
Ghita Nørby afslører: Vil optage ny 'Det sidste ord'

Har du taget dig selv i at tænke "gad vide, om han/hun er med i 'Det sidste ord'?" I så fald har det indtil videre været noget nær umuligt at få snuset til frem til, før en kendt dansker dør, og TV 2 selv offentliggør programmet.
Nu har en kendt dansker så alligevel valgt at råbe højt om sin medvirken. Selveste Ghita Nørby har nemlig været en tur i det mørke lokale med Mikael Bertelsen.
Det afslører hun i seneste afsnit af Podimo-podcasten 'En anden tid', som hun i øjeblikket er gæstevært på, da Hella Joof er sygemeldt.
Her bliver hun af Abdel Aziz Mahmoud spurgt, om Mikael Bertelsen har ringet.
– Ja ja, det har jeg lavet for længe siden, fortæller hun.
Faktisk afslørede Ghita Nørby allerede tilbage i 2022, at hun er med i det populære program.
Til gengæld er det ved at være så lang tid siden, at programmet er optaget, at hun har set sig nødtaget til at tage fat i Mikael Bertelsen igen.
– Jeg har faktisk snakket med ham og sagt "det er så længe siden, skulle vi lave et nyt?". Men det synes han ikke. Så ja, jeg har lavet det.

Nu ligger optagelsen i kælderen, som hun siger, og venter på, at hun ikke længere er blandt os.
Hvornår Mikael Bertelsen og hun helt præcist har optaget programmet, afslører hun ikke.
Ghita Nørby er fyldt beskedne 90 år.
Og det er jo ingen alder, når man holder sig, som hun gør.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


















