BritBox er gaven til dig, der elsker britiske serier

AfVi Elsker Serier
7. november 2023
'Stonehouse'
'Stonehouse' / Foto: BritBox
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-11-09/1280px-britbox_logo.svg_.png
Streamingtjenesten dedikeret til britiske serier bugner af kvalitet i alle genrer. Vi har kigget nærmere på krimierne, der spænder lige fra komedie over cozy-crime til hårdkogte politibetjente.

Få lande er i stand til at lave så mange kvalitetsserier, som England. Indenfor krimigenren især, er de i absolut særklasse, men også når det kommer til periode- og kostumedramaer og underskønne komedier, er der ingen som briterne.

Derfor er BritBox den perfekte streamingtjeneste for alle anglofile. Det er cremen af cremen, når det kommer til underholdning fra øerne ude i den engelske kanal.

Klassiske komedieserier som Sorte snog og Javel, hr. minister er lårklaskende guldklumper, man aldrig kan få nok af. Ligeså med de underskønne cozy-crime serier som Heartbeat eller Agatha Christies dygtige detektiver Miss Marple og Hercule Poirot.

Også nye titler som Redemption og Payback er at finde på BritBox samt den nervepirrende London Kills, hvor de to første sæsoner allerede ligger klar og den tredje kommer næste år.

Med så meget godt, har vi udvalgt fem klasseserier, som bør være de første man går i gang med, når starter sit BritBox-abonnement.

BritBox -  FÅ 50 % RABAT i 3 MÅNEDER

BritBox er streamingtjensten med det bedste udvalg af britiske serier og underholdningsprogrammer. Du finder et stort udvalg af krimi, drama, komedier og dokumentarer fra BBC og ITV.

BritBox til kun 39 kr. per måned i 3 måneder

Tilbuddet slutter 3. december 2023. Månedligt abonnement fornyes til normal pris på 79 kr./måned, medmindre det opsiges. Kun nye og kvalificerede tilbagevendende kunder. Vilkår på Britbox.com.

Irvine Welshs Crime

'Irvine Welchs Crime'
'Irvine Welsh Crime'
Foto: BritBox

Den skotske forfatter Irvine Welsh debuterede med romanen Trainspotting i 1993, og siden da har han med sin unikke stil, hvor grum realisme kombineres med kulsort humor, skildret de dunkle sider af livet.

Med Crime, er der tale om den første serieversion af en af forfatterens værker. Welsh er selv med som manuskriptforfatter, hvor vi følger politimanden Ray Lennox (Dougray Scott).

Hvis du foretrækker dine politiserier skal være til den hårdkogte side, er Crime en uundgåelig en af slagsen. Første sæson omhandler en kidnapning af en ung skolepige og hvordan Lennox forsøger at holde sig fri fra sit tidligere omfattende alkohol- og narkotikamisbrug. Det er ren brit-noir, når det er bedst, hvor forbryderisk afskum lurer omkring hvert et hjørne af Edinburghs gader. I sæson to bliver Lennox og resten af indbyggerne i den skotske by terroriseret af en vanvittig seriemorder, der ser ud til at elske også at drive kispus med politiet og i særdeleshed Ray Lennox.

Du får 7 dages gratis prøveperiode. Herefter starter automatisk et abonnement til DKK 79 pr måned eller 599 pr. år, medmindre abonnementet opsiges. Se vilkår på BritBox.com.

Broadchurch

'Broadchurch'
'Broadchurch'
Foto: BritBox

Hvis der var én britisk krimiserie, der overskyggede alle de andre i 2010'erne, var det Broadchurch. Lidt firkantet sagt var det deres svar på den danske Forbrydelsen, bare med den ekstra finesse, som kun briterne kan gøre det.

Omdrejningspunktet og drivkraften for al handling igennem de tre sæsoner er mordet på den 11-årige dreng Danny Latimer. Første sæson handler primært om opklaringen, hvor vi følger de to efterforskere Alec Hardy (David Tennant) og Ellie Miller (Olivia Colman) samt hvordan Dannys familie med moren Beth (Jodie Whittaker) i spidsen håndterer tabet.

De to efterfølgende sæsoner inkluderer både nye sager, samtidig med at begivenhederne fra første sæson stadig påvirker menneskerne i byen. Der er en intens serie, både når det kommer til krimidelen, men også følelsesmæssigt, hvor karaktererne bliver trukket igennem skærsilden flere gange.

Du får 7 dages gratis prøveperiode. Herefter starter automatisk et abonnement til DKK 79 pr måned eller 599 pr. år, medmindre abonnementet opsiges. Se vilkår på BritBox.com.

The Cleaner

'The Cleaner'
'The Cleaner'
Foto: BritBox

Bare fordi udgangspunktet er kriminalsager, behøves udtrykket ikke at være drama. Det findes der næppe et bedre eksempel på end den vidunderlige komedieserie The Cleaner.

Greg Davies – som fans af den originale engelske version af Stormester vil genkende som den navnkundige Taskmaster i programmet – spiller Paul ’Wicky’ Wickstead, der arbejder som rengøringsmand. Dog med den lille krølle, at det er gerningssteder, han skal gøre rent.

I hvert afsnit møder han den ene excentriske person efter den anden, inklusiv en morderisk husmor spillet af altid skønne Helena Bonham Carter. Med 12 gakkede afsnit fordelt på to sæsoner plus et juleafsnit er serien et kærkomment afbræk fra alvorstunge krimiserier og et perfekt udstillingsvindue for britisk humor, når det er bedst.

Du får 7 dages gratis prøveperiode. Herefter starter automatisk et abonnement til DKK 79 pr måned eller 599 pr. år, medmindre abonnementet opsiges. Se vilkår på BritBox.com.

The Confessions of Frannie Langton

the confessions of frannie langton
'The Confessions of Frannie Langton'
Foto: BritBox

Vi bliver i de alternative former for krimiserie. Når de fleste forestiller sig kostumedramaer er det måske nærmere Pride and Prejudice – hvor man selvfølgelig kan se serieversionen med Colin Firth hos BritBox – snarere end blodige mordmysterier.

Men det er netop, hvad man får med The Confessions of Frannie Langton, hvor den titulære stuepige og tidligere slave Frannie (Karla-Simone Spence) bliver anklaget for mordet på sine arbejdsgivere.

Om hun er morderen, er seriens helt store spørgsmål, hvor også hendes affære med chefen Marguerite Benham (Sophie Cookson) tilføjer historien en rørende og tragisk kærlighedshistorie. For vi ved, at Marguerite dør, men hvem morderen er, finder vi først ud af til allersidst.

Du får 7 dages gratis prøveperiode. Herefter starter automatisk et abonnement til DKK 79 pr måned eller 599 pr. år, medmindre abonnementet opsiges. Se vilkår på BritBox.com.

Stonehouse

'Stonehouse'
'Stonehouse'
Foto: Britbox

Er du også lidt træt af slibrige true crime-serier, hvor man ender med at sidde med en dårlig smag i munden? Så er det igen her, at briterne gør det en tand mere elegant end de fleste andre.

Stonehouse tager udgangspunkt i den virkelige historie om politikeren John Stonehouse (Matthew Macfadyen), der lod, som om han druknede for at undgå, at hans rygte blev tilsværtet som følge af skandaler.

Matthew Macfadyen, der har imponeret alt og alle de senere år med sin præstation i Succession, er formidabel som den ærekære politiker. Tonen er meget lig den, man finder i den sjælsbeslægtede A Very English Scandal, hvor Hugh Grant er lusket perfektion i fiktionaliseringen af Jeremy Thorpe-skandalen.

Briterne er bare bedre til krimi, true crime, komedie og alle de andre genrer, og der er BritBox perfekt til de anglofile, der ikke kan få nok af historier fra det skønne land.

Du får 7 dages gratis prøveperiode. Herefter starter automatisk et abonnement til DKK 79 pr måned eller 599 pr. år, medmindre abonnementet opsiges. Se vilkår på BritBox.com.

Del artikel

Læs mere omAnnonceBritbox