Nyt om Peaky Blinders sæson 5!

(Foto: Peaky Blinders/BBC)

Femte sæson af den britiske gangsterserie Peaky Blinders – der omhandler Shelby-familiens rise to fame (og efterfølgende problemer) – er varslet til at have premiere i 2019. De første fire sæsoner har taget de fleste serie-entusiaster med storm, og serien er derfor en af de mest ventede. Af samme grund er Peaky Blinders også blevet opgraderet til BBC One fra BBC Two. Et ganske fint lille eksempel på, at Tommy Shelby og resten af banden altså ikke er til at spøge med.

(Foto: Peaky Blinders/BBC)

Selvom der som nævnt er lidt tid til at vi kan se hvad der videre sker vores (anti)helte, kan vi dog glæde os over, at der nu er lidt nyt om både cast og handling i den nye sæson. Det er karakteristisk for Peaky Blinders at man – udover at præsentere en enormt medrivende historie – gennem alle sæsoner (serien har nu kørt siden 2013) har kunnet mønstre en række helt sublime skuespilpræstationer. Fra det faste cast må man – i min verden – særligt nævne Cillian Murphy (Tommy), Paul Anderson (Arthur), Helen McCrory (Tante Polly) og Sophie Rundle (Ada) som alle leverer fantastiske og ikke mindst bevægende præstationer. Når man dertil lægger Sam Neills portræt af Inspektør Chester Campbell i seriens begyndelse, Tom Hardys fede rolle som Alfie Solomons og Adrien Brody som den unge Changretta i den seneste sæson – ja, så bliver det simpelthen ikke bedre. Og dog, det gør det måske alligevel, for til den nye sæson er det varslet, at blandt andre Brian Gleeson (Love/Hate og Phantom Thread) og Sam Claflin (The Hunger Games og Pirates of the Caribbean) støder til – hvilket vi ser enormt meget frem til.

(Foto: Peaky Blinders/BBC)

Handlingen i den nye sæson kommer desuden til beskæftige sig med de trange tider efter børskrakket i New York i 1929, og så er der lagt i ovnen til, at Shelby-familiens forretninger ikke bare kommer til at påvirke de urbane miljøer i Birmingham og London, men bliver et fuldt ud nationalt spørgsmål. Det lyder altså til, at der skrues op på alle skalaer – og det bliver virkelig fedt at se, om serien kan bære dette. Jeg håber det!

Du kan se de første 4 sæsoner af Peaky Blinders på C More og Netflix som opvarmning til den nye sæson. Sæson 5 har eksklusiv premiere på C More i 2019.

Læs også: Quiz: Kender du din antihelt?

Læs også: Anmeldelse af Peaky Blinders sæson 1 og 2

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *