
Pelle Hvenegaard tilbage med nyt tv-program

For et halvt år siden var der lavvande i pengekassen hos Pelle Hvenegaard. Nu er tv-værten så klar med et nyt tv-program, der måske kan hive lidt skejser hjem.
Det afslører han torsdag til pressedag hos Pluto TV.
Det er 'Den gode gerning', som har været populært på sociale medier, som fra i dag, 11. september, kommer ud at leve på Pluto TV.
Pelle har selv været typen, der har sat en vred seddel i en andens bilrude, men det ændrer jo ikke verden, forklarer han om sin inspiration.
– Når man oplever noget i verden, som mangler, så kan man blive ham den sure, der skriver sedler, eller man kan prøve at gøre noget ved det.
Derfor kom han og René Gundesbøll for to år siden på konceptet 'Den gode gerning'.
I programmet kommer seerne med bag kulisserne i serien, der har hittet på blandt andet Instagram.
Her bliver der filmet i smug, som en slags skjult kamera, om nogen vil hjælpe en person i nød – i en situation sat op til lejligheden af Pelle Hvenegaard og René Gundesbøl.

Det kan også blot være at rejse en væltet cykel, idet man passerer den på gaden.
Gør man en god gerning, mens makkerparret kigger, kommer de løbende med en buket blomster og et diplom med et tak for at gøre en god gerning.
Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


















