Se den første trailer til Heksene fra Warren Manor-reboot

Serien om de tre heksesøstre og deres overnaturlige kræfter var et stort hit i 90erne og starten af 00erne. Og nu er den første trailer til det nye reboot af Heksene fra Warren Manor (Charmed) landet.

(Foto: Charmed/CW)

To søstre sørger over tabet af deres mor, der tilsyneladende har begået selvmord. De nægter dog at tro på det, og er overbeviste om at der er tale om mord, da en kvinde dukker op på deres dørtrin og fortæller dem at hun er deres søster. Herfra begynder deres individuelle kræfter at vise sig, og de finder ud af, at de er The Charmed Ones. Hekse med helt særlige evner på grund af deres bånd som søstre.

Tidligere har vi skrevet om at rebootet skulle foregå i 70’erne, men umiddelbart ser det ud til at rebootet kommer til at minde meget om originalen, hvor dæmoner og alskens onde ting skulle nedkæmpes hver uge og foregår i vores nutid. Men tidsrejser er jo mulige i heksenes univers, så det kan nå at ske endnu. Derudover kan man jo håbe at seriens skabere har et es i ærmet, og at vi måske får et gensyn med Prue, Piper og Phoebe (eller måske Paige?) fra den originale serie.

I traileren afsløres det at serien får amerikansk premiere i efteråret. Det er endnu uvist, hvornår den kommer til Danmark. Se hele traileren her:

Læs også: Heksene fra Warren Manor vender tilbage

Læs også: Anmeldelse af Gilmore Girls – A Year in the Life

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *