Serier | Guides

Aktuelle serier på HBO Nordic i februar

AfJonas
23. januar 2019
Nye serier på HBO februar 2019
(Foto: HBO Nordic)

Del artikel

Her er de nye serier på HBO Max i februar 2019
https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-1.jpg
(Foto: HBO Nordic)

Efter en januar måned, der for mit personlige vedkommende stod i True Detective's tegn, har 2019 nu for alvor bidt sig fast. Dette gør dog ikke, at vi ikke kan glædes over en masse nye, fede serier, for HBO Nordic har igen i denne måned et festfyrværkeri klar til os. I det følgende kan du læse om blandt andet 8. sæson af The Walking Dead og talkshow med John Oliver. God fornøjelse!

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-2.jpg
(Foto: Arthur's Law/HBO Nordic)

Arthur's Law

Alle episoder har premiere 1. februar

Er du til sort humor, så er tyske Arthur's Law (Arthurs Gesetz) sandsynligvis lige en serie, der vil passe godt til din mørke februar. Arthur lever et trist liv som arbejdsløs efter en arbejdsulykke. Hans kone er desuden på det nærmeste altdominerende i forholdet. Men en dag beslutter Arthur sig for at ændre på tingene. Og dét bliver ikke kedeligt!

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-3.jpg
(Foto: Blue Eyes/HBO Nordic)

Blue Eyes

Alle episoder bliver tilgængelige 1. februar

Blue Eyes er svensk politidrama, når det er bedst. Temaerne er politik og had, og HBO Nordic skriver følgende om serien i deres pressemateriale:

"Svensk politisk dramaserie skabt af Alex Haridi, der følger to kvindelige politikere op til et valg i Sverige, hvor det højreorienterede parti, Trygghetspartiet, vinder frem. Kort tid inden valget bliver en kontroversiel politisk kandidat myrdet, og det får dramatiske konsekvenser for svensk politik - og for borgerne i det hele taget. På rollelisten finder man Adam Lundgren, Louise Peterhoff, Linus Wahlgren, Cecilia Frode, Erik Johansson, Anna Bjelkerud, Marie Richardson og Kjell Wilhelmsen."

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-4.jpg
(Foto: Den som dræber/HBO Nordic)

Den som dræber

Alle episoder bliver tilgængelige 1. februar

Krimiserien Den som dræber er skabt af forfatter Elsebeth Egholm sammen med Stefan Jaworski - hvilket garanterer høj, høj kvalitet. Når man dertil lægger en perlerække af fantastiske skuespillere som Laura Bach, Jacob Cedergreen, Lars Mikkelsen, Carsten Bjørnlund og Lærke Winther, kan man roligt glæde sig til at det bliver februar. Vi følger en vicekriminalkommissær (Bach) og en retspsykiater (Cedergreen) i deres jagt på seriemordere.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-5.jpg
(Foto: 2 Dope Queens/HBO Nordic)

2 Dope Queens (2. sæson)

Premiere 9. februar

2. sæson af 2 Dope Queens bliver fra 9. februar tilgængelig på HBO Nordic, der skriver følgende om serien i pressematerialet:

"Den succesfulde podcast med Jessica Williams og Phoebe Robinson, der sidste år fik premiere som serie, er tilbage med anden sæson. Jessica Williams er kendt for blandt andet The Incredible Jessica James, People Places Things, The Daily Show og Girls. Phoebe Robinson har blandt andet medvirket i I Love Dick, Broad City og The Nightly Show with Larry Wilmore. Hun har desuden skrevet bestselleren You Can’t Touch My Hair (And Other Things I Still Have to Explain). Jessica Williams, Phoebe Robinson og Chenoa Estrada har produceret serien."

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-6.jpg
(Foto: The Walking Dead/HBO Nordic)

The Walking Dead (8. sæson)

Premiere 15. februar

JUUUBIIIIIIII!!! Endelig får 8. sæson af The Walking Dead premiere. Det danske publikum har måttet vente umanerligt længe på fortsættelsen af den hyper-populære serie. Centralt i sæsonen står konflikten mellem Rick Grimes og Negan, og vi garanterer for at det bliver spændende, klamt og alt det, der gør en Walking Dead-sæson mindeværdig.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-7.jpg
(Foto: Last Week Tonight with John Oliver/HBO Nordic)

Last Week Tonight with John Oliver (sæson 6)

Premiere 19. februar

Hvis du er til talkshows kan du glæde dig over, at en ny sæson af de prisbelønnede Last Week Tonight med den populære vært John Oliver ligger klar hos HBO Nordic fra 19. februar. Showet vandt sidste år hele 4 Emmys og er bestemt et kig værd, hvis du værdsætter et humoristisk (og dog seriøst) tilbageblik på den forgangne uges begivenheder.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-8.jpg
(Foto: Acquitted/HBO Nordic)

Acquitted (sæson 1 og 2)

Premiere 22. februar

Ung mand dømmes for mordet på sin gymnasiekæreste. Ung mand frikendes for samme mord. Ung mand rejser væk i 20 år. Lidt ældre mand vender tilbage 20 år senere til sin hjemby for at redde et lokalt firma fra konkurs.

Men hvordan vil folk tage imod ham? Og hvad skete der egentlig for 20 år siden...?

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HBO-9.jpg
(Foto: The Pier/HBO Nordic)

The Pier

Alle episoder bliver tilgængelige 28. februar

Måneden rundes af med hele serien The Pier, som handler om kærlighed og dobbeltliv. Alexandras mand Oscar findes død kort tid efter, at de har lagt store fremtidsplaner. Beskeden til Alexandra lyder på selvmord, men dette stemmer ikke i hendes hoved. Men så oprulles Oscars dobbelliv og intet er pludselig som før.

God fornøjelse med serierne på HBO Nordic i februar!

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i januar

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i december

Del artikel

Læs mere omHBO Max

Andre Serier | Guides

Mest læste