5 lydbøger til dig, der elsker 'Game of Thrones' og 'His Dark Materials'
At Game of Thrones var den største serie i 2010'erne, hersker der ingen tvivl om. Det var serien, som man skulle have set for at kunne snakke med, når gårsdagens afsnit blev vendt og drejet på kontoret eller blandt vennerne.
På samme måde er serieadaptationen af Philip Pullmans fantastiske trilogi His Dark Materials blevet en af de mest populære serier på HBO Max. Både bogfans og nye fans valfarter til for at finde ud af, hvordan det kommer til at gå den unge Lyra på hendes færden igennem multiverset.
Vi har finkæmmet Mofibos store bibliotek af lydbøger og fundet frem til fire titler til dig, som bare ikke kan få nok af de to fantasy-franchises. Derudover har vi også fundet en brandvarm anbefaling til, hvad der bør blive din næste fantasy-besættelse.
The Unofficial Guide to Game of Thrones
Hvis du ikke er helt klar til at give slip på den ikoniske serie, er Kim Renfros bog The Unofficial Guide to Game of Thrones lige sagen. Underholdningsjournalisten går i dybden med serien og undersøger alle tænkelige og utænkelige detaljer omkring serien.
Vi får bl.a. et indblik i, hvad der var den zombielignende Night Kings mål med at invadere Westeros. Desuden er der et væld af fascinerende og informative behind the scenes-historier, som er must-hear for inkarnerede fans.
Kort sagt, er The Unofficial Guide to Game of Thrones det perfekte supplement til serien. Som sagt er der både til de hardcore fans, men nytilkomne vil også sagtens kunne følge med.
Start lytningen i dag.
Fire and Blood: The Inspiration for HBOs House of the Dragon
Dragedronningen Daenerys Targaryen var manges favorit i Game of Thrones. Hun var også en af de sidste af sin slægt, som ellers havde regeret kongeriget Westeros med hård hånd i flere hundrede år.
Fire and Blood: The Inspiration for HBOs House of the Dragon fortæller Targaryen-slægtens historie i al dens vildhed. Der er intriger, incest og dragekampe i en lind strøm, når vi bl.a. får historien om, hvordan de noble og arrogante drageryttere i familien første gang kom til landet.
Forfatter George R.R. Martin har lavet bogen, som var det en historisk tekst fra Westeros, nedskrevet af de lærde maesters. Effekten er dragende, og man føler nærmest, at det er faktuelt det, der bliver læst op. Og så er det spændende som ind i helvede. For er der én ting, som Targaryen-familien er garant for, er det drama, ild og blod.
Nogle af de bedste afsnit af Game of Thrones var dem, hvor to af personerne var afsted på rejse sammen. Arya og The Hound, Jaime Lannister og Brienne of Tarth - og Jon Snow og Ygritte ikke at forglemme.
Der sker ofte noget helt særligt, når en duo tager på eventyr. Og til det er intet bedre en A Knight of the Seven Kingdoms. Hovedpersonerne er ridderen Ser Duncan ’Dunk’ the Tall og hans væbner Egg, som i virkeligheden er prins Aegon Targaryen.
Sammen kommer de to i karambolage med alt og alle. Lige fra den kongelige familie til uhæderlige riddere rundt om i riget. De tre noveller The Hedge Knight, The Sworn Sword og The Mystery Knight er her samlet i en skøn eventyrlig samling. Det er riddereventyr, når det er bedst.
Læs om A Knight of The Seven Kingdom her
Forestillinger om støv
Er du til His Dark Materials, er Forestillinger om støv lige noget for dig. Indtil videre er der to bøger i forfatteren Philip Pullmans nye trilogi, der endnu engang omhandler den handlekraftige Lyra Belacqua.
Den første bog La Belle Sauvage handler om den 11-årige Malcolm, der lever et stille liv på en kro. Indtil alt pludselig ændrer sig, og før han får set sig om, har han ansvaret for et lille spædbarn. Og det er ingen ringere end Lyra. Sammen med den 15-årige Alice, er det nu op til Malcolm at sørge for babyens sikkerhed som mange er ude efter.
Den anden bog i serien, Det hemmelige samfund, foregår efter begivenhederne i den originale trilogi. Lyra er nu 20 år og kommer endnu en gang i clinch med de magtfulde, religiøse kræfter i Kirken, der ikke helmer i deres bestræbelser efter verdensherredømme. Igen er temaer som eksistentialisme og religion blandt Pullmans hovedemner, elegant pakket ind i en medrivende fantasyfortælling.
Når du er færdig med alt Game of Thrones ekstramateriale og har lyttet His Dark Materials-trilogien, plus de nye bøger igennem, er det på tide at starte på en ny gang fantasy.
Og hvad er mere nærliggende end at give sig i kast med en af de største serier på tværs af bog, spil og TV? The Witcher-serien handler om monsterjægeren Geralt, der rejser rundt og bekæmper ondskab i alle dens afskygninger.
Med hele fem bøger i serien, er der rigeligt at give sig i kast med. Kombinationen af drabelige heltegerninger og dampende hot romance sørger for, at der er noget for enhver smag. Selv hvis man ikke er til fantasy, er det svært ikke at blive besnæret af den gnavne Geralt, der bliver portrætteret af selveste Henry Cavill i Netflix’ adaptation.
Fyld vinteren med de bedste lydbøger fra Mofibo.
Lyt og læs - derhjemme og på farten. Vælg mellem 600.000 e- og lydbøger.
Tilmeld dig nu, og få adgang til de spændende historier i app'en.
LÆS OGSÅ: Interview med Sophie Jahn: Fars Pige på Hestegården
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’His Dark Materials’ er en mørk fortælling, men behøver det være så mørkt, at man slet ikke kan se noget?