Populært action-drama tilbage på TNT i september!

TNT-serien The Last Ship er tilbage med en tredje sæson. Serien er baseret på en novelle fra 1988 af William Brinkley og har blandt andet instruktøren bag Transformers filmene, Michael Bay, på som executive producer.

The Last Ship er en storladen action-produktion, og alle tre sæsoner har haft kæmpe succes i hjemlandet USA. Der er heller ikke sparret på ingredienserne, når det kommer til en klassisk amerikansk Hollywood produktion med en ultimativ helt, en hel del følelser og masser af medrivende spænding og action!

Seriens hovedperson, Tom Chandler (Eric Dane), er kaptajn på flådeskibet U.S.S Nathan James, der på grund af sin heldige placering lige akkurat undgår at blive udslettet af en ellers nærmest totalt-ødelæggende global katastrofe.

The Last Ship

Den amerikanske præsident, Michener, får nys om, at den kinesiske præsident Peng har hamstret en mulig kur i stedet for at fordele den hos folket i regionen. Derfor sender han Chandler til et topmøde i Asien for at efterforske dette nærmere, og et kapløb for at redde verden intensiveres! Samtidig er der rygter om en mulig mutation af den oprindelige dødelige virus, hvilket har forårsaget nye udbrud i Japan, og hvis Asien i den sammenhæng ikke er blevet beskyttet, ser det sort ud for verden.

Serien har en høj intensitet og et godt spændingsniveau, hvor man aldrig helt ved, hvem der overlever eller dør. Derudover efterlod anden sæson også en del cliffhangers, såsom Rachel Scotts uvisse skæbne og med en bekræftet fjerde sæson på vej, er denne tredje sæson et must-see for alle fans af action-dramaer. En genre TNT har specialiseret sig i!

The Last Ship

Læs også: Brandon Walsh er tilbage som detektiv på TNT

Læs også: Spændende mordgåde-serie tilbage på TNT

3 Comments

  • linket som førte mig til dette sagde see why Danish people love the tv series the last ship.
    men det var stort set bare en artikel som fortæller hvad der sker i serien. det er sjovt fordi det er som om at ideen blev til en bog bogen blev til en serie og serien blev til en folder på internettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *