5 ting, vi glæder os til at få svar på i de nye afsnit af ’Yellowstone’

AfAnnonce for SkyShowtime
12. november 2024
Yellowstone
Foto: SkyShowtime
SkyShowtime logo
I anledning af premieren på de nye afsnit af den spændende westernserie på SkyShowtime, har vi kigget nærmere på, hvad vi kan glæde os til.

Følgende indeholder spoilere for handlingen i 'Yellowstone'.

Schwung i cowboyhoften og store stetsons så langt øjet rækker. Yellowstone på SkyShowtime var en ener i serieland, da den udkom tilbage i 2018.

Med hele Amerikas cowboy nummer 2 i spidsen – ingen over Clint Eastwood – var Kevin Costner-serien et friskt pust fra den montanaske prærie. Selvom der selvfølgelig havde været en westernserie med jævne mellemrum, var de oftest hensat til det vilde vesten tilbage i gammel tid.

Serieskaber Taylor Sheridan havde dog altid placeret sine historier hidtil i moderne tid, selvom den gamle westernindflydelse var særdeles tydelig. Og af alle hans mange serier, er der ingen, som har fanget publikums interesse som Yellowstone.

Efter to års ventetid får vi endelig anden halvdel af sæson 5 i sagaen om familien Dutton.

Derfor har vi fundet frem til de fem vigtigste ting, vi glæder os til at få svar på.

1. Hvor er Kevin Costner?

Yellowstone slutter med 5. sæson
Kevin Costner som John Dutton i 'Yellowstone'
Foto: SkyShowtime

Er Kevin Costner med i de sidste afsnit af Yellowstone?

Umiddelbart et spørgsmål, man skulle tro gav sig selv. Men en hulens masse kontraktfnidder, forsinkelser og alt muligt andet, har tilsyneladende gjort det umuligt for skuespilleren at medvirke i anden halvdel af femte sæson.

Kevin Costner selv har meldt ud, at han ikke medvirker. Men ærlig talt, hvor mange gange har vi ikke hørt en skuespiller sige, at de ikke medvirker i et projekt, for så lige pludselig at dukke op alligevel?

Men det leder os direkte videre til næste spørgsmål.

2. Hvad gør vi med John Dutton-problemet?

Yellowstone
Kevin Costner i 'Yellowstone' sæson 5a
Foto: SkyShowtime

Hvis vi antager, at Kevin Costner ikke er med, hvordan har de kreative kræfter så tænkt sig at løse det problem?

John Dutton har allerede overlevet et attentatforsøg og selvom sidste afsnit lægger op til, at lejesoldater er på vej, skal der alligevel skabes et scenarie, hvor patriarken dør off-screen.

For hvis Costner vitterligt ikke er med, skal der skrives rundt om ham. Det nemmeste er uden tvivl at lave et tidsspring. Det er en letkøbt løsning, men også uden sammenligning den allernemmeste. Det ville også give mulighed for at sætte hele afslutningen op på en tilfredsstillende måde, hvor man ikke skal tage mere hensyn til den manglende skuespiller end højst nødvendig.

3. Lever Beth og Rip lykkeligt til deres dages ende?

Yellowstone
Foto: SkyShowtime

Der har ikke været et mere fyrigt forhold i serieland de senere år end det mellem Beth (Kelly Reilly) og Rip (Cole Hauser).

Det ene øjeblik er de dødeligt uvenner, og det næste knalder de som kaniner. Men igennem de to sidste sæsoner, har begge været i overhængende fare for at ryge i svinget på historiefortællingens alter.

For hvis en af dem døde, ville det unægtelig give noget tiltrængt drama til historien og give den overlevende karakter et fornyet formål med livet. Umiddelbart ser det ud til, at Rip må lade livet, fordi Beth er en større karakter, og papa John Dutton alligevel skal lade livet, når Kevin Costner ikke er med. Så giver det mening, at man beholder hende som ny leder af familien.

4. Hvad ender det hele med?

Yellowstone sæson 5b
Gil Birmingham som Thomas Rainwater og Mo Brings Plenty som Mo i 'Yellowstone'
Foto: SkyShowtime

Det er dét helt store og altoverskyggende spørgsmål, når man taler om femte sæson af Yellowstone. Hvad i alverden skal det hele ende med?

At det skal ende godt, er der næppe nogen tvivl om. Man laver ikke så lang en serie med fokus på familie, uden at der er en eller anden form for håb til slut. Det har heller ikke tidligere været en del af seriens DNA, at det skulle slutte dårligt.

Familien Dutton er både i Yellowstone og de mange spin-off-serier blevet portrætteret som nogle seje individer, der er uhyre svære at slå ihjel. Så det ville være underligt, hvis hele sagaen skulle få sin ende nu.

Men hvordan i alverden skal Yellowstone så slutte?

5. En moderne actiondramaserie uden lige

Yellowstone sæson 5b
Luke Grimes og Kelly Reilly i 'Yellowstone' sæson 5 del 2
Foto: SkyShowtime

Yellowstone er en af den slags serie, hvor der er et før og efter.

Og sådan er det også, når man ser serien. Actionscenerne er helt i top, og dramaet, som ofte udspringer af interne stridigheder i Dutton-familien, er uden lige.

Især den evindelige tvekamp mellem Beth og adoptivbroren Jamie (Wes Bentley) er noget helt særligt. Forholdet mellem dem var allerede på frysepunktet i starten af serien, og nu er det indædt had, hvor det bare er et spørgsmål om, hvem der slår den anden ihjel først.

Men Yellowstone emmer også af en ægte og smittende kærlighed til naturen og westernlivet. Med et utal af gudesmukke billeder, har de amerikanske vidder ikke været præsenteret flottere i seriekontekst. De øjeblikke, hvor der dukker en virkelig legende op fra westernmiljøet, bliver præsenteret med en værdighed, man ikke kan undgå at blive berørt af.

Yellowstone har alt det, en moderne serie skal have og mere til. Så hvis du ikke allerede er startet og trofast fan, er det bare med at komme i gang.

Del artikel

Læs mere omAnnonceSkyShowtime