Annonce
TV | Nyheder

De blev begge skilt - men fandt alligevel kærligheden: "Vi er det bedste match"

AfTanja Larsen
15. oktober 2025
Dorthe Brown og Mette Overmark
Selvom kærligheden udeblev, har ‘Gift ved første blik’-deltagerne, Dorthe Brown og Mette Overmark, fundet glæde i hinandens selskab. / Foto: Dan Mariegaard
Annonce

Del artikel

De blev ikke matchet, men Dorthe og Mette fandt alligevel hinanden i 'Gift ved første blik' og er nu nære veninder.

Selvom kærligheden udeblev for Dorthe Brown og Mette Overmark i 'Gift ved første blik', gik de to kvinder alligevel ikke tomhændede fra programmet.

For udover deres erfaringer med kærligheden har de nemlig fundet hinanden som hjerteveninder, efter de mødtes under parrenes getaway.

Det fortalte de, da de for nylig deltog i Otto og Amalies kærlighedsfest på natklubben SØ ved Søpavillonen i København.

– Det her er det bedste match! erklærede Mette om hende selv og Dorthe, som i programmet blev gift og siden skilt fra Lasse.

Siden deres første møde har de to kvinder haft stor glæde af at kunne tale åbent om deres oplevelser fra optagelserne.

– Jeg er virkelig taknemmelig for at have fået Mette ind i mit liv. Det er en dejlig sidegevinst, siger Dorthe.

Mette og Thomas er afklarede

Siden optagelserne til 'Gift ved første blik' har Mette og Thomas Clausen gået og summet over deres relation, men nu har de truffet en endelig beslutning.

Annonce

– Vi er afklaret med, at vi ikke er kærester, fortalte Mette til SE og HØR.

Mette Overmark og Thomas Clausen
Mette Overmark og Thomas Clausen er nu afklaret med, at de ikke er kærester, fortæller Mette Overmark.
Foto: Dan Mariegaard

Eksparret er heldigvis på god fod med hinanden.

– Vi er et godt sted, og vi er gode venner og ønsker hinanden det bedste. Nu er vi dér, hvor vi er afklarede.

– Vi har snakket meget, også med Trine (psykologen fra ’Gift ved første blik’, red.), og jeg har det godt. Selvfølgelig er det ærgerligt, at det ikke lykkedes, men sådan er det bare, tilføjer hun.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omKærlighedDR1DRTV

Andre TV | Nyheder

Annonce