Annonce
Bøger | Nyheder

Maren Uthaug: "Min hjerne sprang i luften på hver anden side af denne bog"

Af: Louise Kidde Sauntved
5. januar 2026
Maren Uthaug
Maren Uthaug / Foto: Jørn H. Moen
Annonce

Del artikel

Maren Uthaug fortæller om fire bøger, der har betydet noget særligt for hende.

Der findes bøger, man bærer med sig hele livet, og andre, der bare ryger med i kufferten.

Her fortæller Maren Uthaug om fire bøger, der har betydet noget særligt for hende.

Maren Uthaug

Forfatter og tegner.

Hun er kendt for bøgerne 'En lykkelig slutning', '88 procent' og '11 procent' samt hendes humoristiske tegninger.

Aktuel med bogen 'Sådan overlever du at have en teenager – 100 gode tricks. I krig og kærlighed gælder alle kneb'. Er udkommet på Gyldendal.

Hvilken bog har betydet noget særligt for dig?

Primo Levi: 'Hvis dette er et menneske', 1956
Primo Levi: 'Hvis dette er et menneske', 1956
Foto: Rosinante

Det har 'Hvis dette er et menneske' af Primo Levi. Den er en refleksion over hans tid i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Hvor han både undersøger, hvornår offer og bøddel holder op med at være mennesker. Det er hård læsning, men den er nøgtern og vildt interessant.

Hvilken bog har du følt dig særligt spejlet af?

Augustina Bazterrica: 'Tender is the Flesh', 2020
Augustina Bazterrica: 'Tender is the Flesh', 2020
Foto: Pushkin Press

'Tender is the flesh' af Augustina Bazterrica. Den handler om, at vi har slået alle dyr ihjel på grund af en virus, så nu opdrætter vi mennesker til at spise i stedet. Min hjerne sprang i luften på hver anden side af denne bog.

Den er alt, jeg ønsker mig af litteratur. Hvorfor ingen danske forlag har oversat den til dansk, er mig en kæmpe gåde. Den er fabelagtig. Så vild og kompromisløs. Det er den seneste bog, der har rykket mig ud af min comfortzone. Det, den spejlede, var først og fremmest mit eget hykleri. Alt det, jeg accepterer, for at tilfredsstille mine egne behov.

Hvilken bog ville du tage med i ferie­kufferten?

Lars Mytting: 'Søsterklokkerne', 2019
Lars Mytting: 'Søsterklokkerne', 2019
Foto: Cicero

Lars Myttings serie om Søsterklokkerne. Jeg er lidt en sucker for norske slægtsromaner, der foregår i små bygder, hvor det er koldt, og elven fryser til, og alt hvad præsten siger er vigtigt. Og denne her trilogi har det hele. Jeg elsker karaktererne, der er myter og måske lidt magi. Og da jeg var færdig med trilogien, var jeg pludselig blevet meget klogere på både nazisme og stavkirker.

Hvad var din seneste store læseoplevelse?

Pauline Harmange: 'I Hate Men', 2022
Pauline Harmange: 'I Hate Men', 2022
Foto: Fourth Estate Ltd

Det var 'I Hate Men' af Pauline Harmange. Bogen, som den franske regering forsøgte at få stoppet inden udgivelse. Til trods for sin ikke helt så diskret mandefjendske titel har bogen en meget sober og valid pointe. Som handler om, at vi skal holde op med at pakke mænds patriarkalske shit ind i vat og pege direkte og tydeligt på det. Før vi får en fælles erkendelse af, hvad der reelt foregår, får vi det aldrig ændret. Derudover er den virkelig underholdende.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre Bøger | Nyheder

Annonce