdere en potentiel partner som enten mere eller mindre attraktiv afhængig af hvad denne potentielle partner nu ser! – heraf fænomenet ”show-goggles”. Faktisk falder mere end en tredjedel af mændene for en kvinde med samme seriesmag som dem selv! Se, det betyder at hvis din date har taget show-gogglerne på, og du for at bryde isen siger at du elsker Gilmore Girls, kan daten være slut inden den sweaterklædte hipstertjener har serveret jeres latté.

netflix-lovesurvey1

For en fjerdedel er det vigtigt at en kommende partner er seriekompatibel, hvilket stemmer overens med at hele 72% fra faste parhold helst vil bruge deres date night på at se serier sammen. Over halvdelen mener faktisk at det netop er hér de rigtig hygger sig. Netflix and chill er faktisk et virkeligt udtryk der betyder at man hygger sig godt og grundigt på sofaen med Netflix i baggrunden, men det behøver ikke at være med en fast partner.

Hvis man er seriekompatibel med sin kommende partner, har man et langt og lykkeligt serieliv i vente. Viser man sin kærlighed ved at dele Netflixkontoen, er det for halvdelen et tegn på at forholdet er gået ind i den afgørende fase. Hvis det er for stort et skridt at tage, kan man også ligesom de 17% vente med at dele Netflix-kontoen indtil man er forlovet og først dér er klar til at tage det store skridt.

netflix-lovesurvey2
Kilde: De fine grafer er lånt fra Netflix

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *