Interview: Mød Bill og Frank fra 'The Last of Us'

”Lær at bruge værktøj, og du bliver kysset! Det er budskabet,” fortæller Nick Offerman, mens Murray Bartlett sidder ved siden af og griner.

Selvom hår og skæg er forskelligt fra deres karakterer i HBO-serien The Last of Us – som vores anmelder belønnede med seks stjerner – er kemien der stadig.

Tredje afsnit af den populære serie adskiller sig markant fra den ellers trofaste adaptation af det elskede spil. Long, Long time – som afsnittet hedder og er en vigtig reference til Linda Ronstadts sang af samme navn – udspiller sig som en selvstændig novellefilm.

Her følger vi prepperen Bill (Offerman), der siden epidemiens start 20 år tidligere har holdt sig for sig selv. Da hans lille by Lincoln bliver tvangs-evakueret af militæret, gemmer han sig og undslipper dermed døden. Han omdanner derefter byen til sit eget helle. Pigtrådshegn og fælder holder de inficerede og røvere væk, og han lever en stille og rolig tilværelse.

Indtil fire år inde i apokalypsen, hvor en af hans fælder bliver udløst. I et hul i jorden sidder Frank (Bartlett), en charmerende overlever, der forsøger at komme til en af de FEDRA-kontrolleret sikkerhedszoner.

Hvad der umiddelbart bare skal være et enkelt måltid og så videre, udvikler sig til et af de mest rørende afsnit i tv-historien. Vi får en fuldendt kærlighedsfortælling udfoldet over flere år med et voldsomt rørende klimaks, hvor det er umådeligt svært ikke at fælde en enkelt tåre og snøfte sagte.

Vi havde fornøjelsen af et stævnemøde med de herrer til en virtuel rundbordssnak. Selv på Zoom-afstand, er det svært ikke at blive besnæret af Offerman og Bartletts smittende væsner.

Seriekonger

Fans af komedieserien Parks and Recreation genkender Offerman som den ordknappe, libertarianer Ron Swanson, der kan fikse alt selv og elsker friluftslivet, fri fra regler. På den måde kan man sige, at Offerman nærmest er blevet typecastet til Bill.

Murray Bartlett er muligvis den skuespiller, der har fået det største internationale gennembrud under covid-pandemien. Den Emmy-vindende præstation som hotel-manageren Armond i første sæson af The White Lotus indvarslede starten på Bartlett-æraen. Derefter har mindeværdige roller som aerobic-instruktøren Vinnie i anden sæson af Physical og senest koreografen Nick De Noia i Welcome to Chippendales, fuldent to fremragende år for australieren.

Offerman kan da heller ikke dy sig for kærligt at drille kollegaen med succesen under seancen. ”Jeg har ikke vundet nogen priser for at være med i HBO-shows. Og slet ikke for at være scenestjæler i en Mike Whites (The White Lotus-serieskaber) serie. Men jeg kan ikke tale for os begge,” siger han, mens Bartlett endnu en gang griner højlydt. Det er sådan, deres dynamik generelt er under vores snak.

Nick Offerman trækker på sin naturlige sans for den velplacerede komiske replik og Murray Bartlett har den her udefinerbar 'larger than life'-personlighed, man ikke kan andet end at blive draget af.

Og der er helt klart elementer af de to i Bill og Frank. Offerman har tidligere arbejdet som tømrer og sågar udgivet en DVD om, hvordan man laver sin egen kano fra bunden. Bartletts helt ekstraordinære, magnetiske tiltrækningskraft er så indgroet i ham som person, at det skinner igennem alt, hvad han laver.

Modne elskere

I takt med at Bill og Franks romance udvikler sig, krævede det også, at skuespillerne blev ældet. Resultatet er så betagende og realistisk, at det påvirkede selv deres nærmeste.

”Jeg så afsnittet sammen med min partner, og han blev meget påvirket af det. På et tidspunkt drejede han sig mod mig og sagde ”Jeg vil ikke have, at du bliver syg”,” fortæller Murray Bartlett med et let grin og fortsætter:

”Han følte det virkelig inderligt, og det siger jo bare, hvor høj kvalitet hår- og makeup-arbejdet har været. Det var som at se et maleri, når man kiggede sig i spejlet, efter de var færdige.”

Nick Offerman støtter op om det dygtige arbejde, der i høj grad gav de to skuespillere frihed til udelukkende at koncentrere sig om deres præstationer. Og så vil han gerne slå et slag for det menneskelige aspekt.

”Jeg synes, vi nu til dags har det med at tage ting for givet. Især med udviklingen inden for CGI. Men de her effekter er lavet af mennesker, som giver os liv med lim, børster, puder, savsmuld, spyt og tyggegummi. Hvis de gør deres arbejde ordentligt, så lægger man ikke mærke til det. Jeg ville ønske, at de blev hyldet mere for deres fantastiske arbejde.”

Det samme gør sig også gældende for de imponerende kulisser og sets, hvor man i bedste spil-stil finder nye detaljer, hver gang man genser afsnittet. Den eksplosive nattescene, hvor regnen pisker ned, og røvere forsøger at trænge ind i Lincoln, gjorde indtryk på Offerman. Som barn legede han ofte Robin Hood eller cowboy, så indspilningen af netop den scene var en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse.

En verden uden ende

Gang på gang under Zoom-seancen bliver de to skuespillere ved med at rose manuskriptet fra serieskaber og co-showrunner Craig Mazin (Chernobyl). Murray Bartlett har tidligere omtalt det som decideret smukt og én af de bedste timers tv (afsnittet varer 75 minutter), han nogensinde havde læst.

Roserne til The Last of Us har da heller ikke kun været fra anmeldere. Seere verden over knuselsker serien, hvor flere og flere tuner ind, som afsnittene udkommer. Kombinationen af forskellige genrer, som klassisk post-zombie-apokalypse, thriller, drama og action, bliver i tredje afsnit krydret med noget tiltrængt livsbekræftende romantik.

Netop det menneskelige aspekt og de humanistiske historier er noget af det, som Murray Bartlett bliver ved med at vende tilbage til og betone som noget af det vigtigste, man bør tage med fra afsnittet og serien generelt.

”Der er en sætning i showet, som lyder ”Når du er fanget i mørket, kig efter lyset.” De ord fanger smukt essensen af serien. Med nogle af de overvældende ting, der sker i verden omkring os eller mod os, er det vigtigt at forblive mennesker, der kan føle, elske, have medlidenhed og ikke opgiver håb. Jeg synes, at vores afsnit minder os om det.”

Nick Offerman supplerer med en anden ting, man bør tage med fra The Last of Us, og som bestemt ræsonnerer godt i en tid, hvor klimaforandringer er et af de helt store sam- og fremtidsproblemer.

”Vi, som civilisation, bør lytte mere til moder natur og leve mere i harmoni med hende. Og være venligere mod dem, før de vender sig imod os. Vi bør begynde at være venligere mod svampene,” siger skuespilleren med sin vanlige tørre og lune humor.