Annonce |
Serier | Guides5 gode grunde til at se 'Yellowjackets'
Thrillerserien Yellowjackets kom ud af det blå i 2021 og blev modtaget med stor ros af både anmeldere og seere. Der er grunde nok til at se Yellowjackets, men vi har udvalgt de fem største til, at du skal i gang med serien med det stærke cast bestående af seje kvinder, som du kan streame eksklusivt på SkyShowtime.
1. Du får både teenagedrama og voksenthriller
Yellowjackets kan på sin vis beskrives som, hvis Stephen King havde skrevet Fluernes herre. Stephen King kalder endda selv serien for "en fandens god overlevelseshistorie". En gruppe unge strander ude i vildmarken og må gøre alt, hvad de kan for at overleve, indtil de bliver reddet. På samme tid følger vi en del af gruppen mange år efter, hvor alle overlevende har svoret aldrig at tale om, hvad de gjorde for at overleve i de 19 måneder, de var strandet.
Du får på den måde både teenagedrama og en superspændende thriller i én og samme serie. Hvis du ikke bliver bidt af den ene del, gør du med sikkerhed af den anden. Heldigvis er serien skuret sådan sammen, at du kommer til at blive investeret i begge dele.
Hvis vi lige skal tage fat i Stephen King igen, kan man også nævne, at serien er bygget op lidt ligesom som bogen IT. Efterhånden som vores hold af overlevende skal forholde sig til fortiden, får vi som seere lov til at se, hvad der skete dengang. Det vil uden tvivl lede op til et fedt klimaks, hvor vi endelig har styr på fortællingen fra start til slut.
2. Det store mysterium
Hvad fanden var det egentlig, der skete i den vinter i 1996? Efter den blodige start på serien sidder man afsnit efter afsnit og prøver at få svar på, hvordan det kunne gå så vidt. Svarene lader sig dog vente på sig, men tiden nærmer sig til, at vi får mere at vide.
De voksne gør alt, de kan for ikke at tale om det, så man ved, der er tale om noget (de fleste af de overlevende) skammer sig over og for alt i verden bare vil lægge bag sig. Man ved, der kommer til at ske noget stort, så hver gang vi følger dem i fortiden, holder man øje med, hvad der sker. Du prøver langsomt at samle puslespillet og finde ud af, hvordan det kunne gå så vidt.
Uden at lave spoilers, men det, der skete i fortiden, trækker tråde op til nutiden. Det er kun godt, da man ikke bare venter på, at fortiden og nutiden bliver forbundet, men også sidder i spænding for at finde ud af, hvor vores karakterer ender i nutiden.
De bedste premierefilm og eksklusive serier – fra de største filmstudier i verden
Den helt nye streamingtjeneste, SkyShowtime, giver dig en unik sammensætning af underholdning fra de af største filmstudier og skabere: Universal Pictures, Paramount Pictures, Nickelodeon, DreamWorks, SHOWTIME®, Sky Studios, Paramount+ og Peacock. Oplev et unikt katalog sprængfuldt af spændende indhold inkl. nye og eksklusive film og serier, børne-og familieunderholdning, historier fra den virkelige verden, dokumentarer samt et bibliotek proppet med vores favorit-klassikere gennem tiden.
Opret og stream nu på SkyShowtime.com
3. Magtrelationerne
Amerikanske highschoolserier er glade for at have et hierarki bygget op med brosten. De forskellige kliker er hårdt trukket op, og selv i de forskellige kliker er der en tydelig queen bee og hendes små droner.
Hvad sker der så, når man kommer i uvante situationer? Pludselig er det ikke de samme ting, der afgør, om man er i toppen af fødekæden. Det er her, at Yellowjackets også undersøger, hvordan magtrelationer fungerer under skiftende omstændigheder. Der er ikke kun tale om relationer mellem fodboldholdet, men også mellem ung og voksen. Holdets assistenttræner er den eneste voksne overlevende, men hvor stor autoritet har man egentlig, når man er den eneste voksne til stede, og når man er betydeligt handicappet oveni købet?
Det giver anledning til fedt karakterdrama, og det er den klare narrative drivkraft, når vi følger det strandede holds kamp for overlevelse.
4. De etiske dilemmaer og super spænding
Mennesker er i stand til mere, end man først lige skulle tro. Når den sikre død står for døren, hvor langt er man så villig til at gå for at sikre sin overlevelse? Det er nogle af de spørgsmål, som Yellowjackets tager op, og den gør det på både uforudsigelige og dystre måder.
Som serien skrider frem, finder man ud af, at overlevelse måske ikke er den eneste grund til, at de overlevende ikke vil udtale sig om fortiden. Man ved, at noget mere ondsindet er på færde, og vi venter i spænding på, at det kommer frem fra mørket.
At se Yellowjackets føles til tider, som om at man ser en elastik, der langsomt spændes mere og mere. Du venter bare på, at elastikken sprænger, og så står ragnarok står for døren.
5. Den fantastiske rolleliste
Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål fra første sæson, og mange bliver forhåbentligt besvaret i den kommende anden sæson af serien. Fortsættelsen ser i hvert fald ud til at blive en mere makaber og actionfyldt sæson.
Noget andet, du kan se frem til, er en pragtfuld rolleliste, hvor alle fra første sæson vender tilbage i deres roller, gamle som unge - heriblandt Melanie Lynskey, Christina Ricci, Juliette Lewis. De kommer dog også i selskab med Elijah Wood i sæson 2, som vi kender fra bl.a. Ringenes Herre-filmene.
Yellowjackets er allerede blevet fornyet til en tredje sæson, så SkyShowtime har store forventninger til serien, og hvis de andre sæsoner er lige så gode som den første, er det ikke en serie, du skal være foruden.
På falderebet kan vi også lige nævne, at No Doubt’s Just a Girl har fået en genindspilning fra de Grammy-nominerede Florence and the Machine.
Stream hele den første sæson af Yellowjackets lige nu eksklusivt på SkyShowtime, og anden sæson har premiere 25. marts kun på SkyShowtime, hvor et nyt afsnit kommer ud hver uge.