Annonce
TV | Nyheder

Amalie forklarer: Derfor gik hun og Otto imod eksperternes anbefalinger i 'Gift ved første blik'

AfBenedikte Brix
9. september 2025
Det er tydeligt til Otto og Amalies parterapi, at de allerede er glade for hinanden
Det er tydeligt til Otto og Amalies parterapi, at de allerede er glade for hinanden / Foto: DR
Annonce

Del artikel

Amalie Klæstrup tøvede ikke med at invitere Otto Olrik ud, selv om eksperterne i 'Gift ved første blik' frarådede det.

Først blev de gift. Så var de på date. Og så er der altså indlagt en hviledag, hvor deltagerne i 'Gift ved første blik' kan tage et pusterum og få en pause fra hinanden, inden første omgang parterapi.

Men selv om eksperterne anbefaler parrene at overholde hviledagen, så lod Amalie Klæstrup råd være råd og kontaktede sin nyslåede ægtemand, Otto Olrik, for at mødes uden kamera.

I et interview til Se & Hør forklarer hun, hvorfor hun uden tøven brød med programmets rammer.

– Jeg havde lyst til at se Otto, hvor vi bare kunne være mig og ham uden vores kameramand, og hvor vi bare kunne gøre, hvad vi ville. Det gik nemlig op for mig, da vi kom hjem fra daten på cocktailbaren, at vi slet ikke havde været alene sammen, andet end de få minutter til brylluppet, hvor vi kyssede – og der var vi så ikke engang alene, ved jeg nu.

Amalie fortryder ikke, at hun gik imod eksperternes anbefalinger om at tage en dag væk fra hinanden.

Annonce

– For mit vedkommende var det nyt og grænseoverskridende at blive filmet på første date med den her mand, jeg lige havde mødt, så det var for at få lov til at få Otto for mig selv, uden nogen kiggede med.

– Tanken om at skulle vente med at ses til terapi, hvor der også er andre til stede – og så til bryllupsrejsen, hvor der også er en videojournalist med – gjorde, at jeg havde brug for at se ham alene. Også fordi vi begge havde ret svært ved at kysse, når der stod en med et kamera rettet mod os.

Otto Olrik og Amalie Klæstrup bliver blandt andet matchet i 'Gift ved første blik', fordi de begge drømmer om en partner med selvironi
Otto Olrik og Amalie Klæstrup bliver blandt andet matchet i 'Gift ved første blik', fordi de begge drømmer om en partner med selvironi
Foto: DR

Da parret mødtes alene på hviledagen, fik de kysset en hel del – og de valgte da også selv at optage det.

Annonce

– Vi vil ikke snyde seerne for et kys, forklarer hun.

Der var dog lidt nervøsitet forbundet med at skulle kysse igen – fordi det nu var i ædru tilstand.

– Vi har jo kysset før, men det er ligesom at have kysset i byen – det er totalt barnligt, men når man så skal på date ved højlys dag og ikke længere er beruset, så er det meget mere sårbart og intimt, så vi blev begge generte.

Det er også grunden til, at parret ikke får kysset på cocktaildaten dagen efter brylluppet, hvor kameramanden er med.

– Vi var også henne at få en durum og gå en tur på Assistens Kirkegård, men det er ikke kommet med. Vi pjatter og flirter, men ingen af os tør give et kys.

Annonce

På "hviledagen" bliver Amalie bekræftet i, at hun og Otto har god kemi, fordi de bare er de to sammen.

– Han er enormt sjov og omsorgsfuld og interesseret i mig. Han får mig til at føle mig tryg og set. Vi har en god jargon, og jeg har bare lyst til at blive i den boble, vi er ved at bygge op. Han er enormt godt selskab.

Denne artikel blev første gang bragt hos Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omKærlighedDRTV

Andre TV | Nyheder

Annonce