Ny Nordic Noir-krimi på vej

Opdateret

(Foto: Sthlm Rekviem/C More)

For os, der har en hang til dystre krimier i Nordic Noir-genren, er der godt nyt. Endnu en serie slutter sig nemlig nu til C Mores imponerende bagkatalog af stærke skandinaviske krimier, der blandt andet tæller to af mine favoritter: Beck og Modus. Serien kommer til at hedde noget så eksotisk som Sthlm Rekviem og får premiere onsdag d. 3. oktober.

Om serien skriver C More følgende i pressematerialet:

“En pige bliver kidnappet på Stockholm Centralstation og findes senere dræbt og brændemærket i panden med teksten ‘uønsket’. Så er Nordic Noir-scenen ellers sat til Sthlm Rekviem, som er endnu en flot produceret svensk krimiserie, hvor hævn og overgreb er gennemgående temaer.

Sthlm Rekviem er baseret på Kristina Ohlssons succesromaner om den ensomme ulv Fredrika Bergman – og i serien kan du også opleve Jonas Karlsson (Beck m. fl.) i rollen som kommissær Alex Recht og Alexej Manvelov (Okkupert m fl.), der spiller den utilregnelige kollega Peder Rydh.

Fredrik Bergman og hendes kollegaer opklarer fem forskellige sager i løbet af 10 episoder. De to første afsnit af Sthlm Rekviem har premiere på C More onsdag den 3. oktober. Herefter er der nye afsnit hver onsdag.”

(Foto: Sthlm Rekviem/C More)

Som ovenstående billede afslører, er der også et dans islæt i Sthlm Rekviem, der byder på et glædeligt gensyn med Mikael Birkkjær, som blandt andet havde en hovedrolle i Forbrydelsen II. Det bliver interessant at se, hvad han kan bidrage med i rollen som hovedpersonen Fredrikas kæreste.

Vi glæder os til at se, om Sthlm Rekviem formår at udfordre serier som førnævnte Beck og Modus som en af de absolut bedste skandinaviske krimier, eller om den forsvinder i mængden af kriminalgåder, man har glemt, som eksempelvis… ja… dem har vi glemt.

Læs også: De bedste krimiserier på HBO Nordic

Læs også: De bedste krimiserier på Netflix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *