Q&A med Niels ”Niarn” Roos

Mandag d. 17. oktober var en helt klassisk mandag, og det var faktisk af den lidt grå og triste slags. Det jeg vil kalde en helt oplagt serie-mandag. Her lyder jeg nok en lille smule nørdet i manges ører, måske lige bortset fra dig der læser dette indlæg, for du er nemlig ligesom mig og dermed en af os.

Serie-mandag er en ting, men hvad mener du, hvis jeg begynder at bruge tungere begreber som fx serie-afhængig. Av, den var straks værre, for så er det jo lige pludseligt noget med, at du har ”cravings” og føler tomhed, når du skal vente et halvt til et helt år på næste sæson af din favorit-serier.

Læs også: Hvornår bliver du afhængig af serier?

Fænomenet serie-afhængig er faktisk ikke så tabubelagt igen, og det er faktisk sådan, at rigtigt mange viser tydelige symptomer på dette heriblandt min gamle homie Niels ”Niarn” Roos, som jeg kender fra vores opvækst i Aalborg.

Jeg var så heldig, at Niarn takkede ja til min invitation på denne grå og triste mandag, hvor jeg inviterede ham på en burger på en af mine favorit burger-joints Vesterbros originale burgerrestaurant. Her kunne vi få os en god snak om serier og udveksle gamle sørøver historier fra dobbelt A (slang for Aalborg, hvis du var i tvivl).

Niarn elsker serier

Vi kunne hurtigt blive enige om, at vi nok begge led en lille smule af det, som jeg kalder serie-afhængighed. Men vi kunne også begge, som har kærester og børn, blive enige om at vi selvfølgelig var gode og pligtopfyldende familiefædre, så det var helt i orden at have disse ”guilty pleasures”.

Jeg havde fået overtalt min medafhængige og kendte rap-personlighed til at lave en Q&A, hvor jeg frit fra hoften kunne få lov til at udfritte ham lidt for hans serie-præferencer og lidt af hvert.

Det er der kommet denne Q&A ud af:

Vi Elsker Serier (VES): Hvilken serie ser du lige nu?

Niarn: Jeg ser 3 sæson af serien The 100. Jeg var totalt hooked på sæson 1 og 2, som jeg synes holdt hele vejen igennem. Sæson 3 er også ok, men den har lidt Matrix over sig og af frygt for at fornærme hardcore Matrix fans, har jeg aldrig været fan af det univers. Jeg ser også Narcos sæson 2, som jeg dog heller ikke synes er lige så cool som den første sæson, men det er seværdig underholdning.

VES: Hvad gør dig afhængig af en serie?

Niarn: Det samme som gør en adrenalin-junkie afhængig af at springe ud fra højder, spænding! Faktisk kan man kalde en serie-afhængig for en doven adrenalin-junkie, der får sit kick i sofaen fremfor på bjerget. Nu kender jeg jo en del til afhængighed, da jeg selv har kæmpet med et alkohol-misbrug, som jeg deler erfaringer og fortællinger omkring på min nye blog. (Kig forbi Niarns blog her) Det hele handler om at tilfredsstille hjernens belønning system, hvad end man er til våde varer, højder, sex osv.

VES: Hvad er din top 5 over bedste serier?

Niarn: Uuuhha, skal det være i rækkefølge?

VES: Ja, gerne.

Niarn: Jamen OZ er nok min favoritserie og herefter ser listen ca. sådan her ud: (”Fangerne fra OZ” hedder den i Danmark).

2. Breaking Bad
3. Dexter
4. The Walking Dead
5. Eastbound and Down

Nej vent, jeg har sgu da glemt Prison Break, aaarrhh… Kan du ikke smide den på som en bobler?

VES: Jo, så lad gå.

Niarn: Cool, så må det være listen

VES: Hvilken type serier kan du se med din kæreste?

Niarn: Jamen min kæreste og jeg ser faktisk flest komedieserier sammen. Hun er ikke til blod og vold som mig selv, så det er faktisk sådan noget som Desperate Housewives, vi godt kan se sammen.

VES: Hvis du skulle være en serie-karakter, hvem skulle det så være? Og hvorfor?

Niarn: Jamen så skulle det nok være Dexter, for jeg kunne også godt få lyst til at slå onde mennesker ihjel sommetider.

VES: Hvilken film vil du allerhelst se som serie?

Niarn: Helt klart The Last Boyscout, det er sindssygt synd, der aldrig er kommet en toer. Derudover kunne Die Hard sgu også godt fungere i et serie-univers.

Læs også: Dødbringende våben – er du ikke oppe at køre?

VES: Hvilken serie-karakter minder mest om dig selv?

Niarn: Haha Det må være Hank Moody fra Californication. Han har et hjerte af guld, og mener det godt, men han evner bare altid at fucke tingene op.

VES: Her til sidst vil jeg faktisk gerne tilbyde dig at lave en anmeldelse for os af din favorit-serie OZ, hvordan lyder det?

Niarn: Det er jeg klar på!

VES: Fedt! Vi glæder os til at læse din anmeldelse. Må vi have lov at møde dig igen til en god snak om serier?

Niarn: Selvfølgelig.

Niarn

Fakta om Niels ”Niarn” Roos:
Han er født i 1979 i bydelen Gug i Aalborg. Han har en karriere bag sig som rapper, hvor han bl.a. storhittede med Aalborg hymnen ”Dobbelt A”. Han er gift med sin kæreste, og de har en lille datter på to år. Efter en lang periode med druk og stoffer valgte Niarn for et par år siden at lægge det hårde liv på hylden. Den dag i dag lever han af at holde foredrag, og han har netop lige lanceret en blog, der handler om alkoholmisbrug. Du kan læse alle hans autentiske blogindlæg her: alkoblog.dk

Vi giver Niels ”Niarn” Roos 6 hjerter for hans åbenhed og hans kærlighed til serier.

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *