Annonce |
ANNONCEDerfor skal du se den nye danske krimiserie ’Legenden’


Danmark har en lang og stolt tradition for at lave kvalitetskrimiserier. ’Rejseholdet’, ’Forbrydelsen’ og ’Broen’ har været bannerførerne for grum nordic noir, som har vundet anerkendelse verden over.
I de senere år, er det i høj grad Netflix, der har båret krimifanen videre med blandt andet ’Kastanjemanden’, ’Sygeplejersken’ og senest ’Reservatet’, som alle har været must see-serier, du skulle se for at kunne være med i samtalerne om frokostbordet eller ved kaffemaskinen.
Nyeste skud på krimistammen hedder ’Legenden’ og den bliver mindst lige så spændende, som de førnævnte.
Netflixserien handler om politiaspiranten Tea (Clara Desseau), der bliver hvervet til at gå undercover af efterforskeren Folke (Nicolas Bro). Missionen går ud på, at hun skal blive venner med narkosmugleren Mirans (Afshin Firouzi) kone Ashley (Maria Cordsen), og målet er, at Tea derved kan skaffe beviser, som kan fælde Miran og optrevle hans kriminelle imperium.
En barsk og rå fortælling, hvor man til det allersidste er usikker på, hvordan det hele skal ende. Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen d. 27. oktober, har vi fundet frem til fem fængslende grunde til, hvorfor du skal se den spændende danske Netflix-krimiserie.

1. Med livet som indsats
Fordi Tea gik på politiskole, er hun ikke et kendt ansigt i hverken politikredse eller blandt de kriminelle. Det sikrer, at chancen for at nogen genkender hende og stikker hende til Miran, er yderst minimal. Men faren for, at nogen alligevel regner ud, hvem hun i virkeligheden er, er konstant til stede og gør hvert øjeblik i ’Legenden’ herligt nervepirrende.
Flere gange i løbet af de seks afsnit, er det lige før hun bliver afsløret. Hvis ikke det var fordi Tea igennem hele sit liv har skulle være en kamæleon for at overleve sin hårde barndom, ville maskeraden kollapse fatalt.
Med døden lurende over sin skulder konstant, viser PET-agenten en snarrådighed og vilje til at finde en vej, der rivaliserer selv Sarah Lund fra ’Forbrydelsen’.
2. Politiets bedste løgner
For at gå undercover, har Folke og PET skabt en falsk identitet til Tea – en legende. Undercoveridentiteten er juveleren Sara, der netop er kommet hjem fra en årrække i Dubai og derfor tilpas ukendt til, at hun både kan fremstå ærlig og suspekt på samme tid.
Dobbeltspillet betyder, at der hele tiden er variationer i, hvordan Tea agerer. Er hun sig selv, er hun kort og spændt som en fjeder hele tiden. Er hun derimod Sara, er hun glat og behagelig som fløj med præcis den rette aura af uopnåelig sej – lige den slags person, som Ashley higer efter at have i sit liv.
3. Den farlige vej i livet
I sin ungdom, var Tea selv kæreste med en narkohandler og kender dermed alt til parlivet med en mand i den kriminelle løbebane.
Ved at se Ashley og hendes liv, får Tea et blik ind i, hvordan det kunne være endt, hvis hun var blevet sammen med forbryder-ex’en. Et liv med vold, trusler og frygten for at ens barn bliver fjernet, eller at stjernepsykopaten beslutter sig for, at nu har du pisset ham af én gang for meget, er den brutale hverdag for Ashley.
Dilemmaet for Tea er derfor at holde sin medfølelse for Ashley i tjek, så hun kan indsamle beviser mod Miran. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, når du stirrer ind i det, der kunne have været dit liv.
4. Dødbringende venskab
Tør du betro din bedste ven med dit liv?
For det er den slags tillid, som Tea skal indgyde hos Ashley på virkelig kort tid. De skal være hinandens ride or die, klar til at gøre halv- eller helulovlige ting for den anden, hvis det er dét, der skal til.
At komme tæt på Ashley er den nemme del. Værre bliver det at få Mirans tillid. Han er så paranoid, at han ser fjender over det hele. Og der er intet farligere end en narkosmugler, som føler alle er ude efter ham.
5. Fremtidens stjerner
Til at fremvise det intense drama, har skaberne fundet tre af dansk film og seriers mest lysende stjerner.
Først og fremmest, er der Clara Desseau som Tea. Skuespilleren bragede igennem i serieskaber (og storebror) Adam Augusts fængslende DR-serie, misbrugskærlighedsdramaet ’Lover’ og som i ’Legenden’ er en formidabel hovedrolle.
Overfor hende finder vi endnu et stjernefrø i form af Maria Cordsen, der med sin rørende præstation i ’Fredløs’, borede sig direkte ind i hjertekulen hos publikum, nøjagtig som hun gør i ’Legenden’.
Som den modbydelige skurk Miran, er Afshin Firouzi – der pudsigt nok har spillet overfor både Dessau og Cordsen i de førnævnte serier – ubehageligt god. Vi har ikke set skuespilleren i en så skræmmende rolle før, og han formår at tilføje fine nuancer til Miran, så figuren ikke bare ender som en karikeret bad guy.
Om Legenden
’Legenden’ handler om den nye PET-agent Tea, der skal gå undercover for at infiltrere en kriminel organisation, som myndighederne ikke har kunnet få ned med nakken. Udstyret med en spritny identitet, skal Tea forsøge at blive venner med bagmandens kæreste Ashley og derved finde afgørende beviser. Men i takt med, at Tea kommer tættere på Ashley og ser, hvor grum hendes hverdag er under Mirans brutale kontrol, begynder tvivlen at sætte ind på, hvor hendes loyalitet ligger.






