5 lydbogsanbefalinger til en bilferie med børn på bagsædet

AfVi Elsker Serier
13. juli 2023
Lydbøger til en ferie med børn på bagsædet
Lydbøger til en ferie med børn på bagsædet / Foto: Mofibo
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/mofibo_logo_rgb_black_0.png
Når behovet for underholdning melder sig for børnene på bagsædet i bilen, kan en god lydbog sørge for både fordybelse og et godt grin.

Mofibo

Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.

Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag – ligegyldigt om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.

Gå på opdagelse i Mofibos katalog her.

For mange er sommerferien lig med en bilferie i Europa eller rundt i Danmark. Og selvom bilferier er både hyggelige og mindeværdige, kan vi alle få brug for noget at underholde os med, imens vi kører ud på eventyr.

Køretiden kan specielt være lang for de mindste i familien, men i stedet for at ty til iPad’en kan det anbefales at få børnene til at starte på en god lydbog. I lydbøgernes univers kan børn – og voksne - forsvinde ind i en verden af viden, hvad enten det er i form af fakta eller fiktion. Lydbøger kan nydes af barnet alene, eller gøres til en fælles lytteoplevelse for hele familien i bilen.

Vi har samlet fem forskellige lydbøger fra Mofibo til en hyggelig bilferie med børn. Lige nu kan du få 50% på den første måned ved oprettelse af et abonnement hos Mofibo her.

Ronja Røverdatter

Af Astrid Lindgren (oplæst af Ellen Hillingsø)

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/ronja.jpg
'Ronja Røverdatter'
Foto: Mofibo

Går bilturen til vores naboland, Sverige, er det oplagt at give en af Astrid Lindgrens hjertevarme børnebøger et lyt. Den ikoniske forfatter er kendt for at skabe fantastiske karakterer og verdener, som man kan drømme sig væk i – hvad enten det er i de sjove historier for de mindste om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg, eller de mere eventyrlige fortællinger til de større børn som Mio min Mio, Brødrene Løvehjerte eller Ronja Røverdatter. Sidstnævnte fortæller historien om røverbørnene Ronja og Birk, deres frie liv i de vilde, svenske skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem to røverslægter.

Find Ronja Røverdatter hos Mofibo her.

Sallys fars fede ferie

Af Thorbjørn Christoffersen og Thomas Brunstrøm (oplæst af Anette Støvelbæk)

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/sallys-far.jpg
'Sallys fars fede ferie'
Foto: Mofibo

Når stemningen midt på den tyske autobahn er ekstra presset, kan det anbefales at få et godt fællesgrin i bilen. Løsningen kunne være at smide Thorbjørn Christoffersens og Thomas Brunstrøms Sallys far-bøger i ørerne eller på højtaleren. Bøgerne handler om pigen Sally, hendes lillebror Eddie og deres pinlige, politisk ukorrekte, men også rigtig sjove, far. Der er et væld af historier at vælge imellem, og fælles for dem alle er, at de er fortalt i en let og underholdende tone, hvor det ikke kun vil være børnene, der trækker på smilebåndet, men hele familien.

Foruden Sallys fars fede ferie findes der 13 andre bøger i fortællingen om Sallys far. Find bogen hos Mofibo her.

Harry Potter og De Vises Sten

Af J.K. Rowling (oplæst af Jesper Christensen)

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/harryp.jpg
'Harry Potter og De Vises Sten'
Foto: Mofibo

Der har alle dage været noget eventyrligt ved at rejse, og ferietid kan være den bedste tid at fordybe sig i en god fortælling langt fra virkelighedens verden. Er man til fantasy, må man derfor ikke snyde sig selv – eller sine børn – for J.K. Rowlings spændende og fascinerende fortælling om den forældreløse dreng, Harry Potter. Harry viser sig at være troldmand og begynder på Hogwarts-skolen for heksekunster og troldmandsskab. På skolen starter et eventyrligt liv, hvor han lærer et hav af magiske tricks og får både bedste venner og dødsensfarlige fjender.

Harry Potter og De Vises Sten er første bind ud af syv om Harry Potter. Find bogen hos Mofibo her.

Valkyriens vinger

Af Karsten Mungo Madsen (oplæst af Nicolaj Kopernikus)

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/original_0.jpg
'Valkyriens vinger'
Foto: Mofibo

Imens man sidder på bagsædet og drømmer om dyk i poolen og is i lange baner, vil de fleste børn med garanti kunne hygge sig med den spændende Mofibo Original, Valkyriens vinger. Bogen er en humoristisk fantasyserie med trolde, kæmper, valkyrier og andre væsner og handler om venskabet mellem den 12-årige dreng Ask og valkyriepigen Siv. Ask og Siv tilhører forskellige verdener og har vidt forskellige liv, men alligevel krydses deres veje gang på gang på forunderlig vis.

Valkyriens vinger er tredje bind i historien om Det blå bjerg. De to første bind er også tilgængelige hos Mofibo. Find bogen hos Mofibo her.

Sigurd fortæller Danmarkshistorie

Af Sigurd Barrett

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-10/sigurd.jpg
'Sigurd fortæller Danmarkshistorie'
Foto: Mofibo

Hvis bilferien skal tilbringes i Danmark med lokal sightseeing og ny viden om den danske kulturarv, kan både børn og vokse lære noget af Sigurd Barrett! Barrett har lavet en række bøger, hvor han fortæller om alt mellem himmel og jord - fra dyr og planter til nordiske guder. I bogen om Danmarkshistorien bliver vi taget med helt tilbage til istiden, hvor vi møder neandertalerne; de første mennesker der menes at have betrådt dansk jord. Og derfra går det over stok og sten i følgeskab med vikinger, konger, dronninger, landsforrædere og helte, indtil vi stopper i en nær fremtid.

Find Sigurd fortæller Danmarkshistorie hos Mofibo her.

Del artikel